Gaza

Af Poyâ Pâkzâd

God onsdag formiddag. Dagens Gaza Brief.

Over 66.000 palæstinensere er ifølge Gazas sundhedsmyndigheder blevet dræbt siden oktober 2023, og mens Donald Trump i denne uge lancerede sin såkaldte fredsplan med Benjamin Netanyahus fulde opbakning, står både den humanitære situation og de politiske udsigter i dyb krise.

Sundhedsministeriet i Gaza meddelte tirsdag, at 453 mennesker nu er døde af sult siden krigens begyndelse, heraf 150 børn. Alene siden FN's fødevarepanel IPC i august erklærede hungersnød i Gaza, er 175, inklusive 35 børn, er omkommet af sult. Israel holder grænseovergangene lukkede, kun små mængder nødhjælp slippes igennem, og selv disse forsendelser bliver ofte plyndret af væbnede bander, som de lokale myndigheder beskylder Israel for at beskytte. Ifølge FN's menneskerettighedskontor og organisationer som Human Rights Watch er civile gentagne gange blevet dræbt eller såret, mens de forsøgte at hente nødhjælp i Gaza, herunder ved distributionssteder hvor israelske styrker har åbnet ild.

Tirsdag blev mindst 64 yderligere palæstinensere dræbt på tværs af Gazastriben, heriblandt 17 mennesker skudt nær den israelsk-kontrollerede Netzarim-korridor, hvor de forsøgte at opsøge nødhjælp. Ifølge sundhedsministeriet er 2.576 mennesker dræbt og næsten 19.000 såret under forsøg på at skaffe mad siden maj. Israels luftvåben bombede samtidig telte i al-Mawasi, hvor tusinder fra Gaza City var blevet tvunget ned. Fire kvinder og et barn døde i ét angreb, mens en mand, hans gravide hustru og deres barn blev dræbt i et andet.

FN's børneorganisation UNICEF og andre hjælpearbejdere advarer om, at de humanitære zoner i det sydlige Gaza er fuldstændigt overfyldte og uden basal infrastruktur. Hospitalerne er overfyldte, vandproduktionen er på det laveste niveau nogensinde, og sygdomme breder sig. En talsperson fra FN's nødhjælpskontor beskriver, hvordan “hundreder sidder på vejene uden noget som helst, chokerede og fortabte”.

Parallelt med den voksende nød intensiverer Israel sin offensiv i Gaza City, hvor natlige bombardementer har dræbt hele familier. Adgangen til nordlige dele af striben er nu permanent lukket for civile, hvilket forhindrer hundredtusinder af fordrevne i at vende tilbage til deres hjem og forværrer fødevaremanglen.

I denne kontekst præsenterede Trump mandag sin 20-punktsplan for en våbenhvile. Planen er, ifølge kritikere, ikke en fredsplan men et ultimatum. Den indebærer, at Hamas inden for 72 timer skal frigive alle resterende israelske gidsler, både levende og døde, mod at Israel løslader 250 palæstinensiske fanger – et markant lavere antal end i tidligere forslag. Planen kræver også, at Hamas og andre væbnede grupper afvæbnes fuldstændigt, at tunneler og våbenproduktion ødelægges, og at der etableres en 'terrorfri zone' i Gaza, forstået som fri for palæstinensisk terror, idet den israelske ikke nævnes.

Planen udelukker både Hamas og Den Palæstinensiske Myndighed fra at administrere området i en overgangsfase. I stedet skal et internationalt organ, “Board of Peace”, ledes af Trump selv, tidligere premierminister Tony Blair og andre statsledere. En midlertidig international styrke skal stå for sikkerheden, træne palæstinensisk politi og koordinere med Israel og Egypten.

Trump fremhævede selv, at Hamas kun har “tre eller fire dage” til at svare, mens Netanyahu fastholder, at israelske styrker under alle omstændigheder vil forblive i Gaza. Den israelske premierminister kunne søndag, efter et møde med Trumps udsending Steve Witkoff og rådgiver Jared Kushner, sikre afgørende ændringer i planen. Israels tilbagetrækning gøres afhængig af en “demilitarisering” af Gaza, og selv da skal hæren blive hængedde i et såkaldt “sikkerhedsbælte”. Arabiske forhandlere, der tidligere havde godkendt en mere neutral tekst, reagerede ifølge mediet Axios rasende på ændringerne.

Mens Netanyahu fremhævede planen som et resultat af fælles pres fra hele verden på Hamas, kalder palæstinensiske kilder det en “Netanyahu-plan, dikteret af Trump”. En palæstinensisk embedsmand siger til Reuters: “Accepterer vi planen, er det en katastrofe. Afviser vi den, er det en anden. Der er kun bitre valg”.

Andre palæstinensiske grupper, herunder Islamisk Jihad, har allerede afvist forslaget, som de mener vil udslette den palæstinensiske sag og legitimere Israels kontrol. Hamas har endnu ikke givet sit svar, men understreger, at krigens afslutning forudsætter en fuld israelsk tilbagetrækning og ophævelse af blokaden.

Trump-planen har ellers fået massiv international støtte. USA's allierede i Europa samt en række arabiske klientstater, herunder Saudi-Arabien, Qatar og Egypten, har officielt bakket op, mens FN's generalsekretær Antonio Guterres ser “nye muligheder for at levere nødhjælp i det nødvendige omfang”. Pave Leo XIV har opfordret Hamas til at acceptere, mens Indien, Kina og Rusland alle har udtrykt håb om, at planen kan standse krigen.

Trump-planens mest kontroversielle element er Tony Blairs genkomst som central figur. Som tidligere repræsentant for Mellemøst-kvartetten blev han bredt kritiseret for ineffektivitet, og blandt palæstinensere forbindes hans navn først og fremmest med Irak-krigen. Det Palæstinensiske Nationale Initiativs leder Mustafa Barghouti sagde til Washington Post: “Vi har allerede været under britisk kolonialisme. Når man nævner Tony Blair, er det Irak-krigen, folk husker”.

Ifølge analytikeren Muhammad Shehada er planen i realiteten et kolonialt diktat, hvor “Board of Peace” får kontrol over Gazas sikkerhed, diplomati og økonomi, herunder de uudnyttede gasfelter ud for kysten. Han advarer mod, at den palæstinensiske myndighed i praksis reduceres til et tomt marionetregime uden ret til at gå til internationale domstole.

Når Washington kalder Trumps udspil en fredsplan, er det et politisk teaternummer. Det, der præsenteres som begyndelsen på en ny æra, er i virkeligheden et ultimatum, der stiller palæstinenserne over for et umuligt valg om underkastelse eller udslettelse.

Planen er ikke ny, men en kosmetisk rebranding af Trumps oprindelige idé om at forvandle Gaza til en legeplads for internationale investorer og fordrive befolkningen. Da ingen adspurgt stat i verden ønskede at være medskyldig i en åbenlyst etnisk udrensning, blev projektet rekapituleret som en generøs fredsplan. Palæstinenserne kan allernådigst få lov at blive i Gaza, men kun som undersåtter under en international komité med koloniale beføjelser.

Planens nævner en suspension af visse bombardementer fra luften, men stiller ingen garanti mod den type natlige razziaer arrestationer og tilfældige henrettelser, som allerede er dagligdag på Vestbredden.

Det mest dystre er dog planens underliggende dynamik. Gaza og Vestbredden skal skilles definitivt ad, og enhver form for palæstinensisk selvstyre gøres betinget af fuldstændig kapitulation. Den palæstinensiske myndighed kan kun vende tilbage, hvis den opgiver ICC-sagerne mod Israel, afstår fra international repræsentation og accepterer israelsk veto over alle beslutninger. Det efterlader intet andet end et tomt apparat, en facade af et “selvstyre”, der er i sat verden for at understøtte besættelsesmagten.

Set i det lys fremstår “fredsplanen” ikke som en vej til afslutning af krigen, men som en manual for dens videreførelse.

Samtidig dukker dystre rapporter op om udnyttelse af kvinder i Gaza. Ifølge Associated Press fortæller seks kvinder, hvordan de er blevet presset til seksuelle ydelser af lokale mænd, i nogle tilfælde personer knyttet til nødhjælpsorganisationer, mod mad, medicin eller løfter om arbejde. Psykologer i Gaza beretter om dusinvis af sådanne sager, og kvinderettighedsgrupper advarer om, at sult og desperation gør kvinder særligt sårbare. FN's hjælpeorganisation UNRWA lover nul tolerance, men mange kvinder frygter repressalier og vælger tavshed.

Krigen har også fået internationale akademiske konsekvenser. Næsten 1.000 forskere har opfordret den europæiske organisation for kerneforskning (CERN) til at afbryde samarbejdet med Israel, med henvisning til ICJ's vurdering. Over 30 universiteter i Europa har allerede afbrudt partnerskaber, og israelske universiteter advarer nu om en truende “brain drain”.

På hjemmefronten i Israel forsøger regeringen samtidig at kontrollere fortællingen udadtil. Afsløringer i amerikanske medier viser, at staten betaler op til 7.000 dollar per opslag til udvalgte “influencers” i USA. Ifølge dokumenter er projektet, døbt “Esther Project”, budgetteret til knap en million dollar over få måneder, med op til 30 opslag pr. influencer hver måned. Et andet kontraktspor ledes af Trumps tidligere kampagnestrateg Brad Parscale, hvis firma Clock Tower X er hyret til at skabe indhold til unge amerikanere og endda påvirke, hvordan kunstig intelligens, herunder diverse GPT-modeller, fremstiller Israel. Netanyahu har selv sagt: “De vigtigste våben i dag er sociale medier.”

I USA er modstanden dog voksende. En føderal domstol i Boston har slået fast, at Trump-administrationens forsøg på at deportere pro-palæstinensiske studerende og akademikere var forfatningsstridigt. Dommeren understregede, at ytringsfriheden også gælder ikke-statsborgere, og at administrationens praksis havde til formål at “sprede frygt og forhindre lovlig kritik af Israel”.

På havet nærmer den internationale nødhjælpsflotille sig Gaza. Over 50 både, herunder skibe med Greta Thunberg og europæiske parlamentarikere, sejler mod blokaden. Italiens regering har forsøgt at få dem til at lægge til i Cypern, men deltagerne insisterer på at bryde Israels maritime blokade. Tirsdag rapporterede aktivister, at israelske krigsskibe havde omringet to af fartøjerne og jammet deres kommunikation. Amnesty International har krævet sikker passage, men Israels regering har beordret flåden til under ingen omstændigheder at lade skibene nå Gaza.

Imens har Knessets sikkerhedsudvalg fremsat et lovforslag om dødsstraf for palæstinensiske fanger dømt for “terror-mord”. Kritikere kalder forslaget “uhørt barbari” og advarer om, at det vil bringe de israelske gidsler i Gaza i yderligere fare. Selv familiemedlemmer til tilfangetagne israelere har offentligt fordømt initiativet.

Kulturelt udspiller ødelæggelserne sig også. Gaza City, en af verdens ældste byer, bliver systematisk jævnet med jorden. Ifølge +972 Magazine er moskeer, kirker og arkæologiske sites og samlinger, nogle tusinder af år gamle, allerede udslettet. UNESCO anslår, at over 100 kultursteder er beskadiget. Historikere kalder det en forbrydelse mod selve historien.

Det var alt for i dag. Jeg vender tilbage med næste brief i morgen.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk

Af Poyâ Pâkzâd

Donald Trump og Benjamin Netanyahu præsenterede mandag i Washington en ny amerikansk-israelsk våbenhvileplan for Gaza. På et fælles pressemøde erklærede Trump, at “hvis Hamas afviser aftalen, vil Bibi have vores fulde opbakning til at gøre arbejdet færdigt”. Netanyahu gentog, at Israel under alle omstændigheder vil fastholde sin militære tilstedeværelse i Gaza, og Smotrich fremsætter som betingelse, at en palæstinensisk stat helt udelukkes.

Det Hvide Hus offentliggjorde en tyve-punktsplan, som i første omgang indebærer våbenhvile, løsladelse af samtlige israelske gidsler samt frigivelse af 250 indsatte med livstidsdomme og yderligere 1.700 palæstinensere, arresteret efter 7. oktober 2023. Til gengæld kan Israel fastholde et “sikkerhedsbælte” i Gaza, indtil enklaven vurderes fri for væbnede grupper. Gaza skal “demilitariseres”, og styret overlades til en teknokratisk palæstinensisk overgangsadministration, overvåget af et internationalt “fredsråd” med Donald Trump som formand. Tidligere premierminister Tony Blair er udset til en central rolle.

Flere medier bemærker, at lignende aftaler tidligere er røget i vasken. Ifølge Al Jazeera er planen overleveret til Hamas gennem Qatar og Egypten. Hamas har endnu ikke givet svar, men organisationen har tidligere afvist at afvæbne sig, før en palæstinensisk stat er etableret, men Haaretz og andre medier rapporterer, at Hamas vurderer planen “med friske øjne”. Associated Press peger på, at Israel brød den seneste våbenhvileaftale fra januar 2025, og Reuters rapporterer, at familier til de resterende israelske gidsler har demonstreret imod Netanyahus kurs, som de mener bringer deres slægtninge i yderligere fare.

De lækkede dokumenter om Blair-planen giver et sjældent indblik i de forestillinger, der præger den internationale arkitektur bag de forskellige iterationer af planerne. Ifølge Haaretz og Middle East Eye skal en Gaza International Transitional Authority (GITA) bestå af en bestyrelse domineret af internationale forretningsfolk og milliardærer, blandt andre Marc Rowan og den egyptiske Naguib Sawiris. Aryeh Lightstone, kendt for sit engagement i bosætterbevægelsen, nævnes også. Blair selv optræder ikke i dokumentet, men alle kilder peger på ham som udset formand.

Bestyrelsen skal ifølge udkastet have “suveræn politisk og juridisk autoritet”, mens palæstinensernes rolle reduceres til et driftsorgan nederst i hierarkiet med ansvar for basale tjenester som sundhed, vandforsyning og uddannelse. Washington Post skriver, at Blair aldrig har forladt Mellemøsten, men hans ry fra Irak-krigen gør legitimitet vanskelig. Guardian beskriver reaktionerne som overvejende negative, mens Independent understreger, at Blairs mulige tilbagevenden mødes med skepsis selv i Storbritannien. New York Times fremhæver, at planen afspejler en forretningslogik snarere end statslig forvaltning.

Netanyahus egne ord efterlader heller ingen tvivl om kursen. I en videoudtalelse nægter han, at aftalen indebærer etableringen af en palæstinensisk stat: “Absolut ikke,” udmelder han. I sin tale til FN hævdede han, at forholdet mellem dræbte civile og militante i Gaza er “mindre end to til én” – et tal, der ifølge Haaretz er uden belæg. Uafhængige analyser viser snarere mindst fem til ti civile for hver militant, hvilket stemmer overens med Israels 'rules of engagement'. Netanyahu afviste ligeledes anklagen om, at Israel har brugt sult som våben, selv om han tidligere selv har pralet af at have stoppet nødhjælp i 78 dage, hvilket førte til hundredvis af dødsfald.

Samtidig fortsætter katastrofen i Gaza. Gazas sundhedsministerium rapporterede mandag, at 50 mennesker blev dræbt det seneste døgn, mens 184 blev såret. UNICEF advarer om, at 25 spædbørn i kuvøser er i livsfare. Reuters beskrev, hvordan hospitalet Al-Helo i Gaza City blev beskudt, mens for tidligt fødte spædbørn måtte dele kuvøser. Læger uden Grænser har midlertidigt suspenderet aktiviteter i Gaza City, fordi situationen er for farlig. FN's humanitære kontor (OCHA) anslår, at næsten en halv million mennesker er fordrevet på få dage, og FN's menneskerettighedskontor rapporterer, at 89 mennesker er blevet dræbt i det centrale Gaza på fem dage (hvilket lader til at være et klassisk set forsigtigt estimat).

Tyrkiske Anadolu Agency beretter, at sundhedssystemet står på randen af kollaps, og at de fleste hospitaler enten er ødelagt eller mangler brændstof og medicin. En talsperson fra FN's børnefond fortæller, at han havde set en pige, født ved kejsersnit efter at moderen blev dræbt af et skud i hovedet, ligge i en kuvøse “uden et sikkert sted at komme hen bagefter”.

Bag kulisserne præger også de vestlige regeringers beslutning om at anerkende Palæstina som stat den politiske scene. Storbritannien, Frankrig, Australien og Canada har i de seneste dage fremlagt officielle erklæringer. Palæstina-kender og Israelkritiker Jonathan Cook vurderer i Middle East Eye, at anerkendelserne er “tom symbolpolitik”, som minder om Oslo-processens “fredssvindel”. Han fremhæver, at Rabin allerede i 1990’erne talte om en “entitet mindre end en stat” – i israelsk politik ofte omtalt som “state minus”, en formulering med rødder tilbage til Begin-regeringens linje ved Camp David – og at Netanyahu siden har arbejdet systematisk på at undergrave enhver reel proces.

Politico fremhæver samtidig, at et generationsskifte i USA udfordrer det særlige amerikanske forhold til Israel. En stigende andel af unge vælgere, både på venstre- og højrefløjen, stiller spørgsmålstegn ved den ubetingede støtte. Flere meningsmålinger bekræfter denne udvikling. Ifølge New York Times/Siena College mener nu 40 procent af amerikanerne, at Israel bevidst dræber civile. I december 2023 var tallet blot 22 procent. Over halvdelen af de adspurgte går imod fortsat våbenhjælp. Pew Research har påvist, at mere end halvdelen af amerikanere nu har et negativt syn på Israel.

Trumps egne udtalelser vidner om denne ændrede stemning. Han sagde for nylig, at Israel engang “havde fuld kontrol over Kongressen, men ikke længere”, og tilføjede, at krigen “må bringes til ende, fordi Israel taber PR-kampen”. Hans ord har sat sindene i kog i Tel Aviv, men illustrerer, hvordan selv blandt støtter i USA anerkendes, at Israels internationale image er i frit fald.

Dermed peger flere samtidige spor i samme retning: mens Israel og USA forsøger at udforme en “fredsplan”, der i praksis fastholder besættelsen og holder retten til selvbestemmelse for døren, vokser presset fra internationale organisationer, fra vestlige regeringer under folkeligt pres, og fra en amerikansk befolkning, der i stigende grad ser Israels krig som en uretfærdig og destruktiv politik. Mens Gaza dagligt tælles i nye lig, spreder konflikten sig fortsat til regionen. I begyndelsen af september bombede Israel Qatars hovedstad Doha i et forsøg på at dræbe Hamas-ledere midt under forhandlinger. Angrebet kostede lavere rangerende Hamas-folk samt en qatarsk officer livet. Ifølge Det Hvide Hus måtte Netanyahu under mødet med Trump ringe til Qatars premierminister Mohammed bin Abdulrahman al-Thani og udtrykke “dyb beklagelse”. Officielt hedder det, at drabet på den qatarske officer var utilsigtet, og at Israel lover at undgå gentagelser. Ifølge israelske kilder blev Trump orienteret om angrebet på forhånd og modsatte sig det ikke, selv om Qatar er en nær amerikansk allieret og huser 10.000 amerikanske soldater.

Israels luftvåben har også intensiveret sine angreb i Libanon. Ifølge Reuters ramte missiler i slutningen af september både en gravemaskine og en vandtank i det sydlige og østlige Libanon, hvilket kostede to civile livet. En tredje blev såret. Libanons sundhedsministerium bemærker, at det ikke er første gang, Israel retter angreb mod helt almindeligt udstyr som brønde og entreprenørmaskiner. IDF hævdede, at et angreb i Aitaroun gik efter “Hizbollah-våbendepoter”, men fremlagde som vanligt ingen beviser.

Paul R. Pillar, tidligere CIA-analytiker, argumenterer i en analyse i Responsible Statecraft for, at Israel er blevet selve kilden til ustabilitet i Mellemøsten. Han peger på, at samtidige israelske angreb på Gaza, Libanon, Syrien, Yemen, Iran og Qatar har skabt chok blandt arabiske regeringer. Egyptens præsident al-Sisi gik så langt som at kalde Israel “fjenden” ved et hastemøde i Den Arabiske Liga. Flere arabiske stater, herunder De Forenede Arabiske Emirater, advarer om, at en annektering af Vestbredden vil være en rød linje, som kan få normaliseringsaftaler til at bryde sammen.

Midt i denne eskalation kæmper en international nødhjælpsflåde sig frem mod Gaza. Den såkaldte Global Sumud Flotilla, bestående af 42 fartøjer, var for få timer siden mindre end 250 sømil fra kysten. Organisationen bag understreger, at “at have øjenvidner giver beskyttelse”, og opfordrer det internationale samfund til at følge flotillen tæt. Tyrkiet har allerede måtte iværksætte en redningsaktion, da et af fartøjerne tog vand ind. Tyrkiske droner kredser over konvojen, mens Spanien og Italien har sendt veritable krigsskibe for at overvåge. Ifølge BBC frygter man israelske angreb, da tidligere konvojer i år er blevet opbragt, og i 2010 kostede et lignende israelske aggressioner ni tyrkiske aktivister livet.

Konflikten er ikke begrænset til Gaza. På den sydlige Vestbred har september budt på en bølge af voldelige overgreb fra israelske bosættere. Basel Adra dokumenterer i +972 Magazine , hvordan fire landsbyer i Masafer Yatta blev angrebet i løbet af måneden. Bevæbnede bosættere satte ild til huse og biler, slog løs på beboere og tvang hele familier til at flygte. Øjenvidner beretter, at soldater ofte stod side om side med bosætterne. “De havde til hensigt at dræbe os,” sagde en indbygger. FN og flere menneskerettighedsorganisationer betegner angrebene som led i en systematisk fordrivelse, et mønster der længe har været rapporteret i området.

Det var dagens overblik. Vi samler trådene igen i morgen.

DEL – KOMMENTÉR – DISKUTÉR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk

Af Poyâ Pâkzâd

God mandag formiddag. Dagens Gaza brief.

Ifølge Gazas sundhedsmyndigheder er mindst 198 mennesker blevet dræbt og 786 såret alene over en periode på 72 timer. Dermed har det samlede dødstal siden 7. oktober 2023 passeret 66.000, mens antallet af sårede er steget til over 168.000. Tallet er sandsynligvis et markant underestimat ifølge flere uafhængige studier, da mange fortsat ligger under murbrokkerne eller ikke når frem til hospitalerne, hvor de identificeres og registreres. Samtidig er nødhjælpsarbejdet brudt sammen i store dele af Gaza City, hvor FN og humanitære organisationer advarer om en sultkatastrofe, mens hospitaler lukker ét efter ét.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Reuters var Israels officielle forklaring på et dødeligt angreb mod Nasser-hospitalet i Khan Younis i august direkte falsk. Israel hævdede, at en Hamas-kameraenhed var målet, men Reuters' gennemgang viser, at kameraet tilhørte deres egen journalist Hussam al-Masri, som selv blev dræbt i angrebet. 22 mennesker omkom, heraf fem journalister. Angrebet var udført som et såkaldt “double tap”, hvor en anden bombe ramte, da redningsfolk forsøgte at hjælpe de sårede. Ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) er mere end 200 journalister blevet dræbt i Gaza siden krigens begyndelse, uden at Israel nogensinde har fremlagt undersøgelser eller stillet nogen til ansvar.

Mens Gaza er i ruiner, præsenterede USA i sidste uge et 21-punkts forslag til en politisk løsning. Planen, udarbejdet af Trumps særlige udsending Steve Witkoff med input fra Jared Kushner og Tony Blair, lover palæstinenserne, at de “må blive i Gaza”, i modsætning til tidligere udmeldinger om “frivillig migration”. Den lægger op til gradvis israelsk tilbagetrækning, en international stabiliseringsstyrke og en midlertidig teknokratregering under et nyt organ kaldet Gaza International Transitional Authority (GITA). Blair er ifølge Financial Times tiltænkt en ledende rolle, hvilket allerede møder udbredt kritik i regionen, hvor hans navn forbindes med Irak-krigen og mislykkede fredsinitiativer. Hamas skal til gengæld afvæbnes, og befolkningen underlægges et program for “afradikalisering”. Planen præsenteres som en vej til en fremtidig palæstinensisk stat, men Netanyahu har allerede erklæret, at det vil være “ren galskab” at give palæstinenserne en stat.

Netop Netanyahu vakte opsigt, da han i FN's Generalforsamling talte til en næsten tom sal efter en koordineret walkout fra diplomater. Han lovede, at Israel ville “gøre arbejdet færdigt” i Gaza og hævdede, at Hamas' sidste rester var fanget i Gaza City. Samtidig roste han Israels militære sejre i Yemen, Syrien og Libanon, og truede med nye angreb på Irak og Iran. Familien til de tilbageværende israelske gidsler reagerede skarpt og anklagede premierministeren for at sætte deres liv på spil.

Uden for FN-salen fortsatte Netanyahu sin kampagne i et mere utraditionelt forum: et møde med amerikanske “pro-israelske influencere”. Her beskrev han sociale medier som en “kampplads” og TikTok som et “våben”, der nu skal kontrolleres af USA. Baggrunden er det opsigtsvækkende salg af TikToks amerikanske forretning for 14 milliarder dollar til en kreds af investorer domineret af pro-israelske milliardærer som Oracle-stifter Larry Ellison, Murdoch-familien, Michael Dell og den Emirat-kontrollerede fond MGX. TikTok havde under krigen været en platform, hvor palæstinensiske stemmer og billeder fra Gaza nåede millioner af unge amerikanere. En synlighed, som politikere i Washington siden 2023 har forsøgt at bremse. Med salget advarer menneskerettighedsorganisationer om en ny æra med censur og algoritmisk filtrering af indhold til fordel for Israel.

På jorden i Gaza er billedet entydigt. Satellitefotos dokumenteret af New York Times viser, hvordan Israel nu systematisk fladmaser hele kvarterer i Gaza City. Skoler, hospitaler og højhuse bruges først som militærposter og sprænges derefter i luften. Mecca Tower i bydelen Rimal, hvor hundredvis af fordrevne havde søgt ly, blev søndag bombet efter en kort evakueringsordre. Læger Uden Grænser måtte indstille deres arbejde i byen, da personalet ikke længere kunne operere sikkert. Fire hospitaler er lukket i september, mens al-Quds-hospitalet blev omringet og beskudt. Den amerikanske sygeplejerske Andee Vaughan dokumenterede på video, hvordan patienter med forbrændinger og spædbørn i kuvøser blev efterladt i ruinerne, mens israelske droner kredsede over bygningen.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har belejringen skabt en humanitær katastrofe, hvor sult og sygdom breder sig. En ny undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal viser, at civile i Gaza nu pådrager sig skader af samme karakter som soldater i regulære krigszoner, herunder massive forbrændinger, amputationer og skud i hovedet. Mønstret afspejler ifølge forskerne “konsekvensen af vilkårlig brug af sprængvåben i civile områder”.

Israel retter sigte ikke kun mod bygninger, men også mod sociale strukturer. Ifølge den arabiske avis Asharq al-Awsat har Shin Bet forsøgt at tvinge ledende familier som Bakr- og Dughmush-klanen til at påtage sig styringen af lokale områder i stedet for Hamas. Da de nægtede, blev deres huse bombet, og mindst 30 medlemmer af Dughmush-familien blev dræbt i ét angreb. Euro-Med Human Rights Monitor kalder det en systematisk strategi for at nedbryde den palæstinensiske samfundsstruktur gennem vold og afpresning.

Parallelt fortsætter Israels angreb i Libanon, hvor Hizbollahs tidligere bastioner i Bekaa-dalen og sydlige landsbyer stadig rammes trods en formel våbenhvile fra november 2024. I weekenden markerede ét-årsdagen for drabet på Hizbollah-leder Hassan Nasrallah, men Israels luftangreb fortsatte, uden at USA har grebet ind.

Midt i ødelæggelserne vokser det folkelige modsvar internationalt. Over 50 skibe med repræsentanter fra 44 lande, læger, jurister, parlamentarikere og aktivister, er på vej mod Gaza i den største nødhjælpsflotille nogensinde. Missionen, kaldet “Global Sumud Flotilla”, søger at åbne en maritim humanitær korridor, hvor grænseovergangene er lukket. Israel har allerede stemplet konvojen som “Hamas-flotillen” og truet med at stoppe den med magt, mens deltagerne beretter om droneangreb mod skibe i Tunesien og konstant overvågning på ruten. 16 lande, heriblandt Spanien, Brasilien og Mexico, har advaret Israel mod at angribe flåden, men USA og Frankrig undlod at tilslutte sig erklæringen.

Mens Israel taler om “at afslutte arbejdet”, vokser presset på Washington. Trump har præsenteret sit 21-punktsprogram som en “vej til fred” og hævder, at en aftale er tæt på. Men samtidig insisterer han på at bevare det kontroversielle Gaza Humanitarian Foundation, et parallelt nødhjælpssystem, der ifølge menneskerettighedsorganisationer snarere har spredt vold og død end reel hjælp.

Endelig har mere end 170 internationale ngo’er udsendt en advarsel om, at Israel systematisk bruger nødhjælpsdistribution som et våben. Ifølge rapporten opstilles såkaldte “aid traps”, hvor sultende civile lokkes til opsamlingssteder, der efterfølgende bliver beskudt. Dokumentationen peger på et mønster, hvor nødhjælp militariseres for at splitte lokalsamfund og tvinge befolkningen til samarbejde. Kritikere betegner det som en grov overtrædelse af humanitær folkeret, som internationale domstole kan komme til at forholde sig til.

Samtidig har en række rapporter afdækket, hvordan bosætterbevægelsen i Israel bruger krigen til at udvide sin magt på Vestbredden. Særligt Efrat-rådet, en af de mest indflydelsesrige bosætterkommuner syd for Jerusalem, presser på for de facto-annektering og suverænitet over store dele af området. Ifølge Jerusalem Post samarbejder bosætterne tæt med ministre som Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich, der åbent kræver både Gaza og Vestbredden annekteret.

Selv den israelske venstrefløj har i dag lagt afstand til en tostatsløsning. I en analyse i det hebræiske Haaretz beskrives, hvordan Yair Golan, tidligere general, tidligere medlem af Meretz og nu leder af partiet Demokraterne, åbent har afvist idéen om en palæstinensisk stat.

Ifølge artiklen betyder det, at hele spektret i israelsk politik, fra Netanyahus højrenationalistiske blok, over Benny Gantz' midte, til Golans egen venstrefløj, nu står sammen i modstanden mod en tostatsløsning. Golan kalder en sådan løsning “ødelæggende” og hævder, at den vil “påføre Israel alvorlig skade”.

Kommentatorerne Dedi Zucker, tidligere Knesset-medlem for Meretz og en af grundlæggerne af fredsbevægelsen Shalom Achshav (Fred Nu), og Haim “Jumas” Oron, tidligere Meretz-formand, udtrykker i Haaretz skuffelse over, at Golans parti Demokraterne har opgivet en linje, der i årtier har været venstrefløjens politiske identitet.

Artiklen fremstiller Golans position som endnu et vidnesbyrd om, at der i dag stort set ikke findes parlamentarisk opbakning i Israel til en palæstinensisk stat. I stedet samler det politiske system sig omkring idéen om evig kontrol over både Vestbredden og Gaza – enten gennem de facto-annektering eller direkte militær dominans.

For palæstinenserne i Gaza forbliver realiteten uændret: massive ødelæggelser, en civilbefolkning jaget på flugt igen og igen, et sundhedssystem i opløsning og en international orden, der ikke har formået at gribe ind. Som en overlevende i Shati-lejren sagde til en lokal journalist, efter at hans hjem var blevet jævnet med jorden: “Det føles, som om krigen ikke har noget andet mål end at udslette Gaza.”

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÉR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk

Af Poyâ Pâkzâd

God fredag formiddag. Ugens sidste Gaza brief.

Israels folkedrab i Gaza og de regionale og internationale eftersmæld udspiller sig i disse dage på flere fronter. Fra Sanaa til New York, fra Khan Younis til Bruxelles udspiller sig en række dramatiske hændelser, der tilsammen tegner billedet af en konflikt, som i stigende grad splitter det internationale samfund, belaster stormagternes diplomati og efterlader civile fanget i en stadig mere desperat kamp for overlevelse.

I Yemen blev landets hovedstad Sanaa torsdag ramt af de hidtil største israelske luftangreb på landet. Ifølge sundhedsministeriets talsmand Anis al-Asbahi ramte 20 israelske krigsfly en række civile, service- og boligområder. Mindst ni mennesker blev dræbt og 174 såret, heriblandt fire børn og to kvinder. Det foreløbige dødstal ventes at stige. Billeder fra Al Masirah TV viste omfattende ødelæggelser, lig og sårede børn på hospitaler. Israels forsvarsminister Israel Katz forklarede angrebet som en direkte reaktion på et houthi-dronenedsalg i Eilat dagen før, der havde såret over 20 israelere. Katz pralede af, at angrebet havde “elimineret snesevis af terroroperatører” og ødelagt våbenlagre. Men Houthi-bevægelsen, officielt kaldet Ansarullah, erklærede, at de vil fortsætte angrebene på Israel, indtil krigen i Gaza stopper. Ifølge Yemens statslige nyhedsbureau SABA vil landet “fortsætte med at svare igen på den åbenlyse zionistiske aggression”. Israels angreb kom blot uger efter, at den israelske hær havde dræbt 31 mennesker på avisredaktioner i Sanaa. Det var ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) den værste massakre på journalister siden 2009.

Samtidig blev Gaza torsdag igen ramt af massive israelske bombardementer. Ifølge Gazas sundhedsministerium blev mindst 83 palæstinensere dræbt og 216 såret inden for et enkelt døgn. Angrebene ramte især centrale og sydlige dele af Gaza, netop de områder, hvor Israels militær havde opfordret civile fra Gaza City til at søge tilflugt. Associated Press rapporterede, at et israelsk angreb i Zawaida dræbte 12 medlemmer af samme familie, heriblandt fem børn. I Deir el-Balah dræbte en bombe en lille pige i et telt, mens et angreb i Khan Younis dræbte en mand, hans gravide hustru, deres 10-årige barn og en kvindelig slægtning. Ifølge Reuters har Israel intensiveret offensiven i Gaza City, hvor militæret åbent erklærer, at målet er at tømme byen for palæstinensere og jævne den med jorden. Over 900.000 mennesker opholder sig stadig i byen. Siden oktober 2023 er mindst 65.502 blevet dræbt og 167.376 såret, et tal sundhedsmyndighederne selv vurderer er et betydeligt underestimat.

Midt i denne katastrofe sejler den internationale Global Sumud-flotille nu mod Gaza med nødhjælp. Flotillen består af snesevis af skibe og har allerede været udsat for 12 droneangreb, der har beskadiget ni fartøjer. Aktivisterne insisterer på at levere nødhjælpen direkte til Gaza og afviser forslag fra Italien og Israel om at losse hjælpen i Ashkelon eller på Cypern. Den italienske premierminister Giorgia Meloni har kaldt flotillen “farlig og uansvarlig” og tilbudt, at det katolske patriarkat i Jerusalem i stedet kan stå for distributionen. Men arrangørerne ser dette som en forlængelse af den ulovlige blokade. De peger på, at Israel, trods løfter om lettelser, i gennemsnit kun har lukket 70 lastbiler ind i Gaza om dagen siden maj, selvom FN vurderer, at der behøves 500-600 for at dække basale behov. Israel gik fra at betegner flotillen som en “selfie-yacht” til nu at omtale den som en “Hamas-flotille” og varsler, at den vil blive forhindret i at nå Gaza. Ifølge eksperter er den sproglige optrapning et varsel om, at skibene kan blive mødt med langt hårdere midler.

I Washington erklærede Donald Trump torsdag, at han “ikke vil tillade” Israel at annektere Vestbredden. Udmeldingen kom efter møder med arabiske og muslimske ledere på FN's generalforsamling. Der er foreløbig ingen grund til at fæste større lid til Trumps udmelding, og der er heller ikke udsigt til en fuldstændig anneksion. Israel ønsker ganske vist at beholde de store bosættelsesblokke, men vil undgå at indlemme den palæstinensiske befolkning. Israelske embedsmænd har den seneste tid drøftet annektering som svar på flere europæiske landes anerkendelse af Palæstina. Premierminister Benjamin Netanyahu ventes at tage spørgsmålet op med Trump under sit kommende besøg i Det Hvide Hus. Samtidig sagde udenrigsminister Gideon Sa’ar, at Israel ikke vil annektere områder under den palæstinensiske myndighed, men kan “implementere israelsk lov” i bosættelserne. Den praksis har længe været en de facto-annektering, der fordriv­er palæstinensere, og som nu møder voksende international modstand.

Også i den digitale sfære blev der rykket ved Israels krigsførelse. Microsoft har nemlig opsagt en aftale med den israelske hærs cyberenhed 8200 efter afsløringer i +972 Magazine og Guardian om, at enheden har brugt Microsofts Azure-cloud til at lagre millioner af palæstinenseres telefonsamtaler. Ifølge afsløringen blev dataene brugt til at planlægge luftangreb og arrestationer. Microsoft bekræftede, at hæren havde misbrugt platformen i strid med firmaets retningslinjer, og stoppede derfor en række lagrings- og AI-tjenester. Det er første gang, et stort amerikansk techfirma afbryder samarbejdet med Israels militær siden krigens begyndelse. Aktivister har i månedsvis protesteret mod Microsofts rolle, og beslutningen kommer midt i voksende pres på teknologigiganter, der understøtter den israelske krigsførelse.

På Vestbredden meddelte den palæstinensiske myndighed, at Allenby/Kong Hussein-broen til Jordan, som er den eneste internationale udgang, vil genåbne efter mere end en uges israelsk lukning. Overgangen blev lukket 18. september, efter at to israelske soldater blev dræbt ved et skyderi. Nedlukningen har haft voldsomme humanitære og økonomiske konsekvenser. Ifølge det palæstinensiske ministerium for nationaløkonomi blev både handel, eksport, import og nødhjælp til Gaza alvorligt ramt. Samtidig fortsætter volden: siden oktober 2023 er mindst 1.044 palæstinensere blevet dræbt og over 10.000 såret på Vestbredden.

I Khan Younis i det sydlige Gaza er mange fordrevne så desperate, at de har slået telte op mellem gravstenene på en lokal kirkegård. “Vi havde intet andet valg”, fortæller Randa Musleh, mor til 11, til AFP. Hun og hendes børn flygtede fra Beit Hanun i nord. Huslejen på blot et lille stykke jord koster nu op mod 1.000 shekel om måneden, langt mere end de fleste har råd til. FN's nødhjælpskontor OCHA rapporterer, at familier kan blive opkrævet op mod 3.000 dollar for transport, telt og plads. Andre må gå til fods og finde tilfældige steder at slå sig ned. Vand er en daglig kamp, og børn må gå flere kilometer for at hente det. “Vi lever med de døde, og vores tilstand er blevet som de dødes”, fortæller Umm Muhammad Abu Shahla, der også måtte flygte.

Inde i Gaza City står al-Shifa-hospitalet endnu engang på randen af kollaps. Mondoweiss rapporterer, at hospitalet kun har fire operationsstuer, 32 intensivpladser og modtager over 800 patienter om dagen. “Disse er blodige dage”, siger hospitalsdirektør Hassan al-Shaer. Over 60 døde og 175 sårede ankommer dagligt, langt flere end hospitalet kan håndtere. Der er mangel på medicin, senge og selv basisudstyr som forbindinger. Patienter ligger på gulvet eller i telte udenfor. Mange sår forværres uden behandling. Personalet frygter et nyt israelsk stormløb på hospitalet, som flere gange tidligere er blevet invaderet og ødelagt. “Hvis vi bliver evakueret, dør patienterne i intensiv og neonatalafdelingen uundgåeligt”, siger al-Shaer.

På FN's generalforsamling i New York blev palæstinensiske børns skæbne et hovedtema. Den belgiske udenrigsminister Maxime Prévot slog fast, at lidelserne er resultat af “valg, handlinger og passivitet”, ikke en uundgåelig naturkatastrofe. Den jordanske udenrigsminister Ayman Safadi sagde direkte: “Lad os ikke fordreje ordene: Israel begår folkedrab i Gaza. Det sulter 2,3 millioner palæstinensere.” Ifølge FN's humanitære chef Tom Fletcher er et barn i Gaza blevet dræbt hver time i næsten to år. Han kaldte sulten “frembragt af grusomhed, retfærdiggjort af hævn, muliggjort af ligegyldighed og opretholdt af medskyldighed”.

Samtidig fortsatte de israelske luftangreb på familier i Gaza. Middle East Eye rapporterer, at mindst 11 blev dræbt i al-Zawaida, mens andre familier blev ramt i al-Shati-lejren og al-Tuffah-kvarteret i Gaza City. Infrastruktur og banker blev også bombet, selv i såkaldte “humanitære zoner”. Hamas' væbnede gren hævder at have dræbt israelske soldater i modangreb, og Israels hær bekræftede, at en sergent blev dræbt. “Gazas børn er fanget i en kirkegård”, sagde Tom Fletcher i FN og advarede, at over 20.000 børn er blevet dræbt, svarende til 2 procent af Gazas børnebefolkning.

Menneskerettighedsorganisationer advarer samtidig om forholdene for fængslede palæstinensiske læger. Physicians for Human Rights Israel har rapporteret, at Hussam Abu Safiyeh, tidligere direktør for Kamal Adwan-hospitalet, som har været bortført og fængslet uden sigtelse siden december 2024, er blevet mishandlet og underernæret. Han har tabt 25 kilo og er blevet nægtet behandling for skab (infektion med fnatmider). WHO og Amnesty kræver hans øjeblikkelige løsladelse.

Pressefriheden er også under pres. AP og Reuters krævede torsdag svar fra Israel efter et luftangreb sidste måned på Nasser-hospitalet i Khan Younis, hvor fem journalister, heriblandt Reuters-kameramanden Hussam al-Masri og AP-fotografen Mariam Dagga, blev dræbt. Yderligere 17 mennesker mistede livet i angrebet. Israel har foreløbig kaldt det et “uheld” og hævder, at målet var et Hamas-kamera. Ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) er næsten 200 journalister blevet dræbt siden oktober 2023, sammenlignet med f.eks. 18 under hele krigen i Ukraine. Fire store internationale medier, heriblandt BBC og AFP, har nu udsendt en kortfilm, der kræver adgang for udenlandske journalister til Gaza. “Historien skrives af dem, der er til stede”, lyder det i filmen. Ifølge FN er 248 palæstinensiske journalister blevet dræbt under krigen.

Også sportens verden bevæger sig. Ifølge Times hælder et flertal i UEFA's ledelsesorgang til at suspendere Israel fra europæisk fodbold. Presset er stigende efter at FN-eksperter har opfordret til udelukkelse på grund af folkedrabet i Gaza. Kritikere peger på, at Rusland blev udelukket efter invasionen af Ukraine, mens Israel hidtil har spillet videre. USA's udenrigsministerium har dog allerede meldt ud, at man “absolut vil arbejde for at forhindre”, at Israel udelukkes fra VM i 2026, der afholdes i USA, Mexico og Canada.

Alt dette sker i en tid, hvor Israel i stigende grad behandles som en international paria. AP rapporterer, at premierminister Netanyahu landede i New York på en rute lagt om for at undgå europæisk luftrum, hvor han kunne risikere anholdelse for krigsforbrydelser. Flere vestlige lande har anerkendt Palæstina, EU overvejer sanktioner, og meningsmålinger viser voksende vrede blandt amerikanske vælgere. Alligevel står Trump fast som Israels beskyttende skjold, for nu. “Vi er endnu ikke en paria-stat, men vi kunne blive det”, siger den tidligere israelske ambassadør i Washington, Michael Oren.

Selv i USA, Israels mest loyale allierede, er billedet ved at skifte markant. En ny meningsmåling fra Quinnipiac University viser, at kun 47 procent af de adspurgte amerikanere i dag mener, at støtte til Israel ligger i USA's nationale interesse. Det er et dramatisk fald fra december 2023, hvor hele 69 procent tilkendegav samme holdning. Halvdelen af vælgerne mener nu, at Israel begår folkedrab i Gaza, mens blot 31 procent godkender præsident Trumps håndtering af krigen. Israels premierminister Benjamin Netanyahu, der i disse dage både møder FN's generalforsamling og Det Hvide Hus, vurderes negativt af 49 procent af de amerikanske vælgere og positivt af kun 21 procent.

Målingen understreger, at den brede tværpolitiske konsensus om ubetinget støtte til Israel er brudt sammen. Kun otte procent af Demokraterne og en fjerdedel af de uafhængige vælgere bakker op om Israels Gaza-kampagne, mod 71 procent blandt Republikanerne. En majoritet på 60 procent afviser yderligere amerikansk militærhjælp til Israel. Samtidig svarer 58 procent, at de støtter en FN-anerkendelse af en palæstinensisk stat, og 59 procent mener, at Israels militære reaktion har været ude af proportioner.

Tallene markerer et historisk stemningsskifte. Hvor støtten til Israel tidligere var en selvfølge i amerikansk politik, er den i dag dybt polariseret langs både partipolitiske og generationsmæssige skel. Hvis denne tendens fortsætter, står Israels regering ikke blot over for international isolation, men også et gradvist tab af den hjemlige amerikanske opbakning, som i årtier har været statens vigtigste sikkerhedspolitiske livline.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk

Af Poyâ Pâkzâd

God torsdag formiddag. Dagens Gaza brief.

Israels krig i Gaza fortsætter med uformindsket styrke, og de seneste døgn har budt på en række dramatiske udviklinger både på slagmarken og i den diplomatiske sfære.

Ifølge det palæstinensiske nyhedsbureau WAFA blev 84 mennesker dræbt og mange flere såret onsdag under israelske angreb i hele Gazastriben. Blandt ofrene var 12 mennesker, heraf syv kvinder og to børn, der mistede livet, da en israelsk missil ramte et stadion i Nuseirat-lejren, hvor hundredvis af fordrevne havde søgt tilflugt. Tre andre blev dræbt, mens de ventede på nødhjælp nær Rafah, blandt dem den 36-årige fodboldspiller Mohammed al-Satari. I Gaza City melder læger til Reuters, at 20 mennesker blev dræbt i et angreb på et tilflugtssted tæt ved et marked. En overlevende, Sami Hajjaj, beskrev bombardementet som et uvarslet chok: “Vi sov i Guds varetægt, der var intet forvarsel, ingen tegn. Pludselig var vi omringet af ruiner og lig”.

Gazas sundhedsministerium har siden krigens begyndelse i oktober 2023 registreret 65.419 dræbte og over 167.000 sårede. Forskere peger på, at tallene sandsynligvis er et betydeligt underestimat, ikke mindst fordi mange stadig ligger begravet under murbrokkerne.

Parallelt med bombardementerne udspiller der sig en aktivistisk kamp i det maritime. Global Sumud Flotilla, en civil nødhjælpskonvoj bestående af 52 både, befinder sig ud for Kreta på vej mod Gaza. Flotillaen er gentagne gange blevet angrebet med droner, både under ophold i tunesiske havne og nu på åbent hav. Ifølge organisationens erklæring er der blevet kastet sprængstoffer og kemiske substanser, kommunikationsudstyr er blevet saboteret, og skrogene er bevidst blevet beskadiget. Indtil videre er alle 500 frivillige og aktivister om bord uskadte.

Flotillaen er den fjerde af sin slags i år, men den første med så omfattende deltagelse. Tidligere forsøg er endt med israelsk beslaglæggelse, senest af skibene Madleen og Hamdala. Historien om maritim modstand mod blokaden går tilbage til mindst 2010, hvor ni tyrkiske aktivister blev dræbt under det israelske angreb på Mavi Marmara. Denne gang er billedet mere komplekst: Italien har allerede sendt en fregat, Fasan, til det østlige Middelhav for at beskytte italienske statsborgere blandt aktivisterne. Nu følger Spanien trop. Statsminister Pedro Sánchez annoncerede under FN's Generalforsamling i New York, at en spansk flådefragt forlader Cartagena for at yde assistance. “Regeringen i Spanien insisterer på, at folkeretten respekteres, og at vores borgeres ret til fri sejlads sikres”, sagde han. Ifølge organisationen Veterans for Peace deltager mindst 22 amerikanske statsborgere, heraf seks krigsveteraner, i flotillaen. USA's regering har indtil videre forholdt sig tavs.

En af veteranerne, Phillip Tottenham, fortalte til det amerikanske medie Mondoweiss, at hans båd, Ohwayla, bemandet med tidligere soldater fra Irak- og Afghanistankrigene, er drevet af en stærk forpligtelse til at protestere mod folkedrabet. “Vi er helt ubevæbnede. Vi bringer mad og nødhjælp. Men vi bliver nu truet med vold og endda terroranklager. Det ændrer ikke vores beslutning”, sagde han.

Det diplomatiske pres mod Israel er også tiltagende. Spanien har som det første land i Vesteuropa indført et totalt våbenembargo og forbud mod import fra israelske bosættelser på Vestbredden. Ifølge økonomiminister Carlos Cuerpo er tiltaget “banebrydende på internationalt niveau”. Siden oktober 2023 har Spanien solgt våben til en værdi af 6,2 millioner dollars til Israel, men tidligere på måneden annullerede Madrid en ordre på raketkastere til en værdi af 825 millioner dollars. Sánchez har desuden opfordret til, at Israel udelukkes fra internationale sportsbegivenheder på linje med Rusland.

På den internationale scene spiller USA en dobbeltrolle. Donald Trump, der netop har mødt arabiske og muslimske ledere i New York, lovede ifølge Axios, at han ikke vil tillade Netanyahu at annektere Vestbredden. Samtidig insisterer Netanyahu, at “der aldrig bliver en palæstinensisk stat”, uden Trump-regeringen gør synlig modstand. Den amerikanske præsident er desuden blevet afsløret i at have kendt til, og ikke modstræbt, Israels raketangreb i Qatar, mens en våbenhvile blev forhandlet. Udsigten til reelt amerikansk pres på Israel er ikke til at ane.

Trump-administrationen arbejder desuden stadig på planer for et “dagen derpå” i Gaza. Jared Kushner, svigersøn og tidligere rådgiver for Trump, har sammen med Tony Blair genoplivet visioner om at omdanne Gaza til en “Middelhavets Riviera”. Ifølge lækkede dokumenter har Israels efterretningstjeneste allerede i 2023 foreslået at tvangsdeportere Gazas 2,3 millioner indbyggere til Sinai. Da dette mødte massiv international modstand, lancerede Netanyahu i 2024 en Gaza 2035-plan, hvor genopbygningen skulle ske under israelsk kontrol og uden deltagelse af Hamas og med en stærkt “reformeret” palæstinensisk selvstyremyndighed. Kushner har i mellemtiden skabt en privat investeringsfond på tre milliarder dollars, hvoraf to milliarder stammer fra Saudi-Arabiens oliefond, med det formål at investere i israelske selskaber.

Israels finansminister Bezalel Smotrich har åbent talt om Gaza som en “ejendomsbonanza” og er allerede i gang med planer om at genetablere israelske bosættelser, der blev rømmet i 2005. Ved en ejendomskonference i Tel Aviv sagde han for nylig: “Nedrivningen, den første fase i byens fornyelse, har vi allerede udført. Nu skal vi bygge.”

Mens bombardementerne fortsætter i Gaza, og bosættervolden på Vestbredden intensiveres med hærens medvirken, har verdenssamfundet valgt at give palæstinenserne det, Gideon Levy kalder en “hul gave”: anerkendelsen af en stat, der i praksis ikke findes. Levy beskriver, hvordan han og fotografen Alex Levac besøgte en landsby, hvor bosættere dagen forinden havde stjålet får og mishandlet den 81-årige hyrde Sadek Farhana, som nu lå hjemme med begge arme brækket. Politiet anklagede fejlagtigt hyrderne for røveri. For Levy er episoden et billede på virkeligheden: mens børn dør i Gaza og hyrder slås ned på Vestbredden, giver den internationale anerkendelse ikke én eneste håndgribelig beskyttelse. “Det redder ikke ét barn i Gaza, ikke én hyrde i Hebron,” skriver han og tilføjer, at anerkendelsen i realiteten giver staterne en undskyldning for ikke at handle. Alle israelske oppositionspartier, også Yair Golans Demokraterne, reagerede ved at fordømme anerkendelsen som “antisemitisme”. For Levy er konklusionen klar: verden har valgt symbolpolitik frem for redningsaktion.

Haaretz' lederartikel tager et frontalt opgør med premierminister Netanyahus påstand om, at en anerkendt palæstinensisk stat blot vil være en “terrorstat”. Avisen peger på, at Mahmoud Abbas allerede i 2006 fastslog, at hans vej var politisk, ikke militær, og at det palæstinensiske selvstyre siden da har samarbejdet med Israels egne sikkerhedstjenester for at forhindre angreb. I stedet for at engagere Abbas valgte Netanyahu at boykotte ham, fastholde Hamas ved magten som belejligt påskud og bevare den interne palæstinensiske splittelse. Ifølge Haaretz er Netanyahus retorik endnu en løgn, designet til at blokere for enhver politisk løsning og give dække til fortsat bosættelsesudbygning.

Imens breder konflikten sig regionalt. Fra Yemen ramte en drone onsdag den israelske by Eilat og sårede over 20 mennesker. Det israelske forsvar indrømmede, at missilet ikke blev nedskudt, selvom to Iron Dome-missiler blev affyret. Houthierne, der officielt kalder sig Ansarullah, erklærede, at angrebet “opnåede sit mål” og lovede at fortsætte sin humanitære intervention i det verserende folkedrab, indtil belejringen af Gaza ophører. Israel har til gengæld intensiveret sine bombardementer af Yemen og for nylig dræbt 31 journalister fra Sanaas aviser. Det er det værste massedrab på journalister globalt siden 2009, ifølge Committee to Protect Journalists.

I Libanon ramte en israelsk overvågningsdrone FN's fredsbevarende styrke UNIFIL's hovedkvarter i syd. Det er ikke første gang. Dronen var ikke bevæbnet, men FN betegner hændelsen som en krænkelse af både resolution 1701 og libanesisk suverænitet. Det føjer sig til en lang række angreb på FN-personale, senest da israelske droner kastede granater på uniformerede FN-folk, der på forhånd havde orienteret IDF om deres position.

Også Syrien er trukket dybere ind i konflikten. Præsident Ahmed al-Sharaa erklærede under FN's generalforsamling, at “vi er bange for Israel, ikke omvendt”, og advarede om, at fredsforhandlingerne med Netanyahu er gået i stå. Det er ikke underligt, idet Syrien er et borgerkrigsmartret land, mens Israel, Mellemøstens mest dominerende militærmagt, placerer sig i den absolutte verdenselite blandt mindre stater, især grundet teknologisk overlegenhed og amerikansk støtte. Israel kræver ifølge lækkede oplysninger at beholde territorium erobret under invasionen i december, samtidig med at syrisk militær tilstedeværelse i sydvest begrænses og en israelsk luftkorridor mod Iran etableres. Netanyahu kalder ideen om tilbagetrækning “en joke”.

Midt i disse eskalationer udspiller der sig også en kamp om kontrol over nødhjælpen. Israel har pålagt alle internationale hjælpeorganisationer i de besatte områder at genregistrere sig, hvilket indebærer, at de skal udlevere personalelister og afskedige ansatte, der mistænkes for “delegitimerende aktivitet”. Hvis de nægter, risikerer de at miste tilladelsen til at operere. Modellen er designet til at tvinge organisationerne ind under Gaza Humanitarian Foundation (GHF), et system med få distributionssteder, som kritikerne kalder et instrument for etnisk udrensning. FN's nødhjælpsorgan UNRWA er allerede blevet forbudt ved lov i Israel og anklaget for terrorvirksomhed, uden skyggen af evidens, hvilket har sat store dele af hjælpearbejdet i stå.

Den amerikanske udenrigstjeneste er samtidig blevet præget af en intern magtkamp. Ifølge mediet Responsible Statecraft har en rådgiver ved den amerikanske ambassade i Israel, David Milstein, i praksis fungeret som filter, der forhindrer kritiske rapporter om Israel i at nå Washington. Han beskrives som en hårdhændet pro-israelsk håndhæver, der har fået embedsmænd fyret, fjernet kritik fra menneskerettighedsrapporter og i stedet promoveret GHF som en legitim humanitær aktør, alt imens FN officielt har erklæret hungersnød i Gaza.

På et mere personligt plan mistede Mellemøstenjournalistikken i denne uge en af sine store skikkelser. David Hirst, kendt for sit værk “The Gun and the Olive Branch” og for sin mangeårige dækning af regionens konflikter for blandt andre The Guardian, er død, 89 år gammel.

Som afrunding vil jeg i dag anbefale DR's historieprogram Bakspejl, der netop har sat fokus på den såkaldte Lillehammer-affære, en dramatisk episode i sommeren 1973, hvor Mossad i den norske by Lillehammer likviderede en uskyldig tjener i den fejlagtige tro, at han var en leder af den militante palæstinensiske organisation Sorte September. Den dansk-israelske agent Dan Ærbel spillede en central rolle i det efterfølgende forløb, som trak tråde til norsk politi og retssystem, den nordiske solidaritetsbevægelse, Israels hemmelige atomprogram og den internationale skyggekrig mellem Mossad og Sorte September.

Sorte September-organisationen opstod som en hemmelig militant fraktion af Fatah efter borgerkrigen i Jordan i 1970. Organisationen stod bag flere spektakulære angreb i begyndelsen af 1970'erne, herunder massakren under OL i München i 1972.

I tre afsnit fungerer den danske professor og mellemøstekspert Sune Haugbolle som historisk guide til 1970'ernes politiske landskab og den historie, der udfoldede sig i Lillehammer.

Hvordan kunne en dansk forretningsmand ende som hovedperson i et internationalt mordmysterium? Første afsnit er allerede tilgængeligt på DR Lyd, mens de næste udkommer i de kommende uger. Link: https://www.dr.dk/.../mordet-i-lillehammer-1-3-11162511029

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk