Gaza brief, 29. september 2025

Af Poyâ Pâkzâd

The War for Palestine

God mandag formiddag. Dagens Gaza brief.

Ifølge Gazas sundhedsmyndigheder er mindst 198 mennesker blevet dræbt og 786 såret alene over en periode på 72 timer. Dermed har det samlede dødstal siden 7. oktober 2023 passeret 66.000, mens antallet af sårede er steget til over 168.000. Tallet er sandsynligvis et markant underestimat ifølge flere uafhængige studier, da mange fortsat ligger under murbrokkerne eller ikke når frem til hospitalerne, hvor de identificeres og registreres. Samtidig er nødhjælpsarbejdet brudt sammen i store dele af Gaza City, hvor FN og humanitære organisationer advarer om en sultkatastrofe, mens hospitaler lukker ét efter ét.

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Reuters var Israels officielle forklaring på et dødeligt angreb mod Nasser-hospitalet i Khan Younis i august direkte falsk. Israel hævdede, at en Hamas-kameraenhed var målet, men Reuters' gennemgang viser, at kameraet tilhørte deres egen journalist Hussam al-Masri, som selv blev dræbt i angrebet. 22 mennesker omkom, heraf fem journalister. Angrebet var udført som et såkaldt “double tap”, hvor en anden bombe ramte, da redningsfolk forsøgte at hjælpe de sårede. Ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) er mere end 200 journalister blevet dræbt i Gaza siden krigens begyndelse, uden at Israel nogensinde har fremlagt undersøgelser eller stillet nogen til ansvar.

Mens Gaza er i ruiner, præsenterede USA i sidste uge et 21-punkts forslag til en politisk løsning. Planen, udarbejdet af Trumps særlige udsending Steve Witkoff med input fra Jared Kushner og Tony Blair, lover palæstinenserne, at de “må blive i Gaza”, i modsætning til tidligere udmeldinger om “frivillig migration”. Den lægger op til gradvis israelsk tilbagetrækning, en international stabiliseringsstyrke og en midlertidig teknokratregering under et nyt organ kaldet Gaza International Transitional Authority (GITA). Blair er ifølge Financial Times tiltænkt en ledende rolle, hvilket allerede møder udbredt kritik i regionen, hvor hans navn forbindes med Irak-krigen og mislykkede fredsinitiativer. Hamas skal til gengæld afvæbnes, og befolkningen underlægges et program for “afradikalisering”. Planen præsenteres som en vej til en fremtidig palæstinensisk stat, men Netanyahu har allerede erklæret, at det vil være “ren galskab” at give palæstinenserne en stat.

Netop Netanyahu vakte opsigt, da han i FN's Generalforsamling talte til en næsten tom sal efter en koordineret walkout fra diplomater. Han lovede, at Israel ville “gøre arbejdet færdigt” i Gaza og hævdede, at Hamas' sidste rester var fanget i Gaza City. Samtidig roste han Israels militære sejre i Yemen, Syrien og Libanon, og truede med nye angreb på Irak og Iran. Familien til de tilbageværende israelske gidsler reagerede skarpt og anklagede premierministeren for at sætte deres liv på spil.

Uden for FN-salen fortsatte Netanyahu sin kampagne i et mere utraditionelt forum: et møde med amerikanske “pro-israelske influencere”. Her beskrev han sociale medier som en “kampplads” og TikTok som et “våben”, der nu skal kontrolleres af USA. Baggrunden er det opsigtsvækkende salg af TikToks amerikanske forretning for 14 milliarder dollar til en kreds af investorer domineret af pro-israelske milliardærer som Oracle-stifter Larry Ellison, Murdoch-familien, Michael Dell og den Emirat-kontrollerede fond MGX. TikTok havde under krigen været en platform, hvor palæstinensiske stemmer og billeder fra Gaza nåede millioner af unge amerikanere. En synlighed, som politikere i Washington siden 2023 har forsøgt at bremse. Med salget advarer menneskerettighedsorganisationer om en ny æra med censur og algoritmisk filtrering af indhold til fordel for Israel.

På jorden i Gaza er billedet entydigt. Satellitefotos dokumenteret af New York Times viser, hvordan Israel nu systematisk fladmaser hele kvarterer i Gaza City. Skoler, hospitaler og højhuse bruges først som militærposter og sprænges derefter i luften. Mecca Tower i bydelen Rimal, hvor hundredvis af fordrevne havde søgt ly, blev søndag bombet efter en kort evakueringsordre. Læger Uden Grænser måtte indstille deres arbejde i byen, da personalet ikke længere kunne operere sikkert. Fire hospitaler er lukket i september, mens al-Quds-hospitalet blev omringet og beskudt. Den amerikanske sygeplejerske Andee Vaughan dokumenterede på video, hvordan patienter med forbrændinger og spædbørn i kuvøser blev efterladt i ruinerne, mens israelske droner kredsede over bygningen.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har belejringen skabt en humanitær katastrofe, hvor sult og sygdom breder sig. En ny undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal viser, at civile i Gaza nu pådrager sig skader af samme karakter som soldater i regulære krigszoner, herunder massive forbrændinger, amputationer og skud i hovedet. Mønstret afspejler ifølge forskerne “konsekvensen af vilkårlig brug af sprængvåben i civile områder”.

Israel retter sigte ikke kun mod bygninger, men også mod sociale strukturer. Ifølge den arabiske avis Asharq al-Awsat har Shin Bet forsøgt at tvinge ledende familier som Bakr- og Dughmush-klanen til at påtage sig styringen af lokale områder i stedet for Hamas. Da de nægtede, blev deres huse bombet, og mindst 30 medlemmer af Dughmush-familien blev dræbt i ét angreb. Euro-Med Human Rights Monitor kalder det en systematisk strategi for at nedbryde den palæstinensiske samfundsstruktur gennem vold og afpresning.

Parallelt fortsætter Israels angreb i Libanon, hvor Hizbollahs tidligere bastioner i Bekaa-dalen og sydlige landsbyer stadig rammes trods en formel våbenhvile fra november 2024. I weekenden markerede ét-årsdagen for drabet på Hizbollah-leder Hassan Nasrallah, men Israels luftangreb fortsatte, uden at USA har grebet ind.

Midt i ødelæggelserne vokser det folkelige modsvar internationalt. Over 50 skibe med repræsentanter fra 44 lande, læger, jurister, parlamentarikere og aktivister, er på vej mod Gaza i den største nødhjælpsflotille nogensinde. Missionen, kaldet “Global Sumud Flotilla”, søger at åbne en maritim humanitær korridor, hvor grænseovergangene er lukket. Israel har allerede stemplet konvojen som “Hamas-flotillen” og truet med at stoppe den med magt, mens deltagerne beretter om droneangreb mod skibe i Tunesien og konstant overvågning på ruten. 16 lande, heriblandt Spanien, Brasilien og Mexico, har advaret Israel mod at angribe flåden, men USA og Frankrig undlod at tilslutte sig erklæringen.

Mens Israel taler om “at afslutte arbejdet”, vokser presset på Washington. Trump har præsenteret sit 21-punktsprogram som en “vej til fred” og hævder, at en aftale er tæt på. Men samtidig insisterer han på at bevare det kontroversielle Gaza Humanitarian Foundation, et parallelt nødhjælpssystem, der ifølge menneskerettighedsorganisationer snarere har spredt vold og død end reel hjælp.

Endelig har mere end 170 internationale ngo’er udsendt en advarsel om, at Israel systematisk bruger nødhjælpsdistribution som et våben. Ifølge rapporten opstilles såkaldte “aid traps”, hvor sultende civile lokkes til opsamlingssteder, der efterfølgende bliver beskudt. Dokumentationen peger på et mønster, hvor nødhjælp militariseres for at splitte lokalsamfund og tvinge befolkningen til samarbejde. Kritikere betegner det som en grov overtrædelse af humanitær folkeret, som internationale domstole kan komme til at forholde sig til.

Samtidig har en række rapporter afdækket, hvordan bosætterbevægelsen i Israel bruger krigen til at udvide sin magt på Vestbredden. Særligt Efrat-rådet, en af de mest indflydelsesrige bosætterkommuner syd for Jerusalem, presser på for de facto-annektering og suverænitet over store dele af området. Ifølge Jerusalem Post samarbejder bosætterne tæt med ministre som Itamar Ben-Gvir og Bezalel Smotrich, der åbent kræver både Gaza og Vestbredden annekteret.

Selv den israelske venstrefløj har i dag lagt afstand til en tostatsløsning. I en analyse i det hebræiske Haaretz beskrives, hvordan Yair Golan, tidligere general, tidligere medlem af Meretz og nu leder af partiet Demokraterne, åbent har afvist idéen om en palæstinensisk stat.

Ifølge artiklen betyder det, at hele spektret i israelsk politik, fra Netanyahus højrenationalistiske blok, over Benny Gantz' midte, til Golans egen venstrefløj, nu står sammen i modstanden mod en tostatsløsning. Golan kalder en sådan løsning “ødelæggende” og hævder, at den vil “påføre Israel alvorlig skade”.

Kommentatorerne Dedi Zucker, tidligere Knesset-medlem for Meretz og en af grundlæggerne af fredsbevægelsen Shalom Achshav (Fred Nu), og Haim “Jumas” Oron, tidligere Meretz-formand, udtrykker i Haaretz skuffelse over, at Golans parti Demokraterne har opgivet en linje, der i årtier har været venstrefløjens politiske identitet.

Artiklen fremstiller Golans position som endnu et vidnesbyrd om, at der i dag stort set ikke findes parlamentarisk opbakning i Israel til en palæstinensisk stat. I stedet samler det politiske system sig omkring idéen om evig kontrol over både Vestbredden og Gaza – enten gennem de facto-annektering eller direkte militær dominans.

For palæstinenserne i Gaza forbliver realiteten uændret: massive ødelæggelser, en civilbefolkning jaget på flugt igen og igen, et sundhedssystem i opløsning og en international orden, der ikke har formået at gribe ind. Som en overlevende i Shati-lejren sagde til en lokal journalist, efter at hans hjem var blevet jævnet med jorden: “Det føles, som om krigen ikke har noget andet mål end at udslette Gaza.”

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÉR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk