Af Poyâ Pâkzâd
God mandag formiddag. Dagens Gaza brief.
To år efter Hamas' angreb den 7. oktober 2023 og begyndelsen på Israels verserende hævnangreb mod Gaza, nærmer konflikten sig sin 730. dag. I Kairo mødes i dag israelske og palæstinensiske forhandlere til endnu en runde drøftelser om den såkaldte Trump-plan, et tyvepunktsforslag, der af sine ophavsmænd beskrives som et skridt mod våbenhvile og genopbygning, men som i sin udformning minder mere om gentagelsen af et velkendt ritual, endnu et i rækken af amerikansk-israelske pseudo-fredsplaner siden Jimmy Carters autonomi-plan i slut-70erne, der under dække af fred fastholder besættelsen og udskyder en reel politisk løsning.
Planen, fremlagt den 29. september og formelt bakket op af otte arabiske og muslimske lande, kræver, at Hamas inden for 72 timer frigiver alle gidsler, levende og døde, mod løsladelse af et tilsvarende antal palæstinensiske fanger. Frigivelsen af israelske gidsler er det eneste forlangende i den korte tekst, der rummer en deadline. Derimod fastsættes ingen konkret tidsplan for Israels tilbagetrækning, ingen uafhængig kontrolmekanisme og ingen klar definition af, hvornår Gaza kan anses for “afvæbnet”. Israel bevarer dermed fuld vetoret over, hvornår, eller om, en tilbagetrækning nogensinde finder sted. Desuden er det også mere eller mindre op til Israel at bestemme omfanget af den faseinddelte tilbagetrækning, der starter ved 50 pct, 40 pct., og til sidst 15 pct. af Gazas mest frugtbare landbrugsjord for at levne plads til en udvidet israelsk buffer- og sikkerhedszone.
Ifølge flere observatører er der ikke tale om en egentlig fredsplan, snarere et ultimatum. Et dokument, der forlænger den eksisterende krigslogik under nye overskrifter. Planen indeholder løfter om en “international stabiliseringsstyrke” uden angivelse af hvem, der skal deltage, og om en “interreligiøs dialogproces” som symbolsk afslutning, mens de centrale spørgsmål om suverænitet, blokade og genopbygning forbliver ubesvaret.
Som den drevne amerikansk-jødiske Israel-kritiker Norman G. Finkelstein formulerer det i et interview i weekenden, er vejen til 7. oktober brolagt med sådanne “fredsplaner”.
Donald Trump, der i valgkampen har genoplivet sit image som mægler i Mellemøsten, udtrykte i weekenden stor tilfredshed med “meget succesfulde” drøftelser mellem Hamas og regionale regeringer og opfordrede alle parter til at “bevæge sig hurtigt”. På sit sociale medie Truth Social skriver han, at den første fase af planen “bør være afsluttet i denne uge”, mens tekniske hold mødes i Egypten for at afklare de sidste detaljer. Ellers, anfører Trump, “vil vi se omfattende blodsudgydelser, og dét, er der ingen, der vil se”.
Benjamin Netanyahu bedyrede søndag, at Israel har accepteret hovedlinjerne i planen, men understregede, at ingen andre punkter vil blive implementeret, før “den første klausul – frigivelsen af samtlige gidsler, levende såvel som døde – er opfyldt”. Han truede samtidig med at genoptage offensiven for fuld styrke, hvis Hamas ikke leverer inden for den tidsfrist, Trump har sat.
Den tidligere Shin Bet-chef og flådekommandør Ami Ayalon kalder i et interview med Foreign Affairs planen “et vigtigt første skridt”, men advarer mod dens indbyggede asymmetri. “Der er et enormt gab mellem israelske og palæstinensiske forventninger,” siger han. “For israelerne handler det om at få gidslerne hjem og afslutte krigen. For palæstinenserne handler det om at afslutte besættelsen – også på Vestbredden – og på det punkt er planen stadig tavs.” Ayalon peger på faren for, at aftalen i praksis bliver en fred, der kun imødekommer de israelske traumer efter 7. oktober, men ikke palæstinensernes ydmygelse og håbløshed.
Ayalon, der har arbejdet for forsoning mellem israelske og palæstinensiske civilsamfund, tvivler ikke på, at Hamas har lidt et militært nederlag, men mener, at bevægelsen politisk og symbolsk stadig står stærkt i den muslimske verden. “Hamas er militært knust, men hvis man måler støtte på gaden i Mellemøsten eller i Europa, vinder de stadig,” siger han. “Ved at nægte at engagere bredere palæstinensiske ledere gør Israel og Trump en alvorlig fejl. Vi forhandler kun med vores fjender og ødelægger vores venner.” Med “venner” skeler Ayalon til Mahmoud Abbas, præsiden i det Palæstinensiske Selvstyre. Ingen tør at nævne, at fred også handler om Vestbredden og “tilbagetrækning af israelske bosættere”.
Ayalon hæfter sig ved, at Trump-planen ikke stiller krav til de israelske bosættelser, som fortsat ekspanderer. “Trump siger, at han ikke vil tillade Netanyahu at annektere Vestbredden. Men det sker jo allerede hver dag.”
Trods en annonceret “pause” fortsatte israelske luftangreb søndag med at ramme dele af Gaza. Ifølge sundhedsministeriet i Gaza blev 63 mennesker dræbt og 153 såret det seneste døgn. I alt er 67.139 mennesker ifølge de lokale myndigheder blevet dræbt og næsten 170.000 såret siden krigens begyndelse. Det er tal, der ikke kan verificeres uafhængigt, men som understøttes af de fleste internationale organisationer, og som flere på hinanden fagfællebedømte undersøgelser flager som et alvorligt underestimat af det faktiske dødstal.
Lokale kilder fortæller Haaretz, at bombardementerne søndag især koncentrerede sig i de østlige kvarterer af Gaza City, hvor israelske styrker stadig er til stede, samt i Khan Younis og Deir al-Balah. I de centrale dele af byen blev bygninger tilknyttet al-Azhar-universitetet ødelagt, og UNICEF rapporterer, at hospitaler i det sydlige Gaza nu er så overfyldte, at tre for tidligt fødte børn må dele en enkelt kuvøse. “Jeg har aldrig set noget lignende,” udtaler FN-talsmand James Elder.
Sulten og sygdommen vokser. 460 mennesker, heraf 154 børn, er ifølge sundhedsministeriet døde af underernæring. I alt 182 palæstinensere, inklusive 39 børn, er ifølge FN døde af sult siden sommer.
Søndag bekræftede Doctors Without Borders (MSF), at endnu en af organisationens medarbejdere, fysioterapeuten Abed el-Hameed Qaradaya, er død af granatsplinter efter et israelsk angreb, hvor også kollegaen Omar Hayek blev dræbt. Qaradaya er den 15. MSF-ansatte, der mister livet i Gaza-krigen og den tredje på under tre uger. “Hans død er en tragisk påmindelse om det mønster af total tilsidesættelse af civile liv og menneskelig værdighed, vi ser igen og igen”, skriver organisationen.
Israel hævder, at angrebet var rettet mod en Hamas-militant, men indrømmer, at “en lokal palæstinensisk medarbejder i en international organisation” blev dræbt.
Samtidig er de internationale protester mod blokaden af Gaza igen vokset efter den israelske tilbageholdelse af den såkaldte Global Sumud Flotilla, en koalition på over 40 skibe med nødhjælp og omkring 470 aktivister, politikere og jurister fra flere kontinenter. Flotillen blev opbragt i internationalt farvand i sidste uge, og alle ombord blev ført til Israel og fængslet i Ktzi'ot-fængslet i Negev-ørkenen.
Blandt de tilbageholdte var Greta Thunberg, som ifølge svenske diplomater fortalte, at hun blev holdt i en celle med væggelus og fik for lidt mad og vand. Ifølge The Guardian og Haaretz har flere aktivister fra New Zealand, Italien og Grækenland beskrevet lignende forhold. Mangel på rent vand, juridisk bistand og adgang til lægehjælp. Nogle kvinder hævder, at de blev tvunget til at tage deres hijab af, andre at de blev udsat for slag og fornærmelser.
En undersøgelse, som Haaretz har gennemført på baggrund af 288 retsprotokoller, dokumenterer, at mange af de fængslede nægtede at tale i retten, fordi de ikke havde fået advokat. “Jeg bad om en advokat, og de sagde, jeg kunne finde en i Gaza,” sagde en græsk aktivist til dommeren. Dommerne noterede gentagne gange i deres afgørelser, at de tilbageholdte manglede vand og madrasser.
Den israelske sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir har åbent hånet kritikken. “Jeg er stolt af, at vi behandler flotilleaktivisterne som terrorstøtter,” sagde han efter et besøg i fængslet. “Den, der støtter terrorisme, fortjener terroristernes forhold.”
De første 70 fanger, herunder Thunberg, bliver i dag, mandag, deporteret til Athen. Flere hundrede andre sidder fortsat fængslet.
Flere frigivne fortæller dog om langt værre episoder. Den tyrkiske aktivist Ersin Çelik hævder, at Thunberg blev trukket i håret, slået og tvunget til at kysse det israelske flag, noget Israel kalder “åbenlyse løgne”.
Ifølge CBS News beordrede Netanyahu personligt de droneangreb, der i begyndelsen af september ramte to af flotillens skibe, Family og Alma, mens de lå i havn i Tunesien. Angrebene, udført fra en israelsk ubåd med brandbomber, forårsagede brande, men ingen dødsfald. Amerikanske efterretningsofficerer bekræftede over for tv-stationen, at Israel stod bag.
Til trods for angrebene fortsatte flotillen mod Gaza og blev siden pågrebet i Middelhavet. Over 400 deltagere sidder stadig tilbageholdt i Israel.
Mens aktivister og nødhjælpsarbejdere fængsles, ligger selve Gaza i ruiner. Ifølge en ny rapport fra Gaza-myndighedernes mediekontor er 90 procent af enklaven ødelagt efter to års bombardementer. Dette tal harmonerer med FN's kommissionsrapporter. 76.000 mennesker er dræbt eller savnet, heraf over 20.000 børn og 12.500 kvinder ifølge rapporten. 2,7 millioner indbyggere har været udsat for sult, sygdom og fordrivelse, og næsten to millioner er fortsat uden fast tag over hovedet.
Israel har ifølge rapporten smidt over 200.000 tons sprængstoffer over området og kontrollerer nu 80 procent af Gazas areal. Siden januar har hæren desuden ramt det område, den selv havde udpeget som “humanitær sikkerhedszone” ved al-Mawasi, med mindst 136 luftangreb. 38 hospitaler og 96 sundhedscentre er ødelagt, 197 ambulancer og 61 redningskøretøjer er ubrugelige, og 1.670 læger, sygeplejersker og paramedicinere er blevet dræbt.
De samlede økonomiske tab anslås til 70 milliarder dollar, svarende til næsten hele Gazas BNP før krigen. 268.000 boliger er jævnet med jorden, 148.000 alvorligt beskadiget, og 95 procent af skolerne er ramt. 13.500 elever, 830 lærere og 193 universitetsfolk er døde. 835 moskeer, tre kirker og 40 kirkegårde er ødelagt, og syv massegrave er etableret på hospitalsområder, hvorfra mindst 500 lig siden er blevet gravet op.
Rapporten taler om en “fortløbende folkemorderisk udslettelse af både mennesker og sten” og opfordrer det internationale samfund til at “tage sine juridiske og moralske forpligtelser alvorligt”.
I den humanitære sektor har flere FN-organisationer de seneste uger beskrevet Gaza som “funktionelt ubeboelig”. FN's særlige rapportør Francesca Albanese skrev søndag, at området “ikke længere blot lider under en blokade, men under en systematisk nedbrydning af livsbetingelserne, det sidste trin i en bosætterkolonial udslettelsesproces.”
Også blandt journalisterne i Gaza vokser dødstallet. Ifølge Associated Press og Committee to Protect Journalists er mindst 195 mediearbejdere blevet dræbt af israelske angreb siden oktober 2023, flere end det samlede antal dræbte journalister i alle store krige siden 1800-tallet tilsammen. I august blev fem reportere fra Al-Ghad TV og AP dræbt i et dobbeltangreb ved Nasser-hospitalet i Khan Younis, da en anden bombe ramte netop som de filmede følgerne af den første.
Den palæstinensiske kameramand Ibrahim Qannan, der overlevede, fortalte AP, hvordan han stod og sendte live, da kollegerne foran ham blev ramt. “Vi lever side om side med døden”, sagde han.
Israel kalder drabet et “tragisk uheld” og hævder, at angrebet var rettet mod en Hamas-overvågningsenhed (dvs. et “Hamas-kamera”, der viste sig at være en af de dræbte journalisters kamera). Men hverken AP eller Reuters har fået svar på deres gentagne krav om en uafhængig undersøgelse.
Flere af de dræbte journalister var kendte skikkelser, herunder Al Jazeeras Pultizerprisbelønnede Anas al-Sharif, som blev dræbt i august efter at have rapporteret om sulten i Gaza. Den israelske hær hævdede senere, at han havde været medlem af Hamas, men fremlagde ingen beviser.
I sidste uge blev også fotografen Yahya Barzaq dræbt i et luftangreb i Deir al-Balah, dagen efter at han havde fortalt Middle East Eye om sin kollega, kameramanden Sami Dawoud, der selv var blevet dræbt ugen før i et bombardement af den teltlejr, hvor han søgte tilflugt med sin familie.
De to mænds skæbne er blevet symboler på den palæstinensiske presse i krigens ruiner. Dawoud var oprindelig nyhedsfotograf og senere børnefotograf, der under pandemien hjalp med at lave undervisningsvideoer til elever, da skolerne lukkede. Barzaq fotograferede i årevis nyfødte børn i Gaza, og blev senere ansporet af krigen til at dokumentere deres død.
“Han plejede at sige, at han tog billeder af livets begyndelse, og nu dokumenterede han dets afslutning”, fortæller vennen Mahmoud Abuhamda.
Mens Gaza ligger i grus, udspiller der sig på Vestbredden en accelereret kolonisering. Ifølge en ny rapport fra den palæstinensiske NGO Colonization and Resistance Commission har den israelske hær og bosættere siden oktober 2023 gennemført over 38.000 angreb på palæstinensiske borgere og ejendomme. 55.000 dunam jord, svarende til 55 kvadratkilometer, er blevet konfiskeret, 25 “sikkerhedszoner” oprettet omkring bosættelser, og 355 nye bebyggelsesplaner fremlagt.
Minister Mu'ayad Shaa'ban, som leder kommissionen, siger, at Israel bruger krigen i Gaza som dække for at “fastlåse en ny kolonial virkelighed” på Vestbredden. “Under påskud af militære nødvendigheder bliver midlertidig besættelse til permanent overtagelse”, siger han.
Siden oktober sidste år er 1.014 palæstinensiske bygninger blevet revet ned, og 1.667 nye nedrivningsordrer udstedt. 33 beduinsamfund, næsten 3.000 mennesker, er fordrevet. Bosættere har ifølge rapporten brændt 767 marker og ødelagt næsten 50.000 træer, heraf 37.000 oliventræer.
Konflikten har for længst bredt sig hinsides Palæstinas grænser. I det sydlige Libanon kastede et israelsk dronefly fredag to granater tæt på en irsk FN-styrke ved byen Maroun el-Ras. FN's UNIFIL-mission bekræfter, at granaterne faldt få meter fra patruljen, der eskorterede civile arbejdere. Ingen kom til skade, men missionen har krævet, at Israel straks indstiller sine “provokationer mod fredsbevarende styrker”, idet der er tale om et gentagende mønster.
Israelske soldater gennemførte desuden lørdag nat et raid i den syriske landsby Jamlah, hvor tre unge mænd blev bortført. Ingen forklaring er givet, og deres skæbne er ukendt. Ifølge lokale medier blev de ført til israelsk-kontrolleret område.
En undersøgelse fra Sky News har samtidig dokumenteret, at Israel støtter en væbnet anti-Hamas-milits i Gaza kaldet Popular Forces, ledet af Yasser Abu Shabab, en tidligere smuglerboss. Militsen har ifølge kanalen modtaget våben, penge og logistisk hjælp fra den israelske hær og den amerikansk-finansierede Gaza Humanitarian Foundation. Vi har dækket dette før med henvisning til en fyldig rapport fra tænketanken European Council of Foreign Relations, men nu har Sky News chippet ind.
En israelsk soldat bekræftede over for Sky, at hæren leverer “granater, køretøjer, mad og penge” til gruppen, som nu kontrollerer dele af det sydlige Gaza og driver handel med plyndrede nødhjælpsforsyninger. Analytikeren Amjad Iraqi fra International Crisis Group kalder støtten “en klassisk splittelsesstrategi” designet til at underminere enhver samlet palæstinensisk modstand. “Israel forsøger at gøre Gaza til et kludetæppe af krigsherrer”, siger han.
I Europa besluttede den hollandske regering fredag at fastholde sit forbud mod eksport af reservedele til de israelske F-35-fly, som har deltaget i bombardementerne, trods en højesteretskendelse, der gav mulighed for at genoptage leverancerne. “Givet den nuværende situation er det urimeligt at genoptage eksporten”, lød det i en udtalelse fra regeringen, som understregede, at en øjeblikkelig våbenhvile er nødvendig “for at standse volden og befolkningens lidelser”.
I USA viser en ny meningsmåling fra Washington Post et historisk brud mellem Israels politik og den amerikansk-jødiske befolkning. 61 procent af amerikanske jøder mener, at Israel har begået krigsforbrydelser i Gaza, og 39 procent betegner handlingerne som folkedrab. 68 procent vurderer Netanyahu som en “dårlig” leder.
Mens næsten tre fjerdedele fortsat ser Israels eksistens som “vital for det jødiske folks fremtid”, siger 59 procent, at Israel ikke gør nok for at tillade mad og nødhjælp ind i Gaza. Halvdelen af de unge under 35 år mener, at Israel begår folkedrab, og to tredjedele ønsker en selvstændig palæstinensisk stat.
En af de adspurgte, softwareingeniøren Max Parke fra Brooklyn, udtaler: “Som jøde føler jeg forbindelsen til vores historie og folk, men staten Israel taler ikke for mig.”
To år efter krigens begyndelse er billedet af et Israel, der har mistet både moralsk og politisk kontrol, mere tydeligt end nogensinde. Gaza er reduceret til støv og sult, Vestbredden til en Schweizerost gennemhullet af israelske bosættelser, veje og checkpoints, og de få, der forsøger at bringe hjælp udefra, mødes med fængsel og hån.
Donald Trump taler om “fred i vores tid”, men på jorden fortsætter bombningerne, og børnene dør af sult. Den israelske regering forhandler om våbenhvile, men udvider samtidig krigen til Libanon og Syrien. Og i de nedbrændte teltbyer i al-Mawasi sidder de overlevende og venter stadig på vand.
Det var alt for i dag. Vi samler trådene igen i morgen.
DEL – KOMMENTÉR – DISKUTÈR
