Gaza

Af Poyâ Pâkzâd

God onsdag formiddag. Dagens Gaza brief.

Israels krig i Gaza, som bevæger sig ind i sit andet år, fortsætter med en brutalitet, der overgår selv tidligere eskalationer. Gaza City, hvor næsten 900.000 mennesker stadig befinder sig fanget, er blevet udsat for massivt bombardement fra luften, fra artilleri og gennem militærkøretøjer lastet med sprængstoffer, som israelske styrker har detoneret i boligområder. Ifølge Gazas sundhedsministerium blev 38 mennesker dræbt tirsdag, heraf tre, der forsøgte at hente nødhjælp, mens 190 blev såret. Al Jazeera rapporterer, at mindst 34 er blevet dræbt allerede inden middag i dag, de fleste i Gaza City, mens hospitalskilder taler om mindst 22 døde i dag, heraf 18 i Gaza City. Forskellene i tallene viser ikke blot usikkerheden i de kaotiske forhold, men også at mange dødsfald først registreres, når ligene bliver gravet ud af murbrokkerne.

Blandt de bygninger, der tirsdag blev jævnet med jorden, var hovedcentret for Palestinian Medical Relief Society, et seks etagers kompleks i Gaza City. Ifølge Associated Press tilbød centret blodbank, kræftmedicin, behandling af kroniske sygdomme og traumeklinik. Organisationen meddelte, at bygningen blev ødelagt kort efter en israelsk “evakueringsordre”. To sundhedsarbejdere blev såret, og tabet kommer oven i de mange hospitaler, der allerede er ude af drift. Mandag måtte både Al-Rantisi Børnehospital og Gazas eneste offentlige øjenhospital indstille driften efter gentagne bombardementer. Sundhedsministeriet advarer om, at sundhedssystemet “gisper efter sine sidste åndedrag” på grund af mangel på brændstof. Kommunen i Gaza City appellerer om øjeblikkelig international intervention og beskriver situationen som en systematisk ødelæggelse af sundhedsvæsenet som led i en folkemorderisk politik.

Samtidig fortsætter sulten som våben. Ministeriet har de seneste dage undladt at offentliggøre officielle tal for sultdødsfald, men læger på Nasser-hospitalet i Khan Younis bekræftede tirsdag, at tre børn døde af sult. Ifølge internationale organisationer er mindst 440 mennesker, heraf 147 børn, døde af underernæring, men tallet er sandsynligvis langt højere. Den israelske blokade af mad, brændstof og medicin har skabt hungersnød, og FN-organisationer advarer om, at hundredtusinder er i fare.

På gaderne vidner øjenvidner og billeder om rædslerne. Reuters fotograferede en far i Shati-lejren, der bar sin treårige søns lig gennem ruinerne. Den palæstinensiske nyhedstjeneste WAFA rapporterede tirsdag, at israelske angreb ramte kvarterer som al-Rimal, al-Nasr, Sheikh Radwan, al-Daraj og al-Zaytoun. Ifølge Al Jazeera blev tre militærkøretøjer læsset med sprængstoffer detoneret i Tel al-Hawa og al-Sabra. Næsten 900.000 mennesker er stadig fanget i Gaza City, nogle fordi de nægter at forlade deres hjem, andre fordi de ikke har råd til at betale de enorme summer, som smuglere og selvbestaltede militser kræver for at fragte dem mod syd.

UNRWA, FN's organisation for palæstinensiske flygtninge, meddelte, at tolv af deres bygninger i Gaza City blev ramt i perioden 11.-16. september, heraf ni skoler og to sundhedscentre, hvor over 11.000 internt fordrevne havde søgt tilflugt. “Der findes ikke længere sikre steder i Gaza”, hedder det i deres rapport.

Konflikten har som bekendt også spredt sig til Libanon. Søndag blev Shadi Charara, en bilforhandler fra Bint Jbeil, dræbt af et israelsk droneangreb sammen med sine tre børn, tvillinger på 18 måneder og en datter på otte år. Hans hustru og ældste datter overlevede, men blev alvorligt såret. En fætter, der tilfældigt passerede på motorcykel, blev også dræbt. Israels militær indrømmede at have dræbt civile, men hævder, at angrebet var rettet mod en Hizbollah-aktivist, som vanligt uden at fremlægge beviser. Ifølge Associated Press var der under begravelsen ingen Hizbollah-flag, kun libanesiske. Familien forklarede, at Charara havde søgt om familiesammenføring i USA, hvor flere af hans slægtninge er statsborgere, og at ansøgningen netop var blevet godkendt.

Samtidig er der fremkommet yderligere oplysninger om, at Israel støtter væbnede palæstinensiske militser, der bekæmper Hamas. Den nyoprettede Strike Force Against Terror har etableret en enklave i Khan Younis, hvor lederen har forklaret til The Times of Israel, at Israel hjælper dem med at opbygge infrastruktur, og at der snart vil blive leveret el og vand til deres område. I Rafah kontrollerer en anden gruppe, Popular Forces, ledet af Yassar Abu Shabab, et kvarter med støtte fra Israel. Abu Shabab er blevet beskyldt for at have bånd til Islamisk Stat, og flere af hans folk har ifølge israelske medier tidligere kæmpet med IS i Sinai. Tidligere forsvarsminister Avigdor Lieberman har åbent beskyldt Netanyahu for at bevæbne gruppen. Regeringen selv har forsvaret samarbejdet med henvisning til, at det sparer israelske soldaters liv. Kritikere peger på, at Israel dermed risikerer at styrke jihadistiske grupper, som i andre sammenhænge bekæmpes som terrororganisationer.

I Italien blev der mandag gennemført en landsdækkende generalstrejke til støtte for Gaza. Hundredtusinder af mennesker deltog i protester i over 75 byer. Ifølge Unione Sindacale di Base var strejken rettet mod “det igangværende folkedrab i Gaza, blokaden af nødhjælp og truslerne mod Global Sumud-flotillen”. I Rom blev Termini-stationen besat af titusinder, mens 50.000 ifølge arrangørerne samledes i Milano, hvor politiet meldte om sammenstød, ti anholdelser og 60 sårede betjente. Havnearbejdere blokerede Genova, Trieste og Livorno, og i Bologna besatte studerende auditorier og marcherede på ringvejen, hvor de blev mødt af vandkanoner og tåregas.

Mange demonstranter rettede blikket mod regeringen i Rom. CGIL-lederen Maurizio Landini sagde til La Stampa, at fortsatte våbenleverancer til Israel gør Italien medansvarlig for folkedrab. Giuseppe Conte, leder af Femstjernebevægelsen, kritiserede premierminister Giorgia Meloni for at beskytte Netanyahu og for at nægte at tage debatten i parlamentet. Meloni har afvist Den Internationale Straffedomstols arrestordrer på Netanyahu og understreget, at han ikke vil blive anholdt, hvis han rejser til Italien.

På den diplomatiske scene har FN's Generalforsamling i New York været domineret af folkedrabet i Gaza. Generalsekretær Antonio Guterres beskrev ødelæggelserne som “mere omfattende end noget, han hidtil har set i sin tid som generalsekretær” og fastslog, at intet kan retfærdiggøre kollektiv afstraffelse af et helt folk. Han appellerede til permanent våbenhvile, øjeblikkelig løsladelse af gidsler og fuld humanitær adgang. Brasiliens præsident Lula da Silva advarede om, at palæstinenserne “er i fare for at forsvinde” og kaldte USA's og Europas passivitet medskyldig. Tyrkiets præsident Erdogan talte om Gaza som “menneskehedens lavpunkt” og viste billeder af sultende børn. Indonesiens præsident tilbød at sende 20.000 fredsbevarende soldater, hvis Sikkerhedsrådet beslutter det. Jordans kong Abdullah beskrev Al-Aqsa-moskéen i Jerusalem som en “krudttønde”, der kan udløse en religiøs krig langt ud over regionen.

Qatars emir Tamim bin Hamad Al Thani fordømte Israels droneangreb i Doha tidligere på måneden som “stats-terror” og en klar krænkelse af suverænitet, der ifølge ham havde til formål at sabotere fremskredne forhandlinger om en våbenhvile. Han anklagede Israel for at føre en politik om territorial ekspansion forklædt som en krig mod terror. Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa understregede, at det internationale samfund har et ansvar for at beskytte palæstinensernes ret til selvbestemmelse.

Europæiske lande har i stigende grad anerkendt Palæstina. Frankrig, Storbritannien, Portugal og Canada tog skridtet ved åbningen af Generalforsamlingen, og Australien fulgte efter dagen efter. Ifølge Al Jazeera læses Israels beslutning om at lukke Allenby-broen til Jordan som en gengældelsesakt. Broen er den eneste udgang for palæstinensere fra Vestbredden uden at skulle passere gennem Israel. Lukningen betyder, at titusinder nu er afskåret fra at rejse ud.

Storbritannien og Frankrig har imidlertid koblet anerkendelsen til en række betingelser, der er ret identiske med Lars Løkkes. Ifølge The Telegraph kræver London f.eks. en gennemgribende reform af skolepensum, afskaffelse af de udbetalinger til fangers familier, som Israel kalder “pay to slay”, samt politiske reformer og valg, der sikrer, at Hamas udelukkes fra politisk indflydelse.
Også sportsverdenen er trukket ind. En gruppe FN-eksperter opfordrede tirsdag til, at Israel suspenderes fra international fodbold, ligesom Rusland blev det efter invasionen af Ukraine. “Sport kan ikke være business as usual i skyggen af folkedrab”, hedder det i udtalelsen. Den spanske premierminister Pedro Sánchez har stillet samme spørgsmål: hvorfor Rusland blev udelukket, mens Israel stadig deltager.

Fra amerikansk side gav Donald Trumps udsending til Syrien, Tom Barrack, et temmelig opsigtsvækkende interview til The National, hvor han kaldte freden i Mellemøsten en illusion og sagde, at Israel “angriber alle” – Syrien, Libanon, Tunesien – samtidig med at USA reelt overlader regionen til Israels gøren og laden. Han afslørede, at Qatars værtsskab for Hamas og Taliban skete “på amerikansk anmodning” og afviste, at en våbenhvile i Gaza ville være realistisk, eftersom tidligere våbenhviler altid er brudt sammen. Han erklærede, at USA ikke vil indsætte tropper, men overlade opgaven til Israel.

Som reaktion på den symbolske anerkendelsesbølge erklærede Israels premierminister Netanyahu i sidste uge, at der “ikke bliver nogen palæstinensisk stat”, mens nye bosættelsesprojekter annonceres på Vestbredden.

Her til slut en lille opsummering af Benny Gantz opinionsindlæg i New York Times i dag. Gantz var stabschef for den israelske hær fra 2011 til 2015, og forsvarsminister (2020–2022) og vicepremierminister, bl.a. i Netanyahus koalitionsregering. Efter 7. oktober 2023 gik han ind i Netanyahus krigskabinet som en slags “national samlingsfigur”, men trak sig igen i juni 2024 i protest mod Netanyahus håndtering af krigen. Han er i dag oppositionsfigur og tilhører den israelske midte. Hvad skriver han i dag? Gantz vil have, at Vesten stopper med at læse krigen som noget, der primært handler om Netanyahu. Ifølge Gantz er der nemlig en bredt “national sikkerhedskonsensus” i Israel, der går på tværs af partier, og som især består i en grundlæggende modstand mod anerkendelse af en palæstinensisk stat. Gantz lægger vægt på, at han selv pressede på for hurtigere og hårdere militære operationer end Netanyahu: en hurtigere invasion af Gaza, en mere massiv offensiv i Rafah, endda et direkte angreb på iransk territorium i april 2024. Han slår fast, at han går ind for permanent israelsk militær tilstedeværelse i hele Gaza for at forhindre Hamas i at genopbygge sig, samt formel israelsk kontrol over Jordandalen.

Alt muligt andet skriver han også. Men det afgørende er, at Gantz har ret i én ting: vestlige ledere forsøger at isolere Israels folkedrab til den siddende højreekstreme regering. Hans pointe er, at krigen ikke er Netanyahus personlige projekt, men forankret i en bred israelsk sikkerhedskonsensus.

DEL – KOMMENTÉR – DISKUTÉR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk