Gaza

Af Poyâ Pâkzâd

God tirsdag formiddag. Dagens Gaza Brief.

Gaza City står på kanten af total udslettelse. På to døgn har israelske luftangreb jævnet 50 højhuse med jorden, mens kampfly og droner sønderbomber byens sidste kvarterer, og premierminister Benjamin Netanyahu varsler, at dette blot er forspillet til en fuldskala invasion.

Mandag erklærede Netanyahu, at Gaza City er “det sidste store fæstningsværk” og derfor må knuses. Forsvarsminister Israel Katz lovede på det sociale medie X, at “en mægtig orkan vil ramme himlen over Gaza City”. De to dages bombardement, der ifølge Netanyahu bragte 50 højhuse til jorden, skal følges op af en landoperation, hvor fem divisioner med op mod 50.000 soldater samles ved byens udkant, oplyser Jerusalem Post.

Allerede nu er store dele af byen reduceret til grus. Østlige kvarterer som Shujaiyya og Zeitoun er jævnet med jorden, og israelske styrker bevæger sig ind i de vestlige områder, hvor titusinder af fordrevne fra nord har søgt tilflugt. Ifølge Mondoweiss og DropSite News er hele teltlejre ved Mushtaha- og al-Rouya-tårnene bombet sammen med bygningerne, som husede tusinder af fordrevne. “Vi fik en time til at flygte, men vi nåede intet”, fortæller Hayam Saad, der mistede sin datter ved et tidligere angreb og nu igen måtte efterlade alt. “Hvor skal vi gå hen? Der er intet tilbage”.

Israels militær begrunder angrebene med påstande om, at højhusene bruges som Hamas-kommandocentre. Men som så ofte før fremlægges ingen beviser, blot illustrative videoer med røde markeringer på et kort, som ukritiske korrespondenter i vestlige medier viderebringer uimodsagt. For civile er virkeligheden enkel: endnu en nat i ruinerne, endnu et hjem forsvundet.

I Gaza City faldt mandag også al-Roya-tårnet, som husede kontorer, klinikker og blandt andet PCHR, det palæstinensiske center for menneskerettigheder. Fire dage tidligere havde Trump-administrationen sat organisationen på sanktionslisten for dens bidrag til Den Internationale Straffedomstol. “Endnu en krigsforbrydelse”, skrev organisationen, som ellers har været en af de få kilder til dokumentation fra jorden.

Ifølge Gazas sundhedsministerium er det samlede dødstal nu over 64.500, med 163.000 sårede. Tallet er sandsynligvis lavere end det reelle, da tusinder ligger under murbrokkerne. Uafhængige, fagfællebedømte undersøgelser anslår tallet til langt over 100.000 direkte dræbte for ikke at nævnte indirekte dødsfald forårsaget af krigen. Over 250 journalister er blevet dræbt, senest Osama Balousha i Gaza City.

Samtidig raser en humanitær krise, som selv Israels nære allierede har svært ved at bortforklare. Save the Children konstaterede i denne uge, at gennemsnitligt ét barn i Gaza bliver dræbt hver eneste time. Over 20.000 børn er allerede døde, næsten 2 procent af Gazas samlede børnebefolkning (givetvis et underestimat). “En generation bliver stjålet”, udtaler organisationens regionale direktør Ahmad Alhendawi i en erklæring.

Gazas sundhedsministerium oplyste mandag, at yderligere seks personer, heraf to børn, døde af sult inden for de sidste 24 timer. Det bringer antallet af dokumenterede sultdødsfald op over 390, hvoraf 140 er børn. “Dette er sult som våben”, lød det i ministeriets erklæring. På hospitaler i Khan Yunis begraves spædbørn, som dør af underernæring, mens FN advarer om, at 132.000 børn under fem er i akut livsfare.

Hver dag risikerer civile livet blot for at opsøge nødhjælp. Ifølge FN er mere end 2.400 mennesker dræbt siden maj alene i køer ved nødhjælpskonvojer, oftest af israelske skud. Financial Times gengiver i dag chaufførers beretninger om, hvordan desperate folkemængder kaster sig over lastbiler, mens israelske tanks åbner ild. “De er drevet af sult. De glemmer faren, indtil kuglerne kommer”, sagde Mazen, en erfaren chauffør, der nu kører for FN.

Nødhjælpssystemet er brudt sammen. Hvor Gaza før krigen modtog 500–600 lastbiler med forsyninger dagligt, kom der i august gennemsnitligt kun 120 ind. Israels COGAT (en enhed under det israelske forsvarsministerium, som har ansvaret for at administrere Israels kontrol over Gazas grænser) hævder, at “300 lastbiler” passerer dagligt, men FN og nødhjælpsorganisationer afviser tallene. Ifølge Røde Kors' talskvinde Sarah Davies er det snarere et spørgsmål om tilladelser, checkpoints og bombardementer, som gør det næsten umuligt at distribuere varerne. Når influencers som tidligere Miss Israel Noa Cochva filmer ufordelte nødhjælpspaller ved den israelske grænseovergang Kerem Shalom og beskylder FN for inkompetence, er det derfor, som FN lakonisk svarer: “Kerem Shalom er ikke et supermarked. Det er et militært kompleks, hvor adgangen styres af IDF”.

Midt i denne desperation har Israel i et vink til George Orwell annonceret oprettelsen af en “humanitær zone” i Sydgaza. Hele Gazas befolkning skal samles i et område, der udgør blot 11,5 procent af territoriet. Ifølge Middle East Eye og Financial Times er formålet klart: at gøre livet så uudholdeligt, at folk “frivilligt” emigrerer til tredjelande. Netanyahu har beklaget, at Egypten ikke vil åbne grænsen. “Det er allerede en koncentrationslejr, og det bliver værre”, udtaler professor Menachem Klein fra Bar-Ilan Universitet.

Planen ledsages af systematiske ødelæggelser af hjem, hospitaler og skoler, så der ikke findes steder at vende tilbage til. Ifølge FN er 97 procent af skolerne og 94 procent af hospitalerne beskadiget eller ødelagt. Når forsvarsminister Katz truer med 'udslettelse', understøttes ordene af bulldozere og bomber.

Fronten standser ikke ved Gazas grænser. I denne uge angreb Israel mål i Syrien, nær Homs, Palmyra og Latakia. Ifølge Syrian Observatory for Human Rights blev militære installationer ramt, mens Syriens udenrigsministerium kaldte det en “eskalation, der underminerer regional stabilitet”. I Libanons Bekaa-dal dræbte israelske luftangreb fem mennesker, hvoraf fire ifølge en Hezbollah-kilde var medlemmer af gruppen.

På Vestbredden har finansminister Bezalel Smotrich krævet, at landsbyer “skal ligne byerne i Gaza”. Dvs. reduceres til murbrokker. Den fasctistiske minister erklærede samtidig, at Den Palæstinensiske Myndighed “må forsvinde fra landkortet”. IDF har intensiveret sine razziaer i Jenin, hvor 14-årige drenge blev dræbt, og bosættervold stiger i takt med den højreekstreme regerings opbakning.

På det diplomatiske plan har USA's præsident Donald Trump leveret, hvad han kalder sit “sidste tilbud” til Hamas. Dokumentet, afsløret i sin helhed af DropSite News, er på blot 100 ord og kræver frigivelse af alle israelske gidsler inden for 48 timer. Til gengæld loves en “midlertidig våbenhvile” og løsladelse af et ubestemt antal palæstinensiske fanger. Men tilbagetrækning af israelske styrker er udskudt, og formuleringerne er vage.

Hamas har gentaget, at de er villige til at afgive regeringsmagten til en teknokratisk administration og indgå i en længerevarende våbenhvile, men kun hvis en aftale garanterer tilbagetrækning og ophør af krigen. Netanyahu har afvist. “Hvis jeg skal vælge mellem sejr over fjenderne og dårlig propaganda, vælger jeg sejr”, sagde han i Tel Aviv.

Reaktionerne i Europa og resten af verden tager til. I Bruxelles marcherede op mod 100.000 mennesker søndag i rødt under parolen 'Ligne rouge pour Gaza' (rød linje for Gaza), arrangeret af NGO'en 11.11.11 og 200 øvrige organisationer. Demonstranterne krævede sanktioner mod Israel og anerkendelse af Palæstina. Belgien har allerede meldt ud, at landet vil stemme for anerkendelse ved FN's Generalforsamling og indføre sanktioner mod israelske bosætterprodukter. Spanien har fulgt efter med forbud mod våbenhandel og brug af luftrum og havne til israelsk militær. EU-Kommissionen insisterer dog på, at “ingen gør mere end vi”. Hertil kan der kun føjes et redaktionelt: “lol”.

I Bern har schweiziske læger startet en sultestrejke foran parlamentet. Iført hvide kitler med påmalet blod kræver de en mere kritisk politik. “En hvid kittel plejede at beskytte dig. Nu må du tage den af for at overleve”, udtaler professor Pietro Majno-Hurst, kirurg og medlem af Swiss Healthcare Workers Against Genocide. FN's højkommissær for menneskerettigheder har samtidig advaret om Israels “folkemorderiske retorik” og krævet et stop for “blodbadet”.

Kulturelt har modstanden taget form i en massiv boykot. Over 1.300 filmskabere og skuespillere, blandt dem Olivia Colman, Mark Ruffalo, Ava DuVernay og Joshua Oppenheimer, har lovet ikke at arbejde med israelske filmfestivaler eller institutioner, der “er indblandet i folkedrabet”. Initiativet minder om 1980'ernes kampagne mod apartheid-Sydafrika. Israels kulturminister afviser det som “kynisk og verdensfjernt”, men parallellen er svær at overse.

Midt i dette sendte Israels public service-kanal Kan 11 endelig Neta Shoshanis dokumentar 1948: Remember, Remember Not, som i to år havde været holdt tilbage af Israels censurmyndighed. Filmen viser, hvordan Nakba ikke var en tilfældighed, men en planlagt fordrivelse under Haganahs “Plan D”, og hvordan massakrer og voldtægter mod palæstinenserne dokumenteret i den såkaldte Shapira-rapport fortsat holdes skjult. I dag synes parallellen åbenlys: Gaza oplever en ny Nakba, og det officielle Israel benægter alt som dengang, mens byer jævnes og folk drives på flugt.

Samtidig forsøger internationale aktivister at bryde blokaden. Den såkaldte Sumud-flotille, opkaldt efter det arabiske ord for udholdenhed, sejlede ud fra Barcelona mod Gaza. Aktivister rapporterede, at droner fulgte bådene, og nær Tunesien blev et af skibene angiveligt ramt. Den tunesiske kystvagt benægter det. Greta Thunberg udtaler i en video: “Det er et humanitært fartøj. Angrebet er endnu et forsøg på at stoppe os, men vi giver ikke op”.

Den berygtede grafittikunstner Banksy har for nylig skrevet under på Gaza-protesterne med en spraydåse. Et friskt, kritisk værk dukkede op på Royal Courts of Justice i London, der afbilder en dommer med en højtidelig paryk, der banker en plakatbærende demonstrant med sit hammer-lignende slag. Kunstneren selv delte værket på Instagram, men domstolen tvang det hurtigt væk med sort plastik og metalbarrierer, angiveligt fordi bygningen er fredet og skal bevare “sit oprindelige udtryk”.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk