Gaza

Af Poyâ Pâkzâd

God fredag formiddag. Ugens sidste Gaza brief.

Israels folkedrab i Gaza og de regionale og internationale eftersmæld udspiller sig i disse dage på flere fronter. Fra Sanaa til New York, fra Khan Younis til Bruxelles udspiller sig en række dramatiske hændelser, der tilsammen tegner billedet af en konflikt, som i stigende grad splitter det internationale samfund, belaster stormagternes diplomati og efterlader civile fanget i en stadig mere desperat kamp for overlevelse.

I Yemen blev landets hovedstad Sanaa torsdag ramt af de hidtil største israelske luftangreb på landet. Ifølge sundhedsministeriets talsmand Anis al-Asbahi ramte 20 israelske krigsfly en række civile, service- og boligområder. Mindst ni mennesker blev dræbt og 174 såret, heriblandt fire børn og to kvinder. Det foreløbige dødstal ventes at stige. Billeder fra Al Masirah TV viste omfattende ødelæggelser, lig og sårede børn på hospitaler. Israels forsvarsminister Israel Katz forklarede angrebet som en direkte reaktion på et houthi-dronenedsalg i Eilat dagen før, der havde såret over 20 israelere. Katz pralede af, at angrebet havde “elimineret snesevis af terroroperatører” og ødelagt våbenlagre. Men Houthi-bevægelsen, officielt kaldet Ansarullah, erklærede, at de vil fortsætte angrebene på Israel, indtil krigen i Gaza stopper. Ifølge Yemens statslige nyhedsbureau SABA vil landet “fortsætte med at svare igen på den åbenlyse zionistiske aggression”. Israels angreb kom blot uger efter, at den israelske hær havde dræbt 31 mennesker på avisredaktioner i Sanaa. Det var ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) den værste massakre på journalister siden 2009.

Samtidig blev Gaza torsdag igen ramt af massive israelske bombardementer. Ifølge Gazas sundhedsministerium blev mindst 83 palæstinensere dræbt og 216 såret inden for et enkelt døgn. Angrebene ramte især centrale og sydlige dele af Gaza, netop de områder, hvor Israels militær havde opfordret civile fra Gaza City til at søge tilflugt. Associated Press rapporterede, at et israelsk angreb i Zawaida dræbte 12 medlemmer af samme familie, heriblandt fem børn. I Deir el-Balah dræbte en bombe en lille pige i et telt, mens et angreb i Khan Younis dræbte en mand, hans gravide hustru, deres 10-årige barn og en kvindelig slægtning. Ifølge Reuters har Israel intensiveret offensiven i Gaza City, hvor militæret åbent erklærer, at målet er at tømme byen for palæstinensere og jævne den med jorden. Over 900.000 mennesker opholder sig stadig i byen. Siden oktober 2023 er mindst 65.502 blevet dræbt og 167.376 såret, et tal sundhedsmyndighederne selv vurderer er et betydeligt underestimat.

Midt i denne katastrofe sejler den internationale Global Sumud-flotille nu mod Gaza med nødhjælp. Flotillen består af snesevis af skibe og har allerede været udsat for 12 droneangreb, der har beskadiget ni fartøjer. Aktivisterne insisterer på at levere nødhjælpen direkte til Gaza og afviser forslag fra Italien og Israel om at losse hjælpen i Ashkelon eller på Cypern. Den italienske premierminister Giorgia Meloni har kaldt flotillen “farlig og uansvarlig” og tilbudt, at det katolske patriarkat i Jerusalem i stedet kan stå for distributionen. Men arrangørerne ser dette som en forlængelse af den ulovlige blokade. De peger på, at Israel, trods løfter om lettelser, i gennemsnit kun har lukket 70 lastbiler ind i Gaza om dagen siden maj, selvom FN vurderer, at der behøves 500-600 for at dække basale behov. Israel gik fra at betegner flotillen som en “selfie-yacht” til nu at omtale den som en “Hamas-flotille” og varsler, at den vil blive forhindret i at nå Gaza. Ifølge eksperter er den sproglige optrapning et varsel om, at skibene kan blive mødt med langt hårdere midler.

I Washington erklærede Donald Trump torsdag, at han “ikke vil tillade” Israel at annektere Vestbredden. Udmeldingen kom efter møder med arabiske og muslimske ledere på FN's generalforsamling. Der er foreløbig ingen grund til at fæste større lid til Trumps udmelding, og der er heller ikke udsigt til en fuldstændig anneksion. Israel ønsker ganske vist at beholde de store bosættelsesblokke, men vil undgå at indlemme den palæstinensiske befolkning. Israelske embedsmænd har den seneste tid drøftet annektering som svar på flere europæiske landes anerkendelse af Palæstina. Premierminister Benjamin Netanyahu ventes at tage spørgsmålet op med Trump under sit kommende besøg i Det Hvide Hus. Samtidig sagde udenrigsminister Gideon Sa’ar, at Israel ikke vil annektere områder under den palæstinensiske myndighed, men kan “implementere israelsk lov” i bosættelserne. Den praksis har længe været en de facto-annektering, der fordriv­er palæstinensere, og som nu møder voksende international modstand.

Også i den digitale sfære blev der rykket ved Israels krigsførelse. Microsoft har nemlig opsagt en aftale med den israelske hærs cyberenhed 8200 efter afsløringer i +972 Magazine og Guardian om, at enheden har brugt Microsofts Azure-cloud til at lagre millioner af palæstinenseres telefonsamtaler. Ifølge afsløringen blev dataene brugt til at planlægge luftangreb og arrestationer. Microsoft bekræftede, at hæren havde misbrugt platformen i strid med firmaets retningslinjer, og stoppede derfor en række lagrings- og AI-tjenester. Det er første gang, et stort amerikansk techfirma afbryder samarbejdet med Israels militær siden krigens begyndelse. Aktivister har i månedsvis protesteret mod Microsofts rolle, og beslutningen kommer midt i voksende pres på teknologigiganter, der understøtter den israelske krigsførelse.

På Vestbredden meddelte den palæstinensiske myndighed, at Allenby/Kong Hussein-broen til Jordan, som er den eneste internationale udgang, vil genåbne efter mere end en uges israelsk lukning. Overgangen blev lukket 18. september, efter at to israelske soldater blev dræbt ved et skyderi. Nedlukningen har haft voldsomme humanitære og økonomiske konsekvenser. Ifølge det palæstinensiske ministerium for nationaløkonomi blev både handel, eksport, import og nødhjælp til Gaza alvorligt ramt. Samtidig fortsætter volden: siden oktober 2023 er mindst 1.044 palæstinensere blevet dræbt og over 10.000 såret på Vestbredden.

I Khan Younis i det sydlige Gaza er mange fordrevne så desperate, at de har slået telte op mellem gravstenene på en lokal kirkegård. “Vi havde intet andet valg”, fortæller Randa Musleh, mor til 11, til AFP. Hun og hendes børn flygtede fra Beit Hanun i nord. Huslejen på blot et lille stykke jord koster nu op mod 1.000 shekel om måneden, langt mere end de fleste har råd til. FN's nødhjælpskontor OCHA rapporterer, at familier kan blive opkrævet op mod 3.000 dollar for transport, telt og plads. Andre må gå til fods og finde tilfældige steder at slå sig ned. Vand er en daglig kamp, og børn må gå flere kilometer for at hente det. “Vi lever med de døde, og vores tilstand er blevet som de dødes”, fortæller Umm Muhammad Abu Shahla, der også måtte flygte.

Inde i Gaza City står al-Shifa-hospitalet endnu engang på randen af kollaps. Mondoweiss rapporterer, at hospitalet kun har fire operationsstuer, 32 intensivpladser og modtager over 800 patienter om dagen. “Disse er blodige dage”, siger hospitalsdirektør Hassan al-Shaer. Over 60 døde og 175 sårede ankommer dagligt, langt flere end hospitalet kan håndtere. Der er mangel på medicin, senge og selv basisudstyr som forbindinger. Patienter ligger på gulvet eller i telte udenfor. Mange sår forværres uden behandling. Personalet frygter et nyt israelsk stormløb på hospitalet, som flere gange tidligere er blevet invaderet og ødelagt. “Hvis vi bliver evakueret, dør patienterne i intensiv og neonatalafdelingen uundgåeligt”, siger al-Shaer.

På FN's generalforsamling i New York blev palæstinensiske børns skæbne et hovedtema. Den belgiske udenrigsminister Maxime Prévot slog fast, at lidelserne er resultat af “valg, handlinger og passivitet”, ikke en uundgåelig naturkatastrofe. Den jordanske udenrigsminister Ayman Safadi sagde direkte: “Lad os ikke fordreje ordene: Israel begår folkedrab i Gaza. Det sulter 2,3 millioner palæstinensere.” Ifølge FN's humanitære chef Tom Fletcher er et barn i Gaza blevet dræbt hver time i næsten to år. Han kaldte sulten “frembragt af grusomhed, retfærdiggjort af hævn, muliggjort af ligegyldighed og opretholdt af medskyldighed”.

Samtidig fortsatte de israelske luftangreb på familier i Gaza. Middle East Eye rapporterer, at mindst 11 blev dræbt i al-Zawaida, mens andre familier blev ramt i al-Shati-lejren og al-Tuffah-kvarteret i Gaza City. Infrastruktur og banker blev også bombet, selv i såkaldte “humanitære zoner”. Hamas' væbnede gren hævder at have dræbt israelske soldater i modangreb, og Israels hær bekræftede, at en sergent blev dræbt. “Gazas børn er fanget i en kirkegård”, sagde Tom Fletcher i FN og advarede, at over 20.000 børn er blevet dræbt, svarende til 2 procent af Gazas børnebefolkning.

Menneskerettighedsorganisationer advarer samtidig om forholdene for fængslede palæstinensiske læger. Physicians for Human Rights Israel har rapporteret, at Hussam Abu Safiyeh, tidligere direktør for Kamal Adwan-hospitalet, som har været bortført og fængslet uden sigtelse siden december 2024, er blevet mishandlet og underernæret. Han har tabt 25 kilo og er blevet nægtet behandling for skab (infektion med fnatmider). WHO og Amnesty kræver hans øjeblikkelige løsladelse.

Pressefriheden er også under pres. AP og Reuters krævede torsdag svar fra Israel efter et luftangreb sidste måned på Nasser-hospitalet i Khan Younis, hvor fem journalister, heriblandt Reuters-kameramanden Hussam al-Masri og AP-fotografen Mariam Dagga, blev dræbt. Yderligere 17 mennesker mistede livet i angrebet. Israel har foreløbig kaldt det et “uheld” og hævder, at målet var et Hamas-kamera. Ifølge Committee to Protect Journalists (CPJ) er næsten 200 journalister blevet dræbt siden oktober 2023, sammenlignet med f.eks. 18 under hele krigen i Ukraine. Fire store internationale medier, heriblandt BBC og AFP, har nu udsendt en kortfilm, der kræver adgang for udenlandske journalister til Gaza. “Historien skrives af dem, der er til stede”, lyder det i filmen. Ifølge FN er 248 palæstinensiske journalister blevet dræbt under krigen.

Også sportens verden bevæger sig. Ifølge Times hælder et flertal i UEFA's ledelsesorgang til at suspendere Israel fra europæisk fodbold. Presset er stigende efter at FN-eksperter har opfordret til udelukkelse på grund af folkedrabet i Gaza. Kritikere peger på, at Rusland blev udelukket efter invasionen af Ukraine, mens Israel hidtil har spillet videre. USA's udenrigsministerium har dog allerede meldt ud, at man “absolut vil arbejde for at forhindre”, at Israel udelukkes fra VM i 2026, der afholdes i USA, Mexico og Canada.

Alt dette sker i en tid, hvor Israel i stigende grad behandles som en international paria. AP rapporterer, at premierminister Netanyahu landede i New York på en rute lagt om for at undgå europæisk luftrum, hvor han kunne risikere anholdelse for krigsforbrydelser. Flere vestlige lande har anerkendt Palæstina, EU overvejer sanktioner, og meningsmålinger viser voksende vrede blandt amerikanske vælgere. Alligevel står Trump fast som Israels beskyttende skjold, for nu. “Vi er endnu ikke en paria-stat, men vi kunne blive det”, siger den tidligere israelske ambassadør i Washington, Michael Oren.

Selv i USA, Israels mest loyale allierede, er billedet ved at skifte markant. En ny meningsmåling fra Quinnipiac University viser, at kun 47 procent af de adspurgte amerikanere i dag mener, at støtte til Israel ligger i USA's nationale interesse. Det er et dramatisk fald fra december 2023, hvor hele 69 procent tilkendegav samme holdning. Halvdelen af vælgerne mener nu, at Israel begår folkedrab i Gaza, mens blot 31 procent godkender præsident Trumps håndtering af krigen. Israels premierminister Benjamin Netanyahu, der i disse dage både møder FN's generalforsamling og Det Hvide Hus, vurderes negativt af 49 procent af de amerikanske vælgere og positivt af kun 21 procent.

Målingen understreger, at den brede tværpolitiske konsensus om ubetinget støtte til Israel er brudt sammen. Kun otte procent af Demokraterne og en fjerdedel af de uafhængige vælgere bakker op om Israels Gaza-kampagne, mod 71 procent blandt Republikanerne. En majoritet på 60 procent afviser yderligere amerikansk militærhjælp til Israel. Samtidig svarer 58 procent, at de støtter en FN-anerkendelse af en palæstinensisk stat, og 59 procent mener, at Israels militære reaktion har været ude af proportioner.

Tallene markerer et historisk stemningsskifte. Hvor støtten til Israel tidligere var en selvfølge i amerikansk politik, er den i dag dybt polariseret langs både partipolitiske og generationsmæssige skel. Hvis denne tendens fortsætter, står Israels regering ikke blot over for international isolation, men også et gradvist tab af den hjemlige amerikanske opbakning, som i årtier har været statens vigtigste sikkerhedspolitiske livline.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk