Gaza

af Poya Pakzad

God fredag formiddag. Ugens sidste Gaza brief.

Israels krig i Gaza, som flere velrenommerede juridiske eksperter i international ret omtaler som et verserende folkedrab, har nu varet i snart to år. Ifølge det israelske militær kontrollerer IDF i øjeblikket 40 procent af Gaza City. Haaretz rapporterer, at artilleriangreb rettes performativt mod ubeboede og forladte områder for at presse befolkningen til at flygte. Offensiven begyndte 10. august med massive bombardementer af Zeitoun-kvarteret, som på få uger blev reduceret til murbrokker, og har siden bredt sig til andre dele af byen. Middle East Eye citerede Gazas sundhedsdirektør, Muneer Alboursh, for at 1.100 mennesker er blevet dræbt og 6.000 såret på blot 20 dage. Ifølge Gazas sundhedsministerium blev yderligere 84 mennesker dræbt og 338 såret på ét døgn i denne uge, mens tre døde af sult. Samlet er 370 palæstinensere døde af underernæring, heraf 131 børn.

“Denne gang forlader jeg ikke mit hjem. Jeg vil dø her. Det gør ingen forskel, om vi flygter eller bliver. Titusinder er blevet dræbt alligevel, så hvad skal man stille op?”, spørger Um Nader, mor til fem, i Reuters fra sin bolig i Gaza City. Mens Israel beordrer indbyggerne til at bevæge sig sydpå, fortsætter hæren med at bombe både det centrale og det sydlige Gaza. Ifølge den palæstinensiske nyhedskilde WAFA blev syv medlemmer af samme familie dræbt, da et telt i Nuseirat-lejren blev ramt. Al Jazeera rapporterer, at mindst ni mennesker blev dræbt i syd og centrum, mens de stod i kø for nødhjælp.

Dødstallene er nu oppe på 64.231 med 161.583 sårede siden oktober 2023, oplyser Gazas sundhedsministerium, der samtidig har tilføjet yderligere 401 navne til listen over dræbte efter identifikation. Flere uafhængige studier har peget på, at tallene sandsynligvis er et markant underestimat.

Bombardementerne har ikke alene kostet titusinder livet, men også ødelagt Gaza's sundhedssystem. Ifølge TomDispatch er næsten 200 journalister blevet dræbt i Gaza, herunder fem ved Nasser-hospitalet i Khan Younis, som blev ramt af et luftangreb, netop som redningsfolk og journalister var rykket ind for at dække konsekvenserne af den første eksplosion. Tidligere blev fire Al Jazeera-journalister dræbt i et telt uden for al-Shifa hospitalet.

Hospitalerne er blevet systematisk bombet. Al-Ahli hospitalet i Gaza City blev ramt af en eksplosion kort efter 7. oktober 2023, hvor et sted mellem 100-470 mennesker mistede livet. Israel hævdede, at det skyldtes en fejlafskudt palæstinensisk raket, men ifølge en undersøgelse fra Forensic Architecture stammede missilet sandsynligvis fra Israel. Senere blev det tyrkisk-palæstinensiske venskabshospital, åbnet i 2018 og Gazas eneste kræftcenter, ramt flere gange, før det i marts 2025 blev jævnet helt med jorden.

Videooptagelser, offentliggjort af Middle East Eye, viste israelske soldater, der morede sig over at ødelægge hospitalets bygninger med bulldozere. Det betyder, at Gaza's to millioner indbyggere står uden kræftbehandling. Allerede før krigen var overlevelsesraterne for bryst- og tyktarmskræft langt lavere end i Israel. Et lederindlæg i det medicinske tidsskrift Cureus vurderede i november 2023, at krigen ville få langsigtede konsekvenser for kræftbehandling på grund af ødelagt infrastruktur, mangel på medicin og fravær af specialiseret personale.

Ifølge Joshua Frank i TomDispatch viser erfaringerne fra Fallujah i Irak, hvor omfattende konsekvenserne kan blive. Efter den amerikanske offensiv i 2004 steg leukæmitilfældene med 2.200 procent, et højere tal end i Hiroshima efter atombombningerne. En undersøgelse viste en firedobling i kræft generelt og en stigning med faktor 12 i børnekræft. Ifølge Brown University’s Costs of War Project blev op mod 300.000 DU-projektiler affyret i Irak, og selv små mængder ophobes i kroppen over tid. “Når folk flytter tilbage til ruinerne, udsættes de kontinuerligt for toksiske metaller i årevis”, siger miljøtoksikologen Mozghan Savabieasfahani til Al Jazeera. Gaza har i dag mere end 50 millioner tons murbrokker og giftige materialer. Euro-Med Human Rights Monitor vurderer, at de sprængstoffer, der er brugt, svarer til to atombomber. Ifølge det Europæiske Parlament er der tegn på brug af 'depleted uranium', og de fleste bomber indeholder tungmetaller som bly, kobolt og wolfram, som forurener jord og vand. Mens Gaza lider under krigen, er Vestbredden nu underlagt nye israelske planer.

Bezalel Smotrich præsenterede denne uge et landkort, der gør næsten hele Vestbredden til en del af Israel, med kun seks palæstinensiske byer tilbage som isolerede ghettoer: Jenin, Tulkarem, Nablus, Jericho, Ramallah og Hebron. “Hvis den Palæstinensiske Myndighed modsætter sig, vil vi udrydde den, som vi gjorde med Hamas”, siger han ifølge Mondoweiss. Til Netanyahu erklærer han, at implementering af planen vil gøre ham til en “stor leder i historien”.

Samme dag blev Hebrons borgmester, Tayseer Abu Sneineh, arresteret. Han er en markant lokal figur, der har siddet fængslet tidligere for at have planlagt et angreb i 1980, men siden blev frigivet i en fangeudveksling. Lokale medier spekulerer i, om anholdelsen skal fjerne potentielle modstandere af annekteringen. Ifølge Wall Street Journal overvejer Netanyahu at etablere et stammebaseret “emirat” i Hebron, uafhængigt af Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed (PA).

Smotrich har i to år gennemført økonomiske sanktioner mod PA. Han har tilbageholdt toldindtægter, som Israel ifølge Oslo-aftalerne skal overføre, og truet med at afbryde bankforbindelser. Israelske banker er tvunget til at begrænse palæstinensiske bankers adgang til likviditet, hvilket har efterladt PA i en permanent finanskrise.

Israels politik bygger på en længere lovgivningsmæssig proces. I 2018 vedtog Knesset den såkaldte Nationalstatslov, som fastslår, at kun det jødiske folk har ret til selvbestemmelse mellem Jordanfloden og Middelhavet. I juli 2023 blev en lov vedtaget, der afviser oprettelsen af en palæstinensisk stat, og kort efter endnu en, der muliggør annektering af Vestbredden.

USA's rolle er central. Ifølge to anonyme embedsmænd, citeret af Axios, anses det for “usandsynligt”, at Washington vil støtte en egentlig annektering på papiret, men en de facto annektering synes at være accepteret. Ifølge Mondoweiss er forskellene blandt israelske partier ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal annekteres, men hvor meget: hele Vestbredden, område C (60 procent af arealet) eller Jordan-dalen. Fællesnævneren er at gøre en palæstinensisk stat umulig.

På det diplomatiske spor kom nye oplysninger frem om amerikanske tiltag i Gaza. Ifølge den palæstinensisk-amerikanske mægler Bishara Bahbah har han overleveret et amerikansk forslag til Hamas om en permanent våbenhvile og frigivelse af alle israelske gidsler. Hamas svarede næsten øjeblikkeligt: de er parate til en omfattende aftale, der også inkluderer fangeudveksling og overdragelse af magten til en teknokratisk administrationsmyndighed. “Da de så præsidentens tweet, blev de overbevist om, at det var officielt. De sagde: Lad os frigive alle gidsler, få nogle palæstinensiske fanger fri og afslutte krigen”, suger Bahbah til nyhedsmediet Al Arabiya. Netanyahu afslår det som “mere spin” fra Hamas. Bahbah understreger: “Uden amerikansk pres sker intet. Det hele afhænger af, om USA vil konfrontere Israel for at gennemføre denne vision”.

Menneskerettighedsorganisationer påpeger samtidig, at de selv er under angreb. Flere af dem er blevet genstand for amerikanske sanktioner baseret på israelske påstande om, at de er tilknyttet PFLP. Menneskeretsorganisationen Al-Haqs direktør Shawan Jabarin fortæller i New York Times, at han har været fængslet otte år uden rettergang og er blevet chikaneret i årtier. CIA konkluderer i en hemmelig rapport, at der ikke findes beviser for Israels påstande om, at organisationerne er knyttet til PFLP. Ikke desto mindre er både Al-Haq, Al-Mezan og det Palæstinensiske Center fortsat stemplet som “terrororganisationer”. I august dokumenterede Al-Mezan tre tilfælde, hvor palæstinensere blev bortført af israelske soldater, mens de ventede på nødhjælp fra Gaza Humanitarian Foundation. Samme måned udgav det Palæstinensiske Center en 204 siders rapport med titlen Voices of the Genocide, der konkluderede, at Israel har begået fire af de fem handlinger, der defineres som folkedrab i FN's folkedrabskonvention.

Uden for Gaza og Vestbredden er konflikten trukket ind i Libanon og Yemen. I det sydlige Libanon blev fem mennesker dræbt og 17 såret i israelske angreb onsdag og torsdag, rapporterede Al Jazeera. Blandt de sårede var fire børn. Libanons udenrigsministerium kalder angrebene en “klar og direkte krænkelse af international ret” og FN's resolution 1701. Tidligere på ugen blev FN's fredsbevarende styrker UNIFIL ramt af israelske granater. Israel forklarede, at de havde forvekslet soldaterne med Hizbollah, men benægtede, at det var bevidst.

I Yemen har Israels forsvarsminister Israel Katz flere gange truet med “bibelske plager” mod Ansarullah (sommetider fejagtigt omtalt som 'Houthi-bevægelsen'). På X skriver Katz: “Houthierne skyder igen missiler mod Israel. En plage af mørke, en plage af de førstefødte. Vi vil fuldbyrde alle ti plager” (Måske er der en teolog på linjen, der kan uddybe). Tidligere har han henvist til “plagen af mørke” som en metafor for angreb på Yemens energisystem. Ansarullah hævder, at de har ramt Ben Gurion-lufthavn med missiler, men Israel siger, at projektilerne landede i ubeboede områder. Ifølge Anasarullah-talsmand Yahya Saree vil interventionen fortsætte, “indtil aggressionen [i Gaza] stopper, og blokaden ophæves”.

I foråret gennemførte USA en massiv bombekampagne i Yemen, der kostede over 250 civile livet, men Ansarullah fortsatte sine operationer mere eller mindre uforstyrret, angiveligt med enorm hjemlig opbakning. Ifølge Al Jazeera accepterede Washington til sidst en våbenhvile med gruppen.

Samlet set står konflikten nu i en fase, hvor Gaza er ødelagt, Vestbredden står foran omfattende annektering, og fronten breder sig til nabolandene. USA's politik balancerer mellem offentlig støtte til Israel og forsøg på at mægle palæstinensisk underkastelse, mens enkelte europæiske forbereder anerkendelse af Palæstina. På jorden fortsætter bombardementer, hungersnød og dødsfald, mens læger og eksperter advarer om, at sundhedsmæssige konsekvenser som kræft og misdannelser vil plage Gaza i generationer. Ifølge Joshua Frank i TomDispatch er Gaza i dag et sted, hvor 90 procent af alle hjem er beskadiget, 85 procent af landbrugsjorden ødelagt, 70 procent af vejene bortsprængt og 84 procent af sundhedsfaciliteterne jævnet. “Det er en landstribe, hvor alt det nødvendige for liv, såsom vand, mad, medicin, er systematisk elimineret”, skriver han i en lang artikel.

DEL – KOMMENTÈR – DISKUTÈR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk