Gaza

Af Poyâ Pâkzâd

God fredag formiddag. Ugens sidste Gaza brief.

Israels militær intensiverede torsdag angrebene på Gaza samtidig med, at Det Hvide Hus lægger et hårdt tidspres på Hamas for at acceptere en ny, amerikansk formuleret plan for Gazas fremtid. Ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder blev 77 mennesker dræbt og 222 såret det seneste døgn, mens hospitalerne i syd modtog dusinvis af lig efter bombardementer i områder, som Israel selv tidligere har udpeget som evakueringszoner. I samme døgn ramte en israelsk drone sydlibanesiske veje og dræbte to civile ingeniører, og på Vestbredden baner bosættere sig vej gennem private olivenlunde for at forbinde israelske bosættelser. Krigen sætter også sine spor langt uden for regionen: Colombia udviser de sidste israelske diplomater og opsiger sin frihandelsaftale med landet, mens Hollands højesteret i dag afgør, om F-35-dele til Israel skal standses, og over 250 kulturinstitutioner i Belgien og Holland indfører boykot af israelske statsforbundne institutioner og selskaber. Boykotten angår ikke individer og indeholder en undtagelse for israelske grupper, som selv tager afstand fra “folkemord, apartheid og besættelsespolitikker”.

I Gaza beskriver læger og journalister en offensiv, der igen rammer den sydlige del, hvor hundredtusinder er blevet drevet hen af tidligere evakueringsordrer. Den palæstinensiske nyhedstjeneste WAFA oplyser, at mindst 29 omkomne blev bragt til Nasser Hospital i Khan Younis, mens Associated Press rapporterer, at 14 dræbte var ramt i et område, hvor israelske styrker ofte åbner ild mod mennesker på jagt efter fødevarer. I det centrale Gaza blev 13 lig indleveret på Al-Aqsa-martyrernes Hospital i Deir al-Balah, herunder fire brødre, som ifølge WAFA blev dræbt, mens de samlede brænde. Forsvarsminister Israel Katz havde dagen forinden meddelt, at civile i Gaza City havde deres “sidste chance” for at flygte, hvorefter alle tilbageblevne ville blive betragtet som “terrorister” og “terrorsympatisører”. Siden begyndelsen af august har hæren udstedt delvise evakueringsordrer i byens kvarterer, uden at bombardementerne i midten og syd er ophørt. Sundhedsministeriet i Gaza anfører, at 66.225 palæstinensere er blevet dræbt og 168.938 såret siden 7. oktober 2023, og uafhængige studier peger på, at tallene formentlig er alvorligt underestimerede.

Midt i de daglige angreb blev endnu en medarbejder fra Læger uden Grænser dræbt. Organisationen oplyser, at deres erhvervsterapeut Omar Hayek blev slået ihjel, da israelske styrker ramte en gade, hvor MSF-teams stod i deres tydeligt markerede veste og ventede på en bus til felthospitalet i Deir al-Balah. Fire andre blev alvorligt såret, heriblandt en fysioterapeut og en ortopædkirurg, og en ansat ligger i kritisk tilstand med granatsplinter. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har registreret over 700 angreb på sundhedssystemet i Gaza og mindst 1.580 dræbte sundhedsarbejdere det seneste par år. MSF kalder udviklingen en del af et årtier langt mønster og betegner den israelske krigsførelse som et folkemord, der bør standses med en øjeblikkelig våbenhvile. Flere læger tilbageholdes fortsat uden sigtelse, blandt dem Husam Abu Safiya, tidligere direktør for Kamal Adwan-hospitalet, og kirurgen Mohamed Obeid.

I flygtningelejrene ved Al-Mawasi syd for Khan Younis vækker forslaget om Tony Blair som guvernør i Gaza vrede og mistillid. I en reportage fortæller den palæstinensiske journalist Rifka Al Amya, at forslaget om at indsætte Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair som midlertidig “guvernør” i Gaza opleves som en fornærmelse. Hun kalder det en genoplivning af kolonialt formynderskab. Abdel Fattah Al Amssi spørger, hvad Blair “gjorde i Irak ud over at bringe ødelæggelse”, mens den unge Imad Saif fra Jabalya siger, at idéen blot erstatter én besættelse med en mere elegant version. Naima Al Astal, der forsøger at tænde et lille blus med tørt brænde, konstaterer træt, at “vi er færdige med eksperimenter” og ønsker, at krigen stopper.

Den palæstinensiske journalist Ahmed Ahmed (pseudonym) skrev i denne uge i +972 Magazine, at han efter to år måtte forlade Gaza City, fordi bombardementerne nu rammer hvert hjørne, og fordi genbesættelsen af Netzarim-korridoren har skåret byen af fra resten af striben. Han beskriver tusindvis af mennesker på den smalle kystvej Al-Rashid, en knudepunkt for evakuering, og fortæller om sin fætter, der forgæves forsøgte at finde et sted i Deir al-Balah. Overfyldte grunde, skyhøje priser og væbnede bander blokerede enhver mulighed, og han vendte tilbage til sin familie i byen. Hans ven og kollega, fotografen Yahia Barzaq, blev siden dræbt af granatsplinter, da et nærliggende café- og værkstedsområde blev bombet, selv om han netop havde søgt mod syd i håb om sikkerhed.

Det humanitære billede forværres markant. Ifølge Global Nutrition Clusters status for januar til september har Gazas befolkning igennem 24 måneder oplevet en vedvarende forringelse af ernæringstilstanden, med børn samt gravide og ammende kvinder som de hårdest ramte. En våbenhvile i januar bragte kortvarig lettelse, men en fuld blokade i marts standsede fødevarer, brændstof og medicin i over to måneder. I juli lå madpriserne 9.900 procent over niveauet under januar-våbenhvilen. Alle husholdninger er rykket ind i IPC's krisekategorier, og antallet i fase 5, katastrofe-fasen, er nær femdoblet til 641.000 mennesker.

Sultforskeren Alex de Waal påpeger i tidsskriftet Foreign Affairs, at to af verdens mest autoritative overvågningssystemer, IPC og FEWS NET, i august konstaterede “hungersnød med rimelig evidens” i Gaza. Han understreger, at dette ikke er en naturkatastrofe, men et menneskeskabt sammenbrud, som derfor kan standses og vendes. De Waal placerer Gaza i en bredere udvikling, hvor stater og militser igen har taget hungersnød i brug som krigsmiddel, fra Sudan og Etiopien til Myanmar, Ukraine og nu Gaza. Dermed smuldrer den internationale norm, som ellers blev fastlagt igen med FN's Sikkerhedsråds resolution 2417 i 2018, der forbød brugen af sult som våben og klassificerede det som en krigsforbrydelse. Han fremhæver, at Israel i marts gennemførte en total blokade og samtidig erstattede FN's og NGO'ernes distributionssystem med en ny 'Gaza Humanitarian Foundation' under militær kontrol, præcis i det øjeblik, hvor befolkningen styrtdykkede ind i hungersnød. Det gjorde hjælpen kaotisk, uværdig og ineffektiv, og kostede tusinder livet. De Waal påpeger, at USA i flere omgange har kunnet tvinge Israel til at åbne for mere hjælp, når presset blev tilstrækkeligt, men konkluderer, at nødhjælp ikke må gøres betinget af våbenhviler eller politiske indrømmelser. At standse sultkatastrofer er, i modsætning til mange andre geopolitiske konflikter, en opgave som faktisk kan løses hurtigt, hvis blot den politiske vilje er til stede.

På det diplomatiske plan stiger presset på Hamas for at svare på den såkaldte 20-punktsplan fra Donald Trump og Benjamin Netanyahu. Trump gav bevægelsen “tre eller fire dage” til at sige ja, og Det Hvide Hus varslede torsdag, at fristen vil blive gjort “fast”. Hamas-lederen Mohammad Nazzal udtalte, at planen aldrig har været genstand for reelle forhandlinger. Ifølge ham er der enkelte elementer, der kunne nærme sig tidligere accepterede principper, men helheden er et israelsk katalog af påbud, ikke en gensidig aftale. Hamas vil fremsætte ændringsforslag og kræver især garantier for, at en udveksling af gidsler ikke misbruges til at løbe fra resten af aftalen. Planen forudsætter, at Hamas inden for 72 timer frigiver alle israelske tilfangetagne. Først derefter skal Israel løslade 250 livstidsdømte og 1.700 fra Gaza, der blev taget til fange efter 7. oktober 2023, herunder kvinder og børn. For hver afdød israeler i Gaza skal Israel ifølge udkastet returnere 15 palæstinensiske lig.

Et særligt stridspunkt er kravet om “afmilitarisering af Gaza”. I planens formulering kobles leverancer af nødhjælp til vagt definerede certificeringer af afvæbning. Hamas afviser at underskrive et dokument, der fratager palæstinenserne retten til væbnet modstand, før en uafhængig stat er etableret. Nazzal bemærker, at Hamas' våben er små i sammenligning med Israels arsenaler og påpeger, at ingen taler om at afvæbne “den zionistiske entitet”, der råder over atomkapaciteter. Han henviser også til, at Hamas den 18. august accepterede en tidligere våbenhvileramme, men at Israel i stedet svarede med en stor landeoperation. Ifølge Nazzal forsøgte Israel endda at likvidere Hamas' forhandlere i Doha den 9. september, hvilket dræbte en qatarsk sikkerhedsofficer.

Ifølge AFP findes der to fløje i Hamas. Et mindretal, der vil acceptere ubetinget for at få en våbenhvile med amerikanske garantier, og et flertal, der kræver bindende ændringer. Islamisk Jihad understreger, at spørgsmål om Gazas og Vestbreddens fremtid ikke kan afgøres af enkeltfraktioner. Arabiske og muslimske stater udtrykker ligeledes forbehold. Pakistans udenrigsminister sagde, at “det her er ikke vores dokument”. Ifølge medier blev ordlyden ændret i sidste øjeblik, og flere lande følte sig “vildledt”. Samtidig debatteres planens legitimitet i Europa, hvor nogle stater bifalder en ramme for våbenhvile, mens NGO'er kalder den kolonial.

Den internationale reaktion strækker sig også til gaderne. Colombias præsident Gustavo Petro meddelte, at landet udviser de sidste israelske diplomater og ophæver frihandelsaftalen med landet, efter at to colombianske borgere blev anholdt under Israels opbringning af Global Sumud-flotillen. Ifølge arrangører blev 39 af 47 skibe standset, og hundredvis af aktivister tilbageholdt, heriblandt Greta Thunberg og EU-parlamentarikeren Rima Hassan. I Europa afventer Hollands højesteret sin endelige afgørelse om eksporten af F-35-dele til Israel, efter at en appelret allerede i februar standsede leverancerne. Spanien har helt indstillet våbensalget, Storbritannien har suspenderet dele af eksporten, og Slovenien har indført et totalforbud.

Konfliktens omfang rækker udover Palæstinas grænser. I Libanon dræbte et israelsk droneangreb to civile ingeniører fra et privat firma, selv om en våbenhvile formelt gælder. FN har registreret 105 dræbte civile siden aftalen i november og kalder den “en våbenhvile af navn”. På Vestbredden bygger bosættere en ny vej, der kan isolere otte landsbyer med 40.000 indbyggere. Den højreradikale bosætterorganisation Nachala, der siden Israels tilbagetrækning af bosættelser fra Gaza i 2005 har arbejdet for at genetablere jødiske bosættelser i enklaven, har nu rejst telte ved grænsen til Gaza for at kræve genbosættelse. Bevægelsen har under krigen intensiveret sin agitation for en total erobring af Gaza, og ifølge dens ledere er “alle gazanere fjenden”.

Ellie Geranmayeh, Iran-ekspert, vurderer i en analyse i European Union Institute for Security Studies (EUISS), at “12-dages-krigen” i juni 2025 markerede et brud i regionens magtbalance. Israel gennemførte dybtgående luftangreb i Iran med amerikansk støtte, mens Teheran svarede med missiler, der ramte Haifa. Krigen viste både Israels rækkevidde og Irans sårbarhed, men også at USA var villig til at lade sig trække ind i en konfrontation, som tidligere regeringer havde undgået.

Ifølge Geranmayeh svækkede angrebene Irans afskrækkelseskapacitet markant. Atomprogrammet blev sat tilbage, og nøglefolk dræbt. Hun advarer om, at Israels strategi ikke længere handler om at forhindre et atomvåben, men om at destabilisere selve den iranske stat, en kurs, der kan udløse regionalt kaos. For Europa betyder det risiko for nye flygtningestrømme, energikriser og sikkerhedstrusler. EU bør derfor genoplive diplomatiske spor, der kan bremse både en ny israelsk offensiv og iransk optrapning, i stedet for at lade balancen afgøres af Netanyahu, Trump og Teheran alene.

Israels kampagne mod Iran har ikke kun militære, men også politiske og digitale dimensioner. Ifølge Haaretz har israelske myndigheder og tilknyttede organisationer de seneste år intensiveret en skjult indsats for at styrke shahens søn, Reza Pahlavi, som en mulig post-islamisk lederfigur i Iran. Kampagnen spænder fra lobbyarbejde i eksilmiljøer, medieoptrædener og diplomatiske kontakter til koordinerede online-operationer, hvor netværk af falske profiler på sociale medier spreder pro-Pahlavi-budskaber og angriber andre iranske oppositionsgrupper, som afviser monarkiet. Strategien har været at fremstille Pahlavi som den eneste legitime arvtagerskikkelse til et fremtidigt Iran uden præstestyre. Ifølge Haaretz deltager også israelske PR-firmaer og teknologikonsulenter, og kampagnen er særligt rettet mod iranske eksilmiljøer i Europa og Nordamerika, hvor meningerne er stærkt delte. Analytikere peger på, at støtten til Pahlavi er kontroversiel, dels fordi han ikke har en stærk base i Iran selv, dels fordi strategien kan tolkes som et forsøg på at genindføre et monarkisk styre med udenlandsk støtte. Den digitale påvirkningskampagne ses samtidig som en forlængelse af Israels psykologiske krigsførelse. Militært søger man at svække regimet gennem bombardementer og sanktioner, politisk og digitalt forsøger man at undergrave det indefra ved at løfte Pahlavi frem som et alternativ.

Med det runder vi ugens sidste brief af. Jeg samler trådene op igen på mandag, hvor udviklingen uden tvivl har taget nye drejninger. Indtil da, god weekend.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk