Gaza brief, 23. september 2025

Af Poyâ Pâkzâd

What a stupid time to be alive

God tirsdag eftermiddag. Dagens Gaza brief. Lidt mere pauver end sædvanligt.

Israel har i de seneste døgn skærpet både sin militære offensiv i Gaza og sin diplomatiske modoffensiv over for de lande og bevægelser, der udfordrer det mere end halvandet år lange overgreb og belejring. Den israelske udenrigsminister udsendte mandag en skarp advarsel til Global Sumud Flotilla, en konvoj på i alt 51 både, der er sejlet fra Middelhavets kyster med kurs mod Gaza i et forsøg på at bryde blokaden og levere humanitær hjælp. Ministeriet betegner flåden som et Hamas-projekt og truede åbent med at forhindre den i at nå frem, om nødvendigt med militær magt. To af skibene var tidligere på måneden blevet angrebet af droner i en havn i Tunesien, hvor brande opstod, men uden at besætningerne kom til skade.

Israel tilbyder officielt, at bådene kan lægge til i Ashkelon, hvor lasten så vil blive overført i “koordineret form” til Gaza. Men den israelske hær fortsætter samtidig med at blokere fødevare- og nødhjælpsleverancer, og hungersnød er for længst bekræftet i Gaza City. Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er blandt de aktivister, der deltager i flåden, som markerer det fjerde forsøg i år på at bryde blokaden, og for første gang med et større antal både i samlet formation. Tidligere forsøg er endt med droneangreb, bordinger eller beslaglæggelse af lasten. Erindringen om 2010, hvor ni tyrkiske aktivister blev dræbt under en israelsk kommandorazzia mod en nødhjælpsflåde, kaster en tung skygge over årets initiativ.

Mens flåden nærmer sig det østlige Middelhav, raser krigen videre i selve Gaza. Sundhedsministeriet i Gaza meldte mandag, at 61 palæstinensere var blevet dræbt og 220 såret i løbet af et døgns israelske angreb. Antallet af registrerede døde siden oktober 2023 er nu 65.344, mens 166.795 er såret. Ministeriet understregede, at tallene er et minimum, da mange stadig ligger under murbrokkerne. To hospitaler i Gaza City, heriblandt det eneste øjenhospital i hele Gaza, blev sat ud af drift efter bombardementer i Sheikh Radwan-kvarteret. Al-Rantisi-børnehospitalet, der allerede var blevet ramt for få dage siden, er nu helt ude af funktion. Ifølge ministeriet er det en bevidst strategi at udslette sundhedssystemet som led i dets “folkemorderiske politik”.

Reuters-rapporter beskriver, hvordan israelske styrker rykkede dybere ind i flere kvarterer i Gaza City, blandt andet Sheikh Radwan og Tel al-Hawa. Huse blev ødelagt med fjernstyrede køretøjer fyldt med sprængstoffer. I Khan Yunis i syd døde endnu et barn af underernæring på Nasser-hospitalet, mens FN's og amerikansk-støttede sultovervågningsprogrammer advarede om, at hungersnøden spreder sig mod det centrale og sydlige Gaza i løbet af september.

Parallelt med krigen i Gaza accelererer Israel sin kolonisering af Vestbredden. I Beduinlandsbyen Jabal al-Baba ved Jeriko er hundredvis af familier truet af tvangsforflyttelse, efter at regeringen har genoptaget det såkaldte E1-projekt. Planen, som har været berygtet i årtier for at kunne dele Vestbredden i to og afskære Jerusalem fra palæstinensiske områder, er blevet genoplivet af finansminister Bezalel Smotrich. Han annoncerede i august tusindvis af nye bosætterboliger og sagde åbent, at projektet “vil begrave idéen om en palæstinensisk stat”. Lokale talsmænd advarer om, at mindst 22 landsbyer med 7.000 beboere er udset til fordrivelse. Mange er efterkommere af de Beduiner, der blev fordrevet fra Negev under Nakba i 1948. Nu trues de igen med udslettelse af deres samfund.

Israelske myndigheder har i årevis nedrevet huse og dyrehold i området, men tempoet er øget siden Gaza-krigens begyndelse. I år alene er ni hjem og over 50 dyrebeholdninger revet ned. Samtidig bygger Israel nye veje, de såkaldte “Sovereignty Roads”, som skal lede palæstinensisk trafik uden om bosættelsesområderne og effektivt isolere landsbyerne. Ifølge lokale aktivister er planen at skabe en demografisk realitet, hvor palæstinenserne samles i byområder som Abu Dis eller Jeriko, mens de åbne landområder “tømmes”. Smotrich har i Knesset præsenteret et kort, hvor 82 procent af Vestbredden gøres til israelsk territorium, mens 3,5 millioner palæstinensere presses sammen på 18 procent. “Maksimalt land, minimal befolkning,” som han formulerede det.

Også uden for Palæstina har Israel udvidet sit greb. Siden december 2024 har israelske tropper besat dele af Syrien under dække af at skabe en “bufferzone”. Premierminister Netanyahu afviste mandag ideen om at trække sig ud som “en joke”. Lokale rapporter fra Quneitra og Daraa fortæller om husnedrivninger, nye israelske militærposter og graffiti på arabiske retsbygninger skrevet på hebraisk. Selv landsbyældste i Kouya beretter, at soldaterne har truet dem med at tælle husene og give dem “så mange telte” i stedet.

I Gaza selv viser flere nye rapporter, at civilbefolkningen udgør langt størstedelen af de dræbte. En analyse fra ACLED, der har registreret over 3.500 israelske luftangreb siden marts, konkluderer, at 15 ud af 16 dræbte er civile. Kun et par tusinde af de mere end 65.000 dræbte kan identificeres som militante, og mange af dem er politiske funktionærer snarere end kæmpende soldater. ACLED fremhæver, at Israels operationer nu fremstår drevet mere af indenrigspolitisk og ideologisk logik end af realistiske mål som frigivelse af gidsler eller varig stabilitet. Organisationen dokumenterer også, at over 1.300 mennesker er blevet dræbt, mens de forsøgte at hente nødhjælp ved distributionssteder, ofte styret af den israelsk-støttede Gaza Humanitarian Foundation.

FN's generalsekretærens talsmand Stephane Dujarric advarede mandag om, at næsten halvdelen af Gazas ernæringscentre nu er lukket, og at hundredvis af børn ikke længere kan få behandling. Syv ud af tolv planlagte nødhjælpsmissioner blev gennemført, men to fødevaremissioner blev direkte nægtet adgang af Israel. Familier flygter i desperation mod Khan Yunis og Deir al-Balah, hvor der næsten ikke er plads tilbage.

Haaretz bragte samme dag en omfattende gennemgang af dødstallene. Avisen konstaterer, at Israel ikke længere bestrider Gaza-sundhedsministeriets lister, som omfatter navne og ID-numre på de døde. Tidligere forsvarschef Herzl Halevi indrømmede over for borgere i en grænseby, at “mere end ti procent af Gazas befolkning er dræbt eller såret”. Haaretz skriver, at alle seriøse undersøgelser, fra Airwars til ACLED og +972, viser, at civile udgør det klare flertal af de dræbte, langt mere end de officielle israelske påstande om én militant pr. 1-2 civile. Ifølge Gaza-sundhedsministeriet er 46 procent af de døde kvinder og børn, herunder over 940 spædbørn. Professor Michael Spagat fra Storbritannien påpeger, at dette er dobbelt så mange civile som i nogen anden krig i nyere tid.

Den hjemlige modstand mod Israels politik vokser også i Europa. Mandag gik Italien i stå, da landets største græsrodsfagforening, USB, organiserede en generalstrejke imod folkedrabet i Gaza. Offentlig transport, togdrift, skoler, havne og kontorer lukkede ned i over 60 byer. Havnearbejdere blokerede for skibe til Israel, mens studerende besatte universiteter. FNs særlige rapportør Francesca Albanese bakkede åbent op og skrev, at “med et folkedrab i gang kan der ikke være business as usual”. Italiens udenrigsminister har i Senatet varslet, at Rom kan overveje EU-sanktioner mod Israel.

Også i Frankrig tog protesterne symbolsk form. Over 80 byråd trodsede indenrigsministerens påbud om neutralitet og hejste det palæstinensiske flag foran rådhusene. Selv Eiffeltårnet blev oplyst i palæstinensiske og israelske farver ledsaget af fredssymboler. Præsident Emmanuel Macron bekræftede dagen efter ved FN’s Generalforsamling, at Frankrig anerkender Palæstina som stat, sammen med flere småstater som Malta, Luxembourg og Monaco. Udtalelserne skabte vrede i Israel, men blev hilst velkommen som en “”historisk dag for fred” af flere franske borgmestre.

Dermed er nu omkring 80 procent af verdens lande gået skridtet og officielt anerkendt Palæstina. Bølgen er accelereret siden sommeren, hvor Storbritannien, Canada, Australien og Portugal først brød isen. Macron talte om en tostatsløsning som eneste vej ud af katastrofen, mens kritikere advarer om, at anerkendelser uden sanktioner risikerer at blive symbolske. Uanset vurderingen står Israel mere isoleret end nogensinde i sin nyere historie.

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk