Gaza

Af Poyâ Pâkzâd

God tirsdag formiddag.

Mens tanks og pansrede enheder samler sig om Gaza City, intensiveres bombardementerne mod boligblokke og infrastruktur. Ifølge CNN har Israel indledt en egentlig landoperation i byen, på trods af international fordømmelse og bekymring for de israelske gidsler, der fortsat holdes fanget i Gaza.

Flere amerikanske eksperter advarer om, at operationen kan bringe gidslernes liv i fare. Den tidligere amerikanske oberst Cedric Leighton sagde til CNN, at det ville være et mirakel, hvis de overlever. Han understregede, at en gidselredning normalt kræver præcise, målrettede operationer, men at den nuværende israelske fremgangsmåde snarere bygger på massiv, vilkårlig og upræcis magtanvendelse.

De humanitære konsekvenser er allerede omfattende. Ifølge Gazas sundhedsministerium blev 51 mennesker dræbt mandag, heraf 36 i Gaza City. Tre personer døde samme dag af sult. I alt har mere end 64.000 palæstinensere mistet livet siden oktober 2023, og næsten 165.000 er blevet såret. Det er ifølge uafhængige, fagfællebedømte undersøgelser en alvorlig underrapportering. FN og amerikansk-støttede overvågningsorganer har officielt erklæret hungersnød i dele af området, og sundhedsministeriet oplyser, at over 400 mennesker, heraf 145 børn, er døde af fejlernæring og sult.

Mens regeringen i Israel beskriver operationerne som målrettede mod Hamas' infrastruktur, tegner vidnesbyrd fra israelske soldater et andet billede. I en artikel i Haaretz, der indtil videre kun er udkommet på hebraisk, fortæller soldater om drab på børn og civile i såkaldte 'ekstermineringszoner', dvs. områder, hvor militæret har defineret, at enhver bevægelse kan betragtes som et legitimt mål. Artiklen, der handler om soldaternes PTSD, rummer en lang stribe opsigtsvækkende indrømmelser.

En soldat beskrev, hvordan han dagligt affyrede op mod 60 skud under bevogtning af nødhjælpsudleveringer, hvor civilbefolkningen forsøgte at komme frem i køen. 'Jeg stoppede med at tælle X’er. Jeg har ingen idé om, hvor mange jeg har dræbt, men det er mange. Også børn', fortalte han. Andre beretninger nævner episoder, hvor kvinder og børn blev skudt, fordi de uforvarende bevægede sig ind i de definerede zoner.

Sådanne vidnesbyrd står i skarp kontrast til den officielle linje, hvor forsvarsminister Israel Katz har beskrevet operationerne som nødvendige for at nedkæmpe 'terrorinfrastruktur' med 'jernnæve'. Katz har samtidig fremhævet, at hæren kæmper 'heroisk' for at skabe betingelserne for gidslernes frigivelse.

Satellitbilleder offentliggjort af BBC dokumenterer den massive fordrivelse fra Gaza City. Mellem 9. og 15. september forsvandt flere teltlejre i byen, mens nye lejre voksede frem længere mod syd i en såkaldt humanitær zone. Ifølge det israelske militær har omkring 300.000 mennesker allerede forladt byen, men to tredjedele af de oprindelige 1,2 millioner beboere befinder sig stadig i ruinerne.

Angrebene på højhuse har været særligt markante. Mandag blev al-Ghafri-tårnet i det vestlige Gaza City jævnet med jorden. Ifølge Associated Press blev en lokal journalist, Mohammed al-Kuifi, dræbt, da en bombe ramte et telt på et hustag. Et andet angreb ramte en familie på flugt og kostede syv mennesker livet.

Det israelske militær insisterer på, at der tages forholdsregler for at undgå civile tab, herunder varslinger og overvågning. Samtidig anklager hæren Hamas for systematisk at udnytte civile og infrastruktur som skjold. Dette undermineres af de mange afsløringer af Israels AI-baserede måludviklingspraksis, hvor hæren tillader omfattende drab på civile for at få ram på Hamas-operativer. 15-20 civile for et juniormedlem, og op imod 100-300 civile for èt seniormedlem. Man målretter bevidst Hamas-medlemmerne, mens de er hjemme med deres familier (“Where is Daddy”, hedder AI-programmet), som har kostet tusindvis af kvinder og børn livet. Antallet af dræbte civile fortsætter med at stige, og nødhjælpsorganisationer advarer om, at den humanitære situation er ude af kontrol.

Krigens videre forløb er ikke blot et spørgsmål om militære beslutninger, men også om dybe politiske uenigheder i Israel. Ifølge Haaretz har hærchefen Eyal Zamir gentagne gange kritiseret premierminister Netanyahu for at undlade at orientere militæret om de næste skridt. Zamir har advaret om, at en fuld besættelse af Gaza City vil tage mindst et år og nødvendiggøre en militæradministration, uden at der foreligger en plan for, hvordan den palæstinensiske befolkning skal forsørges.

Israels militærjuridiske chef Yifat Tomer-Yerushalmi har ifølge samme medie betvivlet lovligheden af de omfattende evakueringsordrer, som nu er sat i værk. Hendes vurdering var, at ordrene burde udsættes, indtil der var etableret tilstrækkelige modtagefaciliteter for de hundredtusinder af fordrevne.

Den politiske debat er dog præget af en hårdere retorik. National sikkerhedsminister Itamar Ben Gvir gentog i denne uge, at tiden er kommet til at bosætte Gaza med israelere. Han foreslog at bygge en luksuriøs politibydel på kysten og talte åbent om at tilskynde palæstinensere til 'frivillig emigration'. Udtalelserne føjer sig til en længere række af forslag om at fjerne Gaza-stribens befolkning.

På den internationale scene vokser presset mod Israel. Spanien har annulleret våbenaftaler for mere end én milliard euro med israelske producenter og indført et totalt våbenembargo. Lufthavne og havne er lukket for israelsk trafik, og regeringen har øremærket nye midler til humanitær bistand i Gaza.

Luxembourg har meddelt, at landet under FN's generalforsamling i slutningen af september vil anerkende staten Palæstina. Beslutningen koordineres med Frankrig og Saudi-Arabien, der sammen er værter for en konference om tostatsløsningen. Den luxembourgske udenrigsminister Xavier Bettel sagde i parlamentet, at også sanktioner mod Israel er op til overvejelse.

FN's nødhjælpschef Tom Fletcher advarede mandag om, at angreb på humanitære medarbejdere er ved at blive 'normaliseret'. Over 270 nødhjælpsarbejdere er dræbt i år, hvilket allerede nærmer sig sidste års rekord. Fletcher fremhævede, at israelske angreb har ramt både nødhjælpsinstallationer og fødevarelagre, og at der fra israelsk side er blevet talt åbent om at 'fladmase Gaza'. Han understregede, at hungersnøden kunne afhjælpes, hvis konvojer med hundreder af lastbiler fik adgang dagligt.

USA's udenrigsminister Marco Rubio slog under sit besøg i Jerusalem fast, at en politisk løsning på Gaza-konflikten 'måske ikke er mulig'. Han lagde skylden på Hamas og kritiserede ikke det israelske bombeangreb i Doha, hvor Hamas-ledere var samlet til våbenhvileforhandlinger. Ifølge israelske kilder blev præsident Trump orienteret om angrebet knap en time før missilerne ramte, uden at gribe ind. Officielt har Washington fastholdt, at man blev orienteret for sent.

Angrebet på Qatar, en central mægler mellem Israel og Hamas, har vakt vrede i den arabiske verden. Flere lande overvejer ifølge The National at genoplive et gammelt egyptisk forslag om en fælles arabisk forsvarsalliance efter NATO-model. Forslaget, som første gang blev lanceret i 2015, er nu sat på dagsordenen ved et topmøde i Doha.

Samtidig udvider konflikten sig til nabolandene. Israel har gennemført droneangreb i det sydlige Libanon, hvor to personer er blevet dræbt siden søndag. Ifølge hæren var den ene involveret i udvikling af våben til Hizbollah. På trods af en våbenhvile fra november 2024 er israelske tropper stadig til stede i dele af Sydlibanon, hvilket ifølge lokale beboere forhindrer genopbygning efter sidste års kampe.

Israels forsvarsministerium forbereder sig også på konfrontationer med Iran. Ifølge generalmajor i IDF Amir Baram er en ny runde med Teheran uundgåelig, selv efter hvad han kalder Israels sejr i en 12-dages krig i juni. Baram afslørede, at angrebene på Houthi-mål i Yemen i gennemsnit koster 15 millioner dollar stykket, men vurderer, at de er nødvendige for at fastholde afskrækkelse. Han understregede samtidig, at Israel for nylig har indgået våbeneksportaftaler til en værdi af 2,5 milliarder dollar, trods at flere lande officielt har brudt handlen med landet.

Mens krigen raser i Gaza, fortsætter eskalationen på Vestbredden. Haaretz' kommentator Gideon Levy har kritiseret general Avi Bluth, chef for den centrale kommando, for at gennemføre såkaldte 'omdesignoperationer' i palæstinensiske landsbyer som kollektiv afstraffelse. Ifølge Levy har disse operationer ført til omfattende ødelæggelser af olivenlunde og til drab på civile. Han betegner Bluth som 'blodets general' og hævder, at han repræsenterer Israels moralske forfald. Levy peger på, at bosættervold finder sted næsten dagligt, mens hæren sjældent griber ind. Tværtimod, skriver han, har militærets operationer i flere tilfælde fungerer som dække for udvidelser af ulovlige bosættelser.

Samlet tegner begivenhederne i Gaza og nabolandene et billede af et Mellemøsten i flammer. Krigen, der nu har varet i snart to år, har udviklet sig til en regional konflikt med frontlinjer mod Hizbollah i Libanon, Houthierne i Yemen og gentagne sammenstød med Iran. På Vestbredden fortsætter volden og udvidelsen af bosættelser, mens Gaza står på randen af total ødelæggelse.

Det internationale diplomati har indtil videre ikke formået at skabe en vej ud af konflikten. USA fastholder sin støtte til Israel, selv når handlinger som bombningen af Doha underminerer de forhandlinger, Washington selv har iværksat. Europa er begyndt at markere afstand, men uden en samlet linje. Arabiske stater søger at koordinere sig, men er fortsat præget af indbyrdes uenigheder.

Spørgsmålet er derfor ikke blot, hvordan Gaza nogensinde kan genopbygges, men om der overhovedet findes en realistisk politisk horisont. De menneskelige tab er massive, og civile betaler prisen i både Gaza, Vestbredden og Libanon. Samtidig vokser risikoen for, at konflikten cementeres som en ny normaltilstand, hvor militære midler fortrænger enhver form for forhandling.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk