Gaza brief, 1. oktober 2025
Af Poyâ Pâkzâd
God onsdag formiddag. Dagens Gaza Brief.
Over 66.000 palæstinensere er ifølge Gazas sundhedsmyndigheder blevet dræbt siden oktober 2023, og mens Donald Trump i denne uge lancerede sin såkaldte fredsplan med Benjamin Netanyahus fulde opbakning, står både den humanitære situation og de politiske udsigter i dyb krise.
Sundhedsministeriet i Gaza meddelte tirsdag, at 453 mennesker nu er døde af sult siden krigens begyndelse, heraf 150 børn. Alene siden FN's fødevarepanel IPC i august erklærede hungersnød i Gaza, er 175, inklusive 35 børn, er omkommet af sult. Israel holder grænseovergangene lukkede, kun små mængder nødhjælp slippes igennem, og selv disse forsendelser bliver ofte plyndret af væbnede bander, som de lokale myndigheder beskylder Israel for at beskytte. Ifølge FN's menneskerettighedskontor og organisationer som Human Rights Watch er civile gentagne gange blevet dræbt eller såret, mens de forsøgte at hente nødhjælp i Gaza, herunder ved distributionssteder hvor israelske styrker har åbnet ild.
Tirsdag blev mindst 64 yderligere palæstinensere dræbt på tværs af Gazastriben, heriblandt 17 mennesker skudt nær den israelsk-kontrollerede Netzarim-korridor, hvor de forsøgte at opsøge nødhjælp. Ifølge sundhedsministeriet er 2.576 mennesker dræbt og næsten 19.000 såret under forsøg på at skaffe mad siden maj. Israels luftvåben bombede samtidig telte i al-Mawasi, hvor tusinder fra Gaza City var blevet tvunget ned. Fire kvinder og et barn døde i ét angreb, mens en mand, hans gravide hustru og deres barn blev dræbt i et andet.
FN's børneorganisation UNICEF og andre hjælpearbejdere advarer om, at de humanitære zoner i det sydlige Gaza er fuldstændigt overfyldte og uden basal infrastruktur. Hospitalerne er overfyldte, vandproduktionen er på det laveste niveau nogensinde, og sygdomme breder sig. En talsperson fra FN's nødhjælpskontor beskriver, hvordan “hundreder sidder på vejene uden noget som helst, chokerede og fortabte”.
Parallelt med den voksende nød intensiverer Israel sin offensiv i Gaza City, hvor natlige bombardementer har dræbt hele familier. Adgangen til nordlige dele af striben er nu permanent lukket for civile, hvilket forhindrer hundredtusinder af fordrevne i at vende tilbage til deres hjem og forværrer fødevaremanglen.
I denne kontekst præsenterede Trump mandag sin 20-punktsplan for en våbenhvile. Planen er, ifølge kritikere, ikke en fredsplan men et ultimatum. Den indebærer, at Hamas inden for 72 timer skal frigive alle resterende israelske gidsler, både levende og døde, mod at Israel løslader 250 palæstinensiske fanger – et markant lavere antal end i tidligere forslag. Planen kræver også, at Hamas og andre væbnede grupper afvæbnes fuldstændigt, at tunneler og våbenproduktion ødelægges, og at der etableres en 'terrorfri zone' i Gaza, forstået som fri for palæstinensisk terror, idet den israelske ikke nævnes.
Planen udelukker både Hamas og Den Palæstinensiske Myndighed fra at administrere området i en overgangsfase. I stedet skal et internationalt organ, “Board of Peace”, ledes af Trump selv, tidligere premierminister Tony Blair og andre statsledere. En midlertidig international styrke skal stå for sikkerheden, træne palæstinensisk politi og koordinere med Israel og Egypten.
Trump fremhævede selv, at Hamas kun har “tre eller fire dage” til at svare, mens Netanyahu fastholder, at israelske styrker under alle omstændigheder vil forblive i Gaza. Den israelske premierminister kunne søndag, efter et møde med Trumps udsending Steve Witkoff og rådgiver Jared Kushner, sikre afgørende ændringer i planen. Israels tilbagetrækning gøres afhængig af en “demilitarisering” af Gaza, og selv da skal hæren blive hængedde i et såkaldt “sikkerhedsbælte”. Arabiske forhandlere, der tidligere havde godkendt en mere neutral tekst, reagerede ifølge mediet Axios rasende på ændringerne.
Mens Netanyahu fremhævede planen som et resultat af fælles pres fra hele verden på Hamas, kalder palæstinensiske kilder det en “Netanyahu-plan, dikteret af Trump”. En palæstinensisk embedsmand siger til Reuters: “Accepterer vi planen, er det en katastrofe. Afviser vi den, er det en anden. Der er kun bitre valg”.
Andre palæstinensiske grupper, herunder Islamisk Jihad, har allerede afvist forslaget, som de mener vil udslette den palæstinensiske sag og legitimere Israels kontrol. Hamas har endnu ikke givet sit svar, men understreger, at krigens afslutning forudsætter en fuld israelsk tilbagetrækning og ophævelse af blokaden.
Trump-planen har ellers fået massiv international støtte. USA's allierede i Europa samt en række arabiske klientstater, herunder Saudi-Arabien, Qatar og Egypten, har officielt bakket op, mens FN's generalsekretær Antonio Guterres ser “nye muligheder for at levere nødhjælp i det nødvendige omfang”. Pave Leo XIV har opfordret Hamas til at acceptere, mens Indien, Kina og Rusland alle har udtrykt håb om, at planen kan standse krigen.
Trump-planens mest kontroversielle element er Tony Blairs genkomst som central figur. Som tidligere repræsentant for Mellemøst-kvartetten blev han bredt kritiseret for ineffektivitet, og blandt palæstinensere forbindes hans navn først og fremmest med Irak-krigen. Det Palæstinensiske Nationale Initiativs leder Mustafa Barghouti sagde til Washington Post: “Vi har allerede været under britisk kolonialisme. Når man nævner Tony Blair, er det Irak-krigen, folk husker”.
Ifølge analytikeren Muhammad Shehada er planen i realiteten et kolonialt diktat, hvor “Board of Peace” får kontrol over Gazas sikkerhed, diplomati og økonomi, herunder de uudnyttede gasfelter ud for kysten. Han advarer mod, at den palæstinensiske myndighed i praksis reduceres til et tomt marionetregime uden ret til at gå til internationale domstole.
Når Washington kalder Trumps udspil en fredsplan, er det et politisk teaternummer. Det, der præsenteres som begyndelsen på en ny æra, er i virkeligheden et ultimatum, der stiller palæstinenserne over for et umuligt valg om underkastelse eller udslettelse.
Planen er ikke ny, men en kosmetisk rebranding af Trumps oprindelige idé om at forvandle Gaza til en legeplads for internationale investorer og fordrive befolkningen. Da ingen adspurgt stat i verden ønskede at være medskyldig i en åbenlyst etnisk udrensning, blev projektet rekapituleret som en generøs fredsplan. Palæstinenserne kan allernådigst få lov at blive i Gaza, men kun som undersåtter under en international komité med koloniale beføjelser.
Planens nævner en suspension af visse bombardementer fra luften, men stiller ingen garanti mod den type natlige razziaer arrestationer og tilfældige henrettelser, som allerede er dagligdag på Vestbredden.
Det mest dystre er dog planens underliggende dynamik. Gaza og Vestbredden skal skilles definitivt ad, og enhver form for palæstinensisk selvstyre gøres betinget af fuldstændig kapitulation. Den palæstinensiske myndighed kan kun vende tilbage, hvis den opgiver ICC-sagerne mod Israel, afstår fra international repræsentation og accepterer israelsk veto over alle beslutninger. Det efterlader intet andet end et tomt apparat, en facade af et “selvstyre”, der er i sat verden for at understøtte besættelsesmagten.
Set i det lys fremstår “fredsplanen” ikke som en vej til afslutning af krigen, men som en manual for dens videreførelse.
Samtidig dukker dystre rapporter op om udnyttelse af kvinder i Gaza. Ifølge Associated Press fortæller seks kvinder, hvordan de er blevet presset til seksuelle ydelser af lokale mænd, i nogle tilfælde personer knyttet til nødhjælpsorganisationer, mod mad, medicin eller løfter om arbejde. Psykologer i Gaza beretter om dusinvis af sådanne sager, og kvinderettighedsgrupper advarer om, at sult og desperation gør kvinder særligt sårbare. FN's hjælpeorganisation UNRWA lover nul tolerance, men mange kvinder frygter repressalier og vælger tavshed.
Krigen har også fået internationale akademiske konsekvenser. Næsten 1.000 forskere har opfordret den europæiske organisation for kerneforskning (CERN) til at afbryde samarbejdet med Israel, med henvisning til ICJ's vurdering. Over 30 universiteter i Europa har allerede afbrudt partnerskaber, og israelske universiteter advarer nu om en truende “brain drain”.
På hjemmefronten i Israel forsøger regeringen samtidig at kontrollere fortællingen udadtil. Afsløringer i amerikanske medier viser, at staten betaler op til 7.000 dollar per opslag til udvalgte “influencers” i USA. Ifølge dokumenter er projektet, døbt “Esther Project”, budgetteret til knap en million dollar over få måneder, med op til 30 opslag pr. influencer hver måned. Et andet kontraktspor ledes af Trumps tidligere kampagnestrateg Brad Parscale, hvis firma Clock Tower X er hyret til at skabe indhold til unge amerikanere og endda påvirke, hvordan kunstig intelligens, herunder diverse GPT-modeller, fremstiller Israel. Netanyahu har selv sagt: “De vigtigste våben i dag er sociale medier.”
I USA er modstanden dog voksende. En føderal domstol i Boston har slået fast, at Trump-administrationens forsøg på at deportere pro-palæstinensiske studerende og akademikere var forfatningsstridigt. Dommeren understregede, at ytringsfriheden også gælder ikke-statsborgere, og at administrationens praksis havde til formål at “sprede frygt og forhindre lovlig kritik af Israel”.
På havet nærmer den internationale nødhjælpsflotille sig Gaza. Over 50 både, herunder skibe med Greta Thunberg og europæiske parlamentarikere, sejler mod blokaden. Italiens regering har forsøgt at få dem til at lægge til i Cypern, men deltagerne insisterer på at bryde Israels maritime blokade. Tirsdag rapporterede aktivister, at israelske krigsskibe havde omringet to af fartøjerne og jammet deres kommunikation. Amnesty International har krævet sikker passage, men Israels regering har beordret flåden til under ingen omstændigheder at lade skibene nå Gaza.
Imens har Knessets sikkerhedsudvalg fremsat et lovforslag om dødsstraf for palæstinensiske fanger dømt for “terror-mord”. Kritikere kalder forslaget “uhørt barbari” og advarer om, at det vil bringe de israelske gidsler i Gaza i yderligere fare. Selv familiemedlemmer til tilfangetagne israelere har offentligt fordømt initiativet.
Kulturelt udspiller ødelæggelserne sig også. Gaza City, en af verdens ældste byer, bliver systematisk jævnet med jorden. Ifølge +972 Magazine er moskeer, kirker og arkæologiske sites og samlinger, nogle tusinder af år gamle, allerede udslettet. UNESCO anslår, at over 100 kultursteder er beskadiget. Historikere kalder det en forbrydelse mod selve historien.
Det var alt for i dag. Jeg vender tilbage med næste brief i morgen.
DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR
Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk