Daglig brief om krigen i Gaza
Som mange nok vil have bemærket, er jeg begyndt at offentliggøre Poyâ Pâkzâds daglige briefs om krigen (krigsforbrydelserne, folkemordet) i Gaza her:
https://freely.modspil.dk/gaza/
Det gør jeg af en meget simpel grund: Israels aktion mod Gaza har udviklet sig til en af det 21. århundredes største forbrydelser mod menneskeheden.
Nogle mennesker siger: Jamen hvad kommer den konflikt os ved? Det er langt væk, og palæstinenserne satte selv gang i det den 7. oktober.
Til det svarer jeg: Dette her er vores, den vestlige verdens, ansvar. Vi støtter Israel, vi sender det våben, USA finansierer krigen og hjælper med luftstøtte og efterretninger, Google og Microsoft stiller serverplads til rådighed og tjener penge undervejs.
Dette sker på vores vagt. Jeg ønsker ikke at være en af dem, der ikke sagde noget, og hvis det har konsekvenser at tale imod Israels folkemord — f.eks. på arbejdsmarkedet eller i forhold til fremtidige rejser — skal ingen kunne sige, at frygten for de konsekvenser holdt mig tilbage. Så egentlig ville jeg ønske, at jeg selv havde tid og indsigt til at skrive Poyâs daglige briefs. Men heldigvis gør Poyâ det, og stiller dem til rådighed på Facebook.
Jeg synes, at de burde være til rådighed samlet, uden for Facebook, så de også er til at finde om ti eller tyve år, når historien skal skrives om, hvordan en hel verden lod et gigantisk folkemord med hundredetusinder af dødsofre ske lige for næsen af dem, uden at gribe ind. Så derfor offentliggør jeg dem her på min blogplatform, hvor de kan ligge de næste år, indtil de eventuelt finder et nyt hjem.
Er det overdrevent at tale om folkemord?
Navi Pillay fra FNs “Independent International Commission of Inquiry on the Occupied Palestinian Territory” siger om sin egen konklusion:
It’s when I came to the deliberate shooting of the single standing building where the fertility clinic was and the embryos. That immediately reminded me of the Rwanda genocide where I was a judge and where they ripped the bellies of pregnant women, pulled out the fetuses because they wanted to kill off the entire Tutsi group.
Hvorfor angriber man en fertilitetsklinik, hvor der ikke er skygge af Hamas-soldater i nærheden? Den eneste mulige forklaring er, at det er for at der ikke skal blive flere små palæstinensere. Det er folkemord, det er udryddelse.
Navi Pillay er ikke hvem som helst — hun var formand for FNs internationale domstol efter folkemordet i Rwanda og er ligesom kommissionens øvrige medlemmer en juridisk ekspert, der har nået sin konklusion efter en meget omfattende undersøgelse af, hvad der er sket de sidste to år.
I det israelske tidsskrift 972 Magazine skriver Orly Noy under overskriften Israel is waging a Holocaust in Gaza om det israelske civilsamfunds manglende erkendelse af og reaktion på den forbrydelse, deres eget land og hær har været i gang med de sidste to år:
How is it that, despite the mounting testimonies from Gaza’s concentration and extermination camps, no mass refusal movement has taken root in Israel? That after two years of this carnage barely a handful of conscientious objectors sit in prison is truly inconceivable. Even the so-called “gray refusers” — reserve soldiers who do not oppose the war on ideological grounds but are simply exhausted and questioning its purpose — remain far too few to slow the killing machine, let alone bring it to a halt.
Who are these obedient souls who keep this system running? How can a society so deeply fractured — between the religious and the secular, settlers and liberals, kibbutzniks and urbanites, veteran immigrants and new arrivals — unite only in its willingness to slaughter Palestinians without a moment’s hesitation?
Og her, på større afstand, er vores aktier i hele konflikten mindre, og risikoen ved at sige fra mindre. Det mindste vi kan gøre er i mine øjne at åbne øjnene og se, hvad der foregår. Og viderebringelsen af Poyâs daglige briefs er mit eget meget beskedne bidrag til dette.
Copyright 2025 Carsten Agger — CC-BY-SA
Follow me on Mastodon!.