Gaza

Af Poyâ Pâkzâd

God mandag formiddag. Dagens Gaza brief.

Mens Israels militær intensiverer sin offensiv mod Gaza City, vokser presset for en våbenhvile og en større diplomatisk løsning. Samtidig skærpes de internationale spændinger, ikke blot mellem Israel og palæstinenserne, men også mellem Israel og dets nabolande, EU, FN og endda USA, hvor præsident Donald Trump balancerer mellem egne modstridende impulser og premierminister Benjamin Netanyahus kompromisløse linje.

Et centralt stridspunkt er forhandlingerne om en ny fangeudveksling og en mulig våbenhvile. Trump har insisteret på, at en aftale er “nært forestående”. Den indebærer frigivelse af alle 48 tilbageværende gidsler den første dag af en våbenhvile mod løsladelse af tusinder af palæstinensiske fanger. Hamas har hverken afvist eller accepteret forslaget, men gjort klart, at en aftale kun kan indgås, hvis Israel erklærer krigen for afsluttet, trækker sine tropper helt ud af Gaza og overlader styringen af enklaven til en uafhængig palæstinensisk komité. Netanyahu har sagt, at han “overvejer” forslaget, selvom Trump erklærede i Washington, at Israel allerede havde givet grønt lys. Ifølge amerikanske medier er virkeligheden dog mere mudret: et parallelt, mere gradvist forslag ligger også på bordet, hvor 10 gidsler frigives over 60 dage, mens der forhandles videre.

Hamas på sin side understreger, at det ikke vil acceptere en gentagelse af tidligere brudte aftaler, hvor Israel genoptog offensiven kort efter en udveksling. Mens forhandlingerne trækkes ud, forbereder den israelske hær en massiv landoffensiv i Gaza City. Et udtalt mål henover weekenden er bl.a. at ramme Hamas-kommandøren Izz al-Din al-Haddad, en af de sidste højtstående ledere i byen, som menes at have genopbygget dele af organisationens netværk.

Situationen kompliceres af, at Hamas efter sigende stadig tilbageholder mellem otte og ti gidsler i Gaza City. Hospitaler, især Shifa, er i fokus for de militære operationer, og patienternes evakuering er sat ind mod nye felthospitaler i den af IDF såkaldte “displacement rectangle” ('fordrivelses-trekanten') ved Al-Mawasi. Israel forventer, at op mod 1,7 millioner palæstinensere vil blive presset ind i denne smalle zone. Foreløbig er omkring 100.000 flygtet fra Gaza City ifølge Netanyahu, men langt flere ventes i de kommende uger. Hæren arbejder febrilsk på at skaffe 100.000 telte, mens internationale leverancer forsinkes af israelske sikkerhedskrav til materialerne. Fødevareforsyninger dirigeres sydpå for at presse befolkningen til at forlade byen, og Israel hævder at tillade 300 lastbiler med mad dagligt, men FN og nødhjælpsorganisationer kalder det langt fra tilstrækkeligt.

Samtidig lover forsvarsminister Israel Katz, at Gaza vil blive jævnet med jorden, hvis gidslerne ikke frigives. “Dette er den sidste advarsel,” erklærede han, ledsaget af trusler om massive luftangreb mod højhuse i Gaza City (“Today, a mighty hurricane will strike the skies over Gaza City, and the roofs of the terror towers will tremble”). Trump bakker op med egne advarsler og truer Hamas med “konsekvenser”, hvis gruppen ikke accepterer hans rammeaftale. Men Hamas fastholder sit krav om fuld israelsk tilbagetrækning. Analytikere vurderer, at den amerikanske præsident selv er splittet: på den ene side fremstår han som arkitekten bag en aftale, på den anden side har han gentagne gange stillet sig på Netanyahus side, når denne har afvist våbenhviler, hvilket svækker troværdigheden af Washingtons pres.

Krigens humanitære konsekvenser er nu så alvorlige, at FN's nødhjælpschef Tom Fletcher advarede søndag om, at der kun er et snævert vindue til at forhindre hungersnød i at brede sig yderligere. “Det vindue lukker hurtigt”, siger han og peger på, at sult allerede rammer Gaza City, Deir al-Balah og Khan Younis. Gazas sundhedsministerium rapporterede i weekenden om 83 dræbte i israelske angreb på ét døgn og fem yderligere dødsfald af sult, heraf to børn. Siden krigens begyndelse i oktober 2023 er ifølge ministeriet 64.455 mennesker blevet dræbt og over 160.000 såret. Opgørelsen over dræbte vurderes af flere uafhængige undersøgelser at være et alvorligt underestimat. Flere hundrede døde menes stadig at ligge under murbrokkerne. I alt har næsten hele Gazas befolkning været fordrevet adskillige gange, og FN vurderer, at 78 procent af bygningerne i enklaven er ødelagt.

Israel har samtidig taget nye, brutale metoder i brug. Ifølge palæstinensiske kilder citeret i Haaretz anvendes fjernstyrede køretøjer, “robotter”, i Gaza City, som køres ind i boligområder og sprænges med en destruktionskraft, der langt overgår almindelige luftangreb. Over 100 sådanne enheder er ifølge Euro-Med Human Rights Monitor brugt de seneste uger, hvilket ifølge organisationen peger på en strategi om at “udslette byen fra landkortet”. Den israelske nyhedsside Walla har bekræftet en markant stigning i brugen af disse våben.

Samtidig melder palæstinensiske fangeorganisationer, at israelske fængsler er blevet testområder for nye våben mod indsatte. Det drejer sig om elektriske chokvåben (stun devices) og nye typer gummikugler til brug under razziaer i fængslerne. Israels Højesteret har desuden kritiseret fængselsmyndighederne for at levere utilstrækkelig ernæring til de mange tusinder af tilbageholdte (fx én skål ris til 10 mennesker), og internationale ngo'er advarer om systematisk mishandling.

Internt i Israel er krigen også begyndt at bide. En ny mobilisering af 60.000 reservister koster ifølge finansministeriets egne beregninger næsten tre milliarder shekel om måneden. Samtidig er israelske medier begyndt at vise flere billeder fra Gaza, herunder af udsultede børn, hvilket udfordrer regeringens fortælling. Enkelte kendte nyhedsværter har kaldt hungersnøden et “moralsk kollaps”, men er straks blevet stemplet som Hamas-sympatisører af højrefløjen.

Udenrigspolitisk er Israel mere isoleret end i mange år. Puls484 skriver, at Spanien har annonceret sanktioner: luftrummet og havnene lukkes for våbenleverancer til Israel, tankskibe til den israelske hær nægtes adgang, og Madrid vil forbyde våbenhandel med landet. “Israels handlinger er ikke selvforsvar, men et forsøg på at udslette et forsvarsløst folk”, har premierminister Pedro Sánchez udtalt. Flere andre europæiske lande, herunder Finland, overvejer at anerkende Palæstina. Frankrigs våbeneksport til Israel er imidlertid blevet mødt med hård kritik pga. rekordhøje ordreindgange sidste år. I Polen måtte israelske våbenfirmaer på den store MSPO-messe se deres stande oversprøjtet med maling, mens 10 ansatte fra våbenfirmaerne blev afhørt af polsk politi for deres rolle i Gaza-krigen. I Storbritannien er næsten 900 mennesker blevet arresteret i protester mod forbuddet mod gruppen Palestine Action, og i London beskyldes Labour-regeringen for at kriminalisere fredelige demonstrationer.

Arabiske lande advarer også. Den Arabiske Liga har fastslået, at fredelig sameksistens i regionen ikke er mulig uden en palæstinensisk stat og en ende på Israels “fjendtlige praksis”. Egypten, som i årtier har været den vigtigste arabiske fredspartner, har kaldt Netanyahus overvejelser om at åbne Rafah-grænsen for masseudvandring af gazanere en “rød linje”. Ifølge Haaretz risikerer Netanyahu dermed at undergrave freden med Egypten. Hans udtalelser om, at “halvdelen af Gazas befolkning ønsker at forlade” striben og blot skal have lov til det, er blevet kaldt ren kynisme og en måde at kamouflere etnisk udrensning som udtryk for humanitarisme.

På Vestbredden er volden intensiveret. Bevæbnede bosættere angreb natten til fredag en landsby i Hebron-området og sårede mindst 14 palæstinensere, herunder et spædbarn og et ældre ægtepar. Israelsk politi og hær bekræftede hændelsen, men der er ikke foretaget anholdelser. Ifølge rapporter fra menneskerettighedsgrupper forekommer sådanne overfald næsten dagligt, ofte med militærets stiltiende accept. Samtidig fremlagde finansminister Bezalel Smotrich i Jerusalem en plan om at annektere 82 procent af Vestbredden, et forslag, der vil efterlade palæstinenserne i små, isolerede enklaver uden politiske rettigheder. Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio har undladt at kritisere planerne, hvilket af bosætternes organisationer er blevet tolket som et grønt lys.

USA's politik fremstår mere og mere inkonsekvent. På den ene side har Washington straffet palæstinensiske organisationer for samarbejde med Den Internationale Straffedomstol, på den anden side søger Trump at presse på for en aftale om gidslerne. Men kritikere i både Israel og USA taler om “moral hazard”: Israels regering handler uden hensyntagen til amerikanske interesser, fordi den føler sig garanteret en ubetinget støtte. Netanyahus strategi er at udnytte den støtte til det yderste, og samtidig håne europæiske lande, der anerkender Palæstina.

For palæstinenserne selv er krigen mere end statistik og diplomatiske manøvrer. I et vidnesbyrd fra Gaza fortæller en tidligere universitetsprofessor, hvordan samfundets ledende lag er blevet målrettet udslettet, mens tilbageværende borgere tvinges til at kæmpe for mad. Børn jagter lastbiler med sten i hånden for at tiltvinge sig lidt mad, og familier klapper af fly, der dropper nødhjælp fra luften, blot fordi det er første gang i årevis, at fly ikke kaster bomber.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk