agger

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software taler jeg om, hvorfor vi burde fokusere mere på fri software på grund af den frihed og kreativitet, der kan frigives med den mulighed selv at bygge en digital infrastruktur, som friheden til at dele, ændre og videregive alverdens programmer giver.

Dette uddrag fra min kommende bog om fri software er — dog let revideret og tilpasset — skrevet i 2011-12 og bærer præg af at være fra en tid, hvor vi stadig kørte de fleste programmer lokalt, på vores egne computere. Det var derfor også en tid, hvor det stadig kunne undre os, at firmaer som Microsoft eller Google virkelig kunne læse alt hvad vi skrev og slette vores data efter behag.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software fortæller jeg om, hvordan Lawrence Lessig i sin tid grundlagde Creative Commons for at skabe en infrastruktur, hvor enhver form for kulturel produktion — tekster, billeder, musik, videnskabelige artikler, you name it — frit kan deles.

I dette uddrag af min kommende bog om fri software skriver jeg om forbindelsen mellem fri software og den bevægelse for fri kultur, som juristen Lawrence Lessig grundlagde omkring årtusindeskiftet.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software fortæller jeg om softwarepatenter — patenter på “opfindelser”, der kan implementeres som software — og hvorfor de er en dårlig idé.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software fortæller jeg om, hvordan begrebet “open source” blev til som et forsøg på at popularisere og ikke mindst sælge begrebet “fri software” i bredere og mere kommercielle sammenhænge.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software hører vi om, hvordan en ung datalogistuderende i 1991 begyndte at lave et helt nyt styresystem, der i dag er gratis til rådighed for alle og bruges på hundreder af millioner af computere verden over.

I denne uges uddrag fra min kommende bog om fri software skal vi høre om, hvordan det er muligt at sikre, at et program, der udgives som fri software, også forbliver frit, så det altid er muligt at bruge, undersøge, forbedre og videregive det.

Løsningen på dette ligger i ophavsretten og den underlige konstruktion, der kaldes “copyleft” – at en forfatter kan give afkald på sin eneret til at udgive et værk på betingelse af, at andre altid giver det videre på samme betingelser som de fik det.

I dette uddrag fra min kommende bog om fri software fortæller jeg, hvordan de konflikter, som jeg fortalte om i sidste uddrag førte Stallman til at grundlægge GNU-projektet, der fik stor betydning for udviklingen af alt, hvad vi forstår ved fri og open source software i dag.

I dette uddrag fra min kommende bog fortæller jeg om MIT-hackeren Richard Stallman, hvis frustration over den stigende kommercialisering og nedlukning af miljøet på AI-Lab i 1983 fik ham til at grundlægge GNU-projektet og dermed i sidste ende hele den nuværende bevægelse for fri software.