Gaza

Af Poyâ Pâkzâd

God torsdag formiddag. Dagens Gaza brief.

Israels forsvarsminister Israel Katz erklærede onsdag, at Gaza City nu er tæt på at være fuldstændig omringet. Han kaldte situationen befolkningens “sidste chance” for at forlade byen og advarede, at de, der bliver, vil blive betragtet som “terrorister og terrorsympatisører”.

Samtidig udvidede Israel ifølge flere medier sine operationer i byområdet, og størstedelen af dagens dræbte er blevet registreret netop dér. Ifølge IDF er over 780.000 mennesker allerede flygtet sydpå, mens andre estimater ligger lavere, på omkring 400-500.000. Hundred­tusinder befinder sig fortsat i byen, blandt dem mange syge og svækkede samt menigheder, der har valgt at blive i de to kirker i Gaza City for at huse fordrevne.

Også i syd, hvor de fordrevne drives hen, er situationen usikker. Tirsdag blev en teltlejr i al-Mawasi ramt af et israelsk angreb, hvor syv mennesker blev dræbt, heraf fire kvinder og et barn, som tidligere var flygtet fra Gaza City.

Onsdag bekræftede hospitalskilder, at mindst 73 palæstinensere blev dræbt i israelske angreb. De fleste omkom i Gaza City, hvor WAFA rapporterer, at 29 lig blev bragt til Al-Ahli Arab Baptist Hospital og 13 til Al-Shifa. Associated Press skriver, at to israelske luftangreb ramte en skole, der husede fordrevne, hvor mindst syv blev dræbt, herunder førstehjælpere. Fem andre døde, mens de stod ved en vandtank. I det centrale og sydlige Gaza fortsatte bombardementerne trods evakueringsordrer. Et telt på Al-Aqsa Martyrs Hospitals område blev ramt, én blev dræbt.

Samtidig fortsætter hungersnøden. Gazas sundhedsministerium registrerede yderligere to døde af underernæring det seneste døgn, heraf et barn. Dermed er mindst 455 døde af sult siden krigens begyndelse, heraf 151 børn. Ministeriet opgiver et samlet dødstal på 66.148 og 168.716 sårede siden 7. oktober 2023. Det er tal, som forskere vurderer, er betydeligt lavere end de reelle.

Uden for Gaza har konflikten også sat sine spor. FN's menneskerettighedskontor bekræfter, at mindst 103 af de dræbte i israelske angreb i Libanon siden våbenhvilen i november er civile. Volker Türk peger på drone- og luftangreb i boligområder, tæt ved FN-tropper, samt hospitaler og skoler, der stadig er utilgængelige efter sidste års invasion. IDF hævdede i juli, at samtlige dræbte var Hezbollah-krigere, men det samlede dødstal nærmer sig nu 300. Onsdag ramte et israelsk droneangreb byen Kafra, hvor mindst én blev dræbt og flere såret.

På det politiske plan fortsætter arbejdet med Donald Trumps nye fredsplan, en 20-punktsplan, der skulle afslutte krigen, bringe gidsler hjem, afvæbne Hamas og etablere en komité til at styre Gaza. Planen beskrives af amerikanske fredsprocesveteraner som Aaron David Miller og Daniel Kurtzer som “politisk guld” for Netanyahu, uanset udfaldet. Den rummer ingen kort, ingen tidsplaner og ingen detaljer om en international stabiliseringsstyrke. Det giver Netanyahu mulighed for at trække processen i langdrag eller sabotere aftalen, alt efter politisk behov. Kurtzer påpeger, at ingen af parterne i virkeligheden har stærke incitamenter til at afslutte krigen på planens præmisser, hvilket gør langstrakte og usikre forhandlinger sandsynlige.

Ifølge The American Conservative har Netanyahu allerede indskrevet “giftpiller” i teksten: tilbagetrækningen af israelske tropper gøres afhængig af Hamas' afvæbning, hvilket betyder, at Israel reelt får vetoret over, hvornår kriteriet er opfyldt. I en videooptagelse fra Washington sagde Netanyahu om planen, at IDF bliver i Gaza “mens vi får gidslerne tilbage”, og forsikrede, at en palæstinensisk stat ikke nævnes i aftalen, skønt Trump taler om en “vej til selvbestemmelse”.

Indenrigspolitisk er Netanyahu klemt. Israel står foran et valgår, og kravet om at få gidslerne hjem har bred folkelig opbakning, også blandt Likud-vælgere. Samtidig afhænger hans regering af højreekstreme ministre som Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich, der truer med at vælte koalitionen, hvis der indgås en reel aftale. Netanyahu er dermed fanget mellem vælgernes pres og sine egne ekstremistiske allierede.

Trump selv sælger planen som et “historisk gennembrud” og har endda tildelt sig selv rollen som formand for et internationalt “fredsråd”. Han har tidligere lanceret idéen om Gaza som “Mellemøstens riviera” og udnyttet AI-skabte reklamevideoer med luksusresorts ved Middelhavet. The New Yorker bemærker, at Det Hvide Hus har offentliggjort en liste over lande, der støtter planen, og at timingen falder sammen med uddelingen af Nobels fredspris 10. oktober, en pris Trump åbent har søgt, senest på talerstolen i FN's generalforsamling.

Ifølge Robin Wright i The New Yorker falder opbakningen til Israel i USA dramatisk. En Quinnipiac-måling viser, at kun 47 procent i dag ser støtte til Israel som i USA's nationale interesse, mod 69 procent efter 7. oktober 2023. En Times/Siena-måling finder for første gang flere amerikanere, der hælder mod palæstinenserne end mod Israel, og et flertal ønsker at begrænse militær bistand.

En særlig strid står om Netanyahu-regeringens krav til Den Palæstinensiske Myndighed. Ifølge Middle East Eye presser Israel på for, at PA skal trække sager ved ICC og ICJ. Juridisk er det umuligt. Sydafrikas folkedrabssag ved ICJ er ikke rejst af PA og kan ikke trækkes tilbage af PA, og domstolen har allerede i maj erklæret besættelsen ulovlig i et andet ICJ-spor, der blev igangsat i 2019. Ved ICC har dommere udstedt arrestordrer på Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for krigsforbrydelser, herunder brug af sult som våben. Flere stater, herunder Sydafrika, Chile og Mexico, har indsendt egne henvisninger. PA kan ikke annullere disse processer.

ICC har desuden fastslået, at sagerne er uafhængige af politiske forhandlinger. Domstolen afviste i juli og september Israels forsøg på at få arrestordrerne suspenderet under henvisning til de igangværende politiske processer.

USA's linje forbliver dobbelt: Washington bakker op om Israels operationer, men præsenterer det som led i et forsøg på at sikre en våbenhvile. Samtidig har Trump underskrevet et dekret, der giver Qatar en sikkerhedsgaranti svarende til NATO's artikel 5. Beslutningen fulgte efter et israelsk bombetogt mod Doha, hvor seks blev dræbt, heraf fem Hamas-medlemmer og en qatarsk sikkerhedsofficer. Ifølge Det Hvide Hus blev Netanyahu pålagt at undskylde direkte til Qatars premierminister, mens israelske kilder hævder, at angrebet var koordineret med USA. Udover at reagere på bombningen kan sikkerhedsgarantien til Qatar tolkes som en markering i forhold til Iran, der under 12-dages-krigen tidligere på året ramte den amerikanske Al Udeid-base i Qatar som gengældelse for angreb på iranske atomanlæg. USA's garanti er bemærkelsesværdig, ikke mindst fordi Saudi-Arabien i årtier har søgt en tilsvarende uden at få den.

På det internationale plan vokser presset. 152 amerikanske sundhedsarbejdere, der tilsammen har arbejdet 460 uger på hospitaler i Gaza, har sendt et åbent brev til Trump. De beskriver en “voldsskala mod civile uden fortilfælde”, systematiske ødelæggelser af sundhedsvæsenet og målrettede angreb på personale. De afviser IDF's begrundelser for at gøre hospitaler til militære mål og skriver, at de “aldrig” har set militant aktivitet i sygehusene. Brevet fordømmer også den USA- og Israel-støttede Gaza Humanitarian Foundation, som de kalder en “humanitær vederstyggelighed”, fordi dens distributionssteder ofte udløser kaos og død, når sultne mennesker strømmer til og bliver beskudt. Lægerne beder Trump om øjeblikkeligt at standse al militær og diplomatisk støtte til Israel og “stoppe vanviddet nu”.

Flere europæiske finansinstitutioner reagerer også. Hollands største pensionskasse ABP har frasolgt sine Caterpillar-aktier med henvisning til brugen af firmaets maskiner ved nedrivninger i Gaza. Den norske oliefond har ekskluderet Caterpillar og fem israelske banker for medvirken til ulovlige bosættelser og “omfattende og systematiske” brud på humanitærretten. Fondens chef kaldte beslutningen ekstraordinær og forklarede, at den skyldtes investeringer i virksomheder, der leverer udstyr til Israels luftvåben.

Til søs har mere end 50 fartøjer i Global Sumud-flotillen forsøgt at bryde blokaden med nødhjælp. Israels flåde har bordet skibene i internationalt farvand og anholdt mindst 223 aktivister. Greta Thunberg blev filmet omgivet af soldater på dækket, mens en tyrkisk deltager, Erdem Özveren, fortalte, at hans fartøj var mindre end 30 sømil (~55 kilometer) fra Gaza, da israelske enheder nærmede sig. Aktivisterne beretter om vandkanoner, jamming af kommunikation, droneovervågning og angreb med lysgranater og irriterende stoffer. Den danske parlamentariker Victoria Velásquez rapporterer i en video på Instagram ombord på en af bådene om et hvidt pulver, der giver hudirritation. Ingen meldes alvorligt såret. FN's menneskerettighedskontor og EU har advaret Israel mod magtanvendelse og understreget retten til fri sejlads, mens Tyrkiet kalder angrebet for “terror”. Protester er brudt ud i flere lande, og Storbritannien og Australien har taget kontakt til Israel for at sikre deres borgeres rettigheder.

På Vestbredden arbejder bulldozere på nye omfartsveje, der forbinder bosættelser og afskærer palæstinensiske landsbyer fra jord og bevægelsesfrihed. Ifølge israelske Peace Now er der tale om en bevidst strategi for at skabe “fakta på jorden”, understøttet af syv milliarder shekel i vejbyggeri siden oktober 2023. Samtidig har Storbritannien og Frankrig i september sluttet sig til de lande, der anerkender en palæstinensisk stat, mens Netanyahu afviser, at der “nogensinde” bliver en sådan. Finansminister Bezalel Smotrich siger, at projekterne “begraver” hele idéen om palæstinensisk statsdannelse.

Blandt de mest markante internationale stemmer er Navi Pillay, afgående formand for FN's undersøgelseskommission om de besatte områder. I et interview med Politico fastholder hun, at Israel begår folkedrab i Gaza, og at alle stater har pligt til at handle, ikke blot straffe, men forhindre. Hun minder om, at kommissionen allerede i oktober 2023 kaldte Hamas' angreb for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, men afviser, at dette kan retfærdiggøre kollektiv afstraffelse og sult som våben. Gaza beskriver hun som “et fængsel”, hvor befolkningen er spærret inde uden mulighed for at flygte.

Pillay, tidligere højkommissær for menneskerettigheder og dommer ved både FN's Rwanda-tribunal og Den Internationale Straffedomstol, fremhæver, at Israel systematisk tilsidesætter internationale domstoles påbud. Hun afviser anklager om antisemitisme som en strategi til at undgå kritik: “Vis os, hvor vi tager fejl, i stedet for at klistre etiketter på os”. Selv om hun træder tilbage af personlige grunde – hun er 84 år og helbredet skrøbeligt – fortsætter hun sit arbejde som international jurist. Hun minder om sin erfaring fra kampen mod apartheid, hvor selv de mest lukkede og genstridige systemer blev omstyrtet, når civilsamfund og regeringer handlede sammen.

Også i Arms Control Today peger Daryl G. Kimball på, at Israels krig med over 66.000 dræbte, bombardementer af skoler, hospitaler og vandforsyning og brug af sult som våben udgør grove brud på folkeretten. Han anklager USA for medansvar, fordi landet fortsætter våbenleverancer og endda har intensiveret dem under Trump. Dermed er USA's påberåbte rolle som forsvarer af en regelbaseret verdensorden hult. Kimball anbefaler, at FN's Generalforsamling vedtager en Uniting for Peace-resolution, som kan pålægge øjeblikkelig våbenhvile, våbenembargo mod både Israel og Hamas samt uhindret humanitær adgang.

En sådan resolution blev skabt i 1950 som en nødmekanisme, hvis Sikkerhedsrådet er lammet af stormagtsveto. Den kan indkalde nødsessioner og anbefale kollektive tiltag som sanktioner, embargoer eller fredsstyrker og har stor politisk vægt, selv om den ikke er juridisk bindende.

Det var alt for i dag. Jeg samler op igen i morgen.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk