agger

I dette uddrag af min kommende bog om fri software skriver jeg om forbindelsen mellem fri software og den bevægelse for fri kultur, som juristen Lawrence Lessig grundlagde omkring årtusindeskiftet.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software fortæller jeg om softwarepatenter — patenter på “opfindelser”, der kan implementeres som software — og hvorfor de er en dårlig idé.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software fortæller jeg om, hvordan begrebet “open source” blev til som et forsøg på at popularisere og ikke mindst sælge begrebet “fri software” i bredere og mere kommercielle sammenhænge.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software hører vi om, hvordan en ung datalogistuderende i 1991 begyndte at lave et helt nyt styresystem, der i dag er gratis til rådighed for alle og bruges på hundreder af millioner af computere verden over.

I denne uges uddrag fra min kommende bog om fri software skal vi høre om, hvordan det er muligt at sikre, at et program, der udgives som fri software, også forbliver frit, så det altid er muligt at bruge, undersøge, forbedre og videregive det.

Løsningen på dette ligger i ophavsretten og den underlige konstruktion, der kaldes “copyleft” – at en forfatter kan give afkald på sin eneret til at udgive et værk på betingelse af, at andre altid giver det videre på samme betingelser som de fik det.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software fortæller jeg, hvordan de konflikter, som jeg fortalte om i sidste uddrag førte Stallman til at grundlægge GNU-projektet, der fik stor betydning for udviklingen af alt, hvad vi forstår ved fri og open source software i dag.

I dette uddrag fra min kommende bog fortæller jeg om MIT-hackeren Richard Stallman, hvis frustration over den stigende kommercialisering og nedlukning af miljøet på AI-Lab i 1983 fik ham til at grundlægge GNU-projektet og dermed i sidste ende hele den nuværende bevægelse for fri software.

I dette uddrag fra min gamle og forhåbentlig kommende bog om fri software gennemgår jeg oprindelsen til ideen om software som noget, der skal deles og komme alle til gavn, i 1960ernes hackerkultur, som den opstod på MIT, hvor Richard Stallman langt senere grundlagde GNU-projektet og lagde grunden til al den “fri og open source software”, som vi har i dag. Det er en spændende historie.

Den nedenstående redegørelse for Internettets tidlige historie er et uddrag af en bog om fri software, som jeg begyndte på for mange år siden og for nylig er begyndt at redigere for at se, om jeg kan få den færdig og udgivet.

Det er den lidt utrolige historie om, hvordan de kommunikationsnetværk, der endte med at blive til Internettet, blev udviklet – af det amerikanske militær, no less – i fuld åbenhed og om hvilke helt konkrete og reelle fordele, det gav.

Illustration af David Revoy, CC-BY 4.0

Store amerikanske firmaer som Google, Microsoft, Facebook og Amazon dominerer efterhånden vores teknologiske infrastruktur: Vi kommunikerer med venner og arrangerer begivenheder på Facebook, deler videoer på YouTube, skriver med vennerne på Whatsapp og Messenger, og vores email er hos Gmail eller Outlook 365, dvs. hos Google eller Microsoft. Vi har vores filer hos Dropbox eller i Google Drive eller Microsoft OneDrive.