Gaza brief, 18. september 2025
from Gaza
Af Poyâ Pâkzad
God torsdag formiddag. Dagens Gaza brief.
I Gaza City, hvor den seneste store drabs- og destruktionskampagne har lagt østlige kvarterer som Shuja'iyya, Sabra og Zeitoun i ruiner, beskriver lokale beboere en tilstand af total opløsning: “Der er ingen mening i at kæmpe for en bedre plads i helvede”, siger en mand til det amerikansk-jødiske medie Mondoweiss, mens andre fortæller, at de bliver i byen, fordi de ikke længere har kræfter eller midler til endnu en flugt. Bombardementerne og den tiltagende hungersnød sætter nye dødelige rekorder dag for dag. Gazas sundhedsministerium rapporterede onsdag, at 98 mennesker blev dræbt og 385 såret på 24 timer, mens fire døde af sult. I alt har 432 mennesker, heraf 146 børn, nu mistet livet på grund af underernæring. FN's befolkningsfond UNFPA vurderer, at 23.000 gravide kvinder står uden lægehjælp, og at kvinder i stigende grad tvinges til at føde på gaden. FN's talsperson Stephane Dujarric siger, at situationen forværres “time for time”, og understreger, at Israels evige “evakueringsordrer” ikke fritager landet for ansvaret for at beskytte civile.
Samtidig har Israel lukket ned for store dele af telekommunikationen i nord. Uafhængige internetobservatører dokumenterede i går et næsten totalt nedbrydning af fastnet- og internetforbindelser efter nye bombardementer af fiberlinjer. Organisationer som Euro-Med Human Rights Monitor betegner det som en “indirekte drabsmetode lige så farlig som direkte bombardementer”, fordi redningsarbejde og nødhjælp umuliggøres.
Militære kilder lækket til det israelske medie Walla beskriver tre faser af offensiven mod Gaza City. Først den såkaldte “ildfase” med massiv natlig ødelæggelse ved hjælp af fly, droner og fjernstyrede sprængfyldte pansrede køretøjer, døbt “selvmords-APC'er” (Armoured Personnel Carriers) af hæren selv. Dernæst en gradvis men vedvarende fremrykning til fods. Og til sidst en tredje fase, som forbliver hemmelig, men som ifølge militære kilder vil involvere våbensystemer, “der aldrig før er set i Israels repertoire”. En officer beskriver det som “mit livs slag”. Ifølge forsvarsminister Israel Katz er målet at udslette Gaza City fuldstændigt og tvinge civilbefolkningen mod syd, hvor de presses ind i al-Mawasi-lejren, et område, som også gentagne gange er blevet bombet.
Midt i denne katastrofe fremlagde Israels finansminister Bezalel Smotrich en bemærkelsesværdig vision. På en bygge- og udviklingskonference i Tel Aviv kaldte han Gaza for en “ejendomsbonanza” og afslørede, at han allerede har indledt forhandlinger med USA om at dele kommende indtægter. Ifølge ham er “nedrivningsfasen” overstået, og nu følger en billigere genopbygning. Planen minder meget om Donald Trumps idé om at gøre Gaza til en “Riviera i Mellemøsten” eller til et højteknologisk produktionsknudepunkt under en form for amerikansk trusteeship. Smotrichs åbenmundede bemærkninger, som er blevet rapporteret af flere internationale medier, har udløst fordømmelse fra jurister, der kalder projektet åbenlyst ulovligt og et forsøg på permanent etnisk udrensning. Rutgers-professor Adil Haque siger, at det er “helt uacceptabelt” at fordrive befolkningen og derpå tjene penge på deres jord.
Mens Gaza brænder, har Israel også spredt krigen til regionen. Tidligere på måneden bombede israelske fly mål i Qatars hovedstad Doha i et forsøg på at ramme Hamas-ledere, der var invovleret i våbenhvileforhandlinger, men i stedet blev sønnen til Khalil al-Hayya, en livvagt, en rådgiver og en qatarsk sikkerhedsofficer dræbt i et boligområde tæt på ambassader og skoler. Netanyahu har siden forsvaret bombningen med henvisning til Qatars finansiering af Hamas; en finansiering, som han selv i årevis tilskyndede og faciliterede, netop for at splitte den palæstinensiske ledelse. Ifølge Haaretz muliggjorde hans regering fra 2012 til 2018, at Qatar kunne sende over en milliard dollar til Gaza, hvor pengene gik til infrastruktur, sundhed og uddannelse, men også styrkede Hamas.
Bombningen af Qatar har vakt chok i Golfen. Arabiske ledere mødtes i Doha og erklærede fuld støtte til Qatar, men nøjedes med retorik. Mange kommentatorer har peget på kontrasten til 1973, da arabiske lande lammede Vesten med en olieembargo, mens man nu mest appellerer til Washington. “USA har pressionsmidler over Israel, og det er på tide at bruge dem”, siger lederen af Golfstaternes samarbejdsråd, Jassem Mohammed al-Budaywi, til avisen Al Bayan. Men Saudi-Arabien tager det et skridt videre. Sammen med atombevæbnede Pakistan indgår kongedømmet nu en fælles forsvarspagt, der definerer ethvert angreb på den ene som et angreb på den anden. Pakistan er atombevæbnet og har i årtier haft tætte bånd til Riyadh, herunder økonomisk støtte til udviklingen af det pakistanske atomprogram. Ifølge AP er det længe blevet diskuteret, om Saudi-Arabien kunne komme under Islamabads “atomparaply”. Analytikere ser det som et klart signal til Israel. Indien har allerede erklæret, at man vil vurdere de sikkerhedspolitiske implikationer.
Syd for Golfen ser man historiske paralleller. Sydafrikanske kommentatorer sammenligner åbent Israels eskalering med apartheidregimets sidste desperate årtier, hvor Pretoria bombede nabolande som Zambia, Mozambique og Angola under dække af at bekæmpe “terrorister”. “Den samme foragt for suverænitet, den samme brug af regionale krige som ventil”, skriver den sydafrikanske avis Daily Maverick. For mange sydafrikanere, der husker bombardementer i Lusaka og Maputo, føles Israels angreb på Qatar som et ekko af deres egen fortid.
På den anden side af Atlanten forsøger USA at holde sammen på en stadig mere ubehagelig alliance. Wall Street Journal rapporterer, at præsident Trump er frustreret over Netanyahu, som han beskylder for at satse ensidigt på militære løsninger frem for forhandlinger. Angrebet på Hamas-forhandlere i Qatar skal have forstærket irritationen, og Trump har angiveligt sagt til sine rådgivere, at Netanyahu er “træt”. Alligevel er der ingen tegn på, at USA vil skære i støtten. Tværtimod har Repræsentanternes Hus nu indarbejdet en bestemmelse i et udenrigspolitisk bevillingsforslag, der giver Pentagon ret til ubegrænset at fylde Israels hemmelige våbenlagre, de såkaldte WRSA-I, uden at underrette Kongressen. Ifølge tidligere embedsmand Josh Paul er det “den mindst gennemsigtige måde at bevæbne Israel på”.
Israel kæmper samtidig en parallel krig om narrativet. Mediet Sludge afslørede, at PR-giganten SKDK i Washington, som er tæt knyttet til Demokraterne og grundlagt af Barack Obamas rådgiver Anita Dunn, har fået en kontrakt på 600.000 dollar for at drive automatiserede bot-kampagner på de sociale medier og træne israelske talspersoner til optræden i CNN, BBC og Fox News. Kritikere kalder det systematisk manipulation af den offentlige debat og en udviskning af grænsen mellem amerikansk partipolitik og udenlandsk lobbyarbejde.
I Europa bevæger tingene sig i modsat retning. Europa-Kommissionen har foreslået at suspendere toldfri adgang for israelske varer og indføre sanktioner mod ministre som Smotrich og Ben-Gvir samt voldelige bosættere. EU's udenrigschef Kaja Kallas kalder det en “stor ændring i EU's kurs”. Irlands udenrigsminister Simon Harris udtaler, at Israel er i færd med at begå folkedrab, og Slovenien erklærer, at “Europa må handle nu”. Selv Sverige, der ofte søger kompromis, støttede forslaget. I London ventes premierminister Keir Starmer at anerkende Palæstina som stat før FN's generalforsamling, afslørede britiske Times i går. Washington er stærkt imod, og Trump har advaret om, at det vil “belønne Hamas”.
Presset på Israels økonomi og våbenindustri vokser. Filippinerne har meddelt, at man stopper nye våbenkøb fra Israel efter massivt politisk pres. Landet var Israels næststørste kunde i 2019-23. Ifølge officielle tal faldt Israels eksport til Asien fra 48 til 23 procent af det samlede salg på blot et år, mens Europa voksede tilsvarende. Regeringen forsøger at reagere med nye venturefonde på 200 millioner shekel til forsvarsteknologi. Netanyahu erkender, at Israel må lære at klare sig uden de globale forsyningskæder, og taler om en økonomi med “autarkiske træk”. Men iværksættere advarer om, at Europas stigende skepsis risikerer at knække Israels status som “startup-nation”.
Imens udspiller en anden tragedie sig i skyggen af fronten: ødelæggelsen af Gazas kulturarv. Ifølge AP lykkedes det kun med ni timers forhandling og seks timers hektisk pakning at redde tusinder af arkæologiske fund, herunder mosaikker og keramik fra et byzantinsk kloster, før israelske styrker bombede lageret i Gaza City. UNESCO anslår, at mindst 110 kultursteder er beskadiget eller ødelagt.
Men for de fleste handler overlevelsen ikke om kulturarv. FN's seneste rapport fastslår, at over en halv million mennesker sulter, og at sulten nu bruges systematisk som våben. En række nødhjælpsorganisationer, blandt dem Læger uden Grænser, Save the Children og Islamic Relief, udsendte i september en fælles erklæring, hvor de skrev: “Det umenneskelige i Gaza er ufatteligt. Israel begår folkedrab med fuldstændig straffrihed”. De advarer om, at verden står “på randen af et endnu mere dødeligt kapitel” i Gazas historie.
Fra Gaza selv er budskabet enkelt. Journalisten Rami Abu Jamous skriver til El País: “Jeg bliver i byen til det sidste. Vi har ingen plan B.” Jamous bor i et af Gazas højhuse med defekte elevatorer sammen med sin datter. Andre beskriver evige fordrivelser, hvor hele familier flygter med madrasser, vanddunke og presenninger på æselskærrer. En ældre mand fra Beit Lahia skrev på sociale medier: “Jeg bad Gud om at dø frem for at leve dette liv.”
I Apartheid-Sydafrika var det kombinationen af interne oprør, internationale sanktioner og en global boykotbevægelse, der til sidst brød regimet. I dag taler flere sydafrikanske politikere om, at den samme strategi må anvendes over for Israel: økonomisk kvælning, sportsboykot, diplomatisk isolation. “Vi må stramme grebet, ligesom verden gjorde mod os”, siger den tidligere ANC-aktivist Gonda Perez til Al Jazeera.
Spørgsmålet er, om det internationale samfund har viljen til at gentage den historie. For hver dag fortsætter bombardementerne, hungeren og flugten. Gaza reduceres til støv, mens Israels egne ministre taler åbent om profitplaner og permanent fordrivelse. Verdens regeringer er mere splittede end nogensinde, men presset vokser. FN's særlige kommission skriver, at “de israelske myndigheder og sikkerhedsstyrker har den folkemorderiske hensigt at ødelægge, helt eller delvist, palæstinenserne i Gaza”.
DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR