Gaza

God mandag formiddag. Dagens Gaza brief.

Hundredtusinder af civile er blevet tvunget på flugt fra Gaza City, mens bombardementer lægger hele bydele øde, og det internationale pres på Benjamin Netanyahus regering tiltager. Ifølge de seneste tal fra både israelske og palæstinensiske kilder er op mod 300.000 mennesker fordrevet fra Gaza City, men hundredtusinder bliver tilbage, fanget i ruinerne uden midler til at flygte. Det såkaldte “sikre område” i al-Mawasi, hvortil civilbefolkningen henvises, er selv gentagne gange blevet bombet, og FN advarer om en yderligere humanitær katastrofe.

De seneste døgns bombardementer kostede ifølge Gazas sundhedsmyndigheder 68 mennesker livet og sårede yderligere 346. Blandt de dræbte var to personer, som døde af sult. Den israelske hær hævder, at angrebene har ramt Hamas' infrastruktur og operatører, men hospitalskilder i Gaza rapporterer, at hele familier er udslettet i deres hjem, og at høje bygninger, hospitaler og tilflugtssteder er blevet lagt i ruiner.

Lørdag blev 32 mennesker dræbt i Gaza City alene, heraf 12 børn, ifølge Al-Shifa-hospitalets lighus. I alt vurderer sundhedsministeriet i Gaza, at over 64.800 er dræbt siden krigens begyndelse i oktober 2023, mens mere end 165.000 er blevet såret. Hertil kommer omkring 9.000 savnede, antagelig begravet under murbrokker.

En bemærkelsesværdig bekræftelse af disse tal kom for få dage siden fra den tidligere israelske hærchef Herzi Halevi, som ledede IDF under krigens første halvandet år. I en tale til israelske borgere i det sydlige Israel indrømmede han, at “over ti procent” af Gazas befolkning, omkring 220.000 mennesker, er blevet dræbt eller såret. Han sagde åbent: “Dette er ikke en blid krig. Vi tog handskerne af fra første minut.” Halevi understregede, at “ingen juridisk instans nogensinde har begrænset” hans militære beslutninger. Hans ord klinger ildevarslende sammen med de mange rapporter om bombardementer af boligblokke, anvendelse af enorme amerikansk-leverede bunker-buster bomber og et AI-drevet målsystem, der ofte har ført til massedrab på civile. Undertegnedes vurdering: Vi ved fra krigene i 2009, 2012 og 2014, at IDF læner sig meget tæt op ad Gaza-myndighedernes dødstal. Når alle uafhængige undersøgelser påpeger, at dødstallet er et alvorligt underestimat, skal vi ikke lægge mere i Halevis udsagn, end det kan bære. Det er formentlig et underestimat.

På jorden er den humanitære situation desperat. Vidnesbyrd fra al-Mawasi beskriver overfyldte lejre uden ordentlig vand- og madforsyning. “Det kaldes en sikker zone, men vi ved, at det ikke er sikkert”, siger en journalist til Al Jazeera. “Min egen søster blev dræbt her af et israelsk angreb.” En anden fordreven beskrev det kort: “Missilerne regner ned over os, og sulten æder os samtidig.”

Mens ødelæggelserne i Gaza fortsætter, har Israel udvidet krigen til andre fronter. I Yemen ramte israelske fly i denne uge mediekontorer i hovedstaden Sanaa, hvor mindst 25 journalister blev dræbt. Den yemenitiske journalistforening har fordømt angrebet som en “afskyelig krigsforbrydelse”. Angrebene indgår i Israels forsøg på at presse Houthi-bevægelsen, Ansarullah, der siden krigens begyndelse har blokeret israelsk skibsfart i Rødehavet. Trods gentagne bombardementer har blokaden ikke været til at bryde, og Eilat-havnens ledelse har advaret om lukning på grund af de økonomiske tab. Amerikanske og israelske angreb i Yemen har samtidig kostet mange civile livet og styrket Houthiernes folkelige opbakning.

I Syrien krydsede israelske styrker søndag grænsen til Daraa-provinsen og gennemførte husundersøgelser i flere landsbyer. Ifølge Syriens udenrigsministerium er der tale om klare brud på folkeretten, der skal “destabilisere det sydlige Syrien”. Israels forsvarsminister har samtidig erklæret, at Israel ikke vil opgive de dele af Mount Hermon og det tidligere demilitariserede område, som landet besatte i december sidste år, trods igangværende forhandlinger.

Den diplomatiske krise mellem Israel og dets allierede vokser. Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio besøgte i weekenden Israel for at forsikre Netanyahu om Washingtons støtte. Det skete kun dage efter, at Israel forsøgte at myrde Hamas-ledere i Doha med et missilangreb under et møde om våbenhvile og gidseludveksling. Seks blev dræbt, men Hamas-ledelsen overlevede. Ifølge Qatars premierminister ødelagde Netanyahu “ethvert håb” om frigivelse af israelske gidsler. USA's præsident Donald Trump skal angiveligt have været rasende over aktionen: “Hver gang der er fremskridt, bomber han nogen”, citerede Politico en kilde tæt på Det Hvide Hus. Ikke desto mindre fremstod Rubio på besøg i Jerusalem side om side med Netanyahu og beskrev alliancen som “lige så stærk og holdbar som Vestmurens sten”.

Trumps egne udtalelser har dog været langt mere ambivalente. I et interview advarede han om, at Israel er ved at tabe kampen om verdensopinionen: “De må få den krig afsluttet. Den skader Israel. De vinder måske militært, men de taber PR-krigen”, sagde han og tilføjede, at Israel “ikke længere har total kontrol over Kongressen”. Alligevel synes Netanyahu uanfægtet. Ifølge Haaretz er premierministeren og hans nære rådgiver Ron Dermer fuldstændig bevidste om Israels voksende isolation, men vurderer, at så længe Trump støtter dem, er internationale sanktioner, arrestordrer og boykot uden betydning.

Samtidig fortsætter volden på Vestbredden. Israelske bosættere har intensiveret deres angreb på palæstinensiske landsbyer, marker og ejendomme, ofte under militærets beskyttelse. I år alene er mindst 11 palæstinensere blevet dræbt i sådanne angreb, mens næsten 700 er blevet såret. I juli blev aktivisten Awdah Hathleen, som medvirkede i den Oscar-vindende dokumentar 'No Other Land', skudt og dræbt af en bosætter, der tidligere havde været underlagt sanktioner fra både EU og Biden-administrationen. Disse sanktioner blev fjernet af Trump-administrationen i januar. Filmen, der skildrer Israels forsøg på at fordrive indbyggere i Masafer Yatta, har vakt international opmærksomhed, men i Israel er den blevet beskyldt for antisemitisme og “skadelig propaganda”.

Israels behandling af palæstinensiske fanger fortsætter med at tiltrække fordømmelse. Rettighedsorganisationer rapporterer, at Mahmoud al-Wardian, en 48-årig mand fra Betlehem, ligger i kritisk tilstand med hjerneskader, brækkede ribben og tegn på kvælning efter tortur i israelsk fangenskab. Han blev løsladt i koma og overført til hospital. Ifølge de palæstinensiske fangeorganisationer er der tale om et “sammensat forbrydelsesforløb”, der føjer sig til årtiers overgreb.

På universiteter verden over vokser modstanden mod israelsk akademia. Institutioner i Brasilien, Norge, Belgien, Spanien og Irland har afbrudt samarbejder med israelske universiteter, mens organisationer som den europæiske antropologforening har erklæret, at samarbejde ikke længere er muligt. Britiske, franske og tyske universiteter har derimod fastholdt relationerne, ofte med henvisning til “akademisk frihed”, men kritikken tiltager. Den israelske historiker Ilan Pappe påpeger, at israelske universiteter i praksis er dybt integreret i militæret og sikkerhedsapparatet. Samtidig har over hundrede israelske akademikere i et åbent brev krævet en øjeblikkelig afslutning på krigen og advaret: “Vi kan ikke påstå, at vi ikke vidste. Vi har været tavse for længe”.

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk