Gaza

Jeg har fået lov til at gengive Poya Pakzads daglige briefings om Gaza, som han publicerer på Facebook. Jeg vil publicere dem dagligt her, lige så længe som Poya bliver ved med at skrive dem.

Her følger briefingen fra i dag, 3. september

Af Poya Pakzad

God onsdag formiddag. Dagens Gaza Brief.

[Hvorfor disse briefs? Fordi jeg nødt til det. Hvis jeg tier, synker jeg ned i afmagt. Og fordi jeg hver dag ser, hvordan løgne og israelsk propaganda finder vej ind i den offentlige samtale og boostes af politikere, professionelle og intellektuelle, som ved bedre. Den gamle parole 'speak truth to power' er ubrugelig her. Magten kender sandheden. Den vælger bare at fortie den, forvanske den og dække over den. Denne brief hviler derfor på en anden devise – med en parafrase over Chomsky: 'speak truth to people'.]

Israel trapper nu sin offensiv yderligere op i Gaza, hvor kampene i og omkring Gaza City de seneste døgn har udviklet sig til en ny fase i folkedrabet. Ifølge Gazas sundhedsministerium blev mindst 76 mennesker dræbt inden for et enkelt døgn, heriblandt 12, der stod i kø efter nødhjælp. Samlet er antallet af dræbte siden oktober 2023 ifølge de samme kilder steget til mere end 63.600, mens over 160.000 er registreret såret. Tallene er ifølge flere på hinanden uafhængige, fagfællebedømte undersøgelser et alvorligt underestimat. Ud over bombningerne vokser også den stille, men systematiske død: mindst 13 mennesker, heraf tre børn, døde det seneste døgn af sult og fejlernæring. Det officielle sultrelaterede dødstal er nu 361, men FN's og amerikanske sultovervågningssystemer vurderer, at de reelle tal er langt højere, og at hungersnøden vil brede sig til det centrale og sydlige Gaza inden månedens udgang.

Særligt angrebet på en gruppe mennesker, der stod i kø for at fylde vanddunke i al-Mawasi, har vakt forfærdelse. Her blev 21 mennesker dræbt, heraf syv børn. Dunkelt nok havde det israelske militær selv udpeget al-Mawasi som et 'sikkert område', hvortil civile fra Gaza City blev beordret at flygte. Det er et gentagende mønster, at Gazas borgere “evakueres” til områder, besættelseshæren kalder “sikre”, hvorefter samme hær bomber disse områder. Samtidig fortsætter de massive bombardementer af Gaza Citys kvarterer, hvor hele boligblokke allerede er lagt i ruiner. I Tel al-Hawa-kvarteret blev 15 mennesker dræbt i et enkelt angreb, blandt dem tre børn. En overlevende, Sana Drimli, beskrev til Associated Press, hvordan familien vågnede ved eksplosionerne og opdagede, at naboerne var udslettet: “Vi sov trygt i vores hjem. Pludselig var alt røg og ødelæggelse. Da vi kom til os selv, var alle omkring os døde”.

Parallelt med luftangrebene har Israels øverstkommanderende, generalstabschef Eyal Zamir, bekræftet, at en egentlig landoperation i Gaza City er indledt. Titusinder af reservister er indkaldt, og Zamir erklærede, at målet er intet mindre end at erobre hele byen og “nedkæmpe fjenden fuldstændigt”. Samtidig har israelske medier dog rapporteret, at Zamir i interne drøftelser har tilskyndet regeringen til at acceptere en midlertidig våbenhvile, som Hamas allerede har godkendt. Den dobbelthed afspejler spændinger i det israelske system. F.eks. har omkring 350 reservister offentligt nægtet at møde til tjeneste med den begrundelse, at en total besættelse af Gaza City er livsfarlig for gidslerne, soldaterne og civile (anført af soldaterne selv i netop den rækkefølge). FN's og USA's sultovervågere (IPC og FEWS Net) har officielt erklæret hungersnød i Gaza City, hvor mere end en million civile står over for tvangsflytning. Israels plan omfatter at rasere hele byen, en proces, der ifølge hæren selv kan tage op til et år. Men udsigten til endnu en masseudrensning mødes med modstand. Mange palæstinensere tror ikke, de får lov at vende tilbage, og frygter, at endnu et fordrivelsesforløb i sultens skygge reelt vil være en dødsdom.

Qatars udenrigsministerium advarede tirsdag om, at Israels plan om at erobre Gaza City “udsætter alle for fare, også gidslerne”, og understregede, at den humanitære nødsituation ikke bør gøres afhængig af en fangeaftale: “Grænseovergangene skal åbnes, og nødhjælp skal ind”, lød det. I de seneste fem uger er der ankommet 3.188 lastbiler, svarende til omkring 15 procent af det nødvendige.

En særlig afsløring i det uafhængige, amerikansk-jødiske medie Mondoweiss har sat yderligere lys på, hvordan Israel ifølge lokale kilder systematisk “administrerer” hungersnøden. Mens FN-kørsel ofte bliver beskudt eller plyndret, tillader hæren private palæstinensiske købmænd at importere varer, hvis de betaler op til 100.000 shekel per lastbil til militæret samt yderligere store beløb til private sikkerhedsfirmaer, der eskorterer konvojerne. Resultatet er astronomiske priser for gazanerne. En mobiltelefon kan koste 20.000 shekel (ca. 38.000 DKK), mens basale fødevarer kun er tilgængelige for de få, der har råd.

At Israel samtidig har søgt at så tvivl om hungersnødens eksistens, har fået direkte svar fra det internationale sultovervågningssystem IPC. Efter at israelske kilder hævdede, at hungersnøden var erklæret på falske præmisser, blandt andet ved at sænke tærsklen for akut underernæring fra 30 til 15 procent, udsendte IPC en detaljeret redegørelse, som er offentligt tilgængelig. Organisationen afviser, at standarderne er ændret: siden 2019 har der eksisteret to ligeværdige metoder, 30 procent efter vægt-for-højde (WHZ) eller 15 procent efter overarms-omkreds (MUAC). Gaza er målt med MUAC, som er den mest anvendte metode i krigszoner, fordi den er hurtig, robust og stærkt korreleret med dødelighed. Det samme princip blev anvendt i Sydsudan i 2020 og Sudan i 2024.

IPC dokumenterede en dramatisk forværring i juli 2025. I begyndelsen af måneden viste MUAC-målinger akut underernæring hos 10,1 procent af børnene, men mod slutningen var tallet steget til 16,4 procent, klart over hungersnødens tærskel. Organisationen understreger, at dødstallene sandsynligvis er langt højere end de få hundrede registrerede sultdødsfald, fordi monitoreringssystemerne er kollapset. Mange dødsfald registreres ikke som sult, selv når underernæring har været den afgørende faktor. På den baggrund konkludereder IPC, at alle tre kriterier – fødevareusikkerhed, akut underernæring og dødelighed – nu er opfyldt for hungersnød i Gaza.

Kulturarven i Gaza er samtidig under målrettet angreb. En ny rapport fra det palæstinensiske kulturministerium, understøttet af UNESCO, dokumenterer ødelæggelsen af mere end 25 officielle kulturinstitutioner, 80 uregistrerede kulturcentre, 87 biblioteker og 12 museer. Blandt de tabte samlinger er Omari-moskeens bibliotek med manuskripter fra 1500-tallet og arkiver fra ministerier og skoler. “At dræbe kulturen er en del af at dræbe identiteten”, erklærede ministeriet, hvis egen direktør blev dræbt i et israelsk angreb sidste år.

Uden for selve Gaza vokser også presset mod Israel. I London har borgmester Sadiq Khan udtalt, at det er “upassende” at afholde en international våbenmesse i byen, mens Israel fører sin krig. Regeringen i London har allerede besluttet, at ingen officielle israelske delegationer må deltage, selvom private forsvarsfirmaer stadig har adgang. Israels forsvarsministerium svarede, at beslutningen “tjener ekstremister” og trak sig helt fra messen.

I Norge er landets gigantiske oliefond blevet presset til at forklare sine investeringer i Mærsk, efter at det er kommet frem, at selskabet fragter komponenter til israelske kampfly. “Vi har investeret i en virksomhed, der leverer til de fly, som bomber civile i Gaza”, siger venstrefløjspolitikeren Bjørnar Moxnes. Han anklager fonden for hykleri, efter at den samtidig har solgt ud af israelske banker og Caterpillar på grund af folkeretsbrud.

Også fra Spanien lyder hård kritik, da premierminister Pedro Sánchez kaldte EU’s respons på Gaza-krigen for en “fiasko” og “en af de mørkeste episoder i det 21. århundredes internationale relationer”. Han krævede, at unionen suspenderer sit strategiske partnerskab med Israel og pålagde økonomiske sanktioner. UNRWA's chef, Philippe Lazzarini, tilføjede, at Gaza er ved at blive “den internationale humanitære rets gravplads”.

Andre lande har allerede skærpet deres tiltag. Colombia forbød i august al kul-eksport til Israel med henvisning til forpligtelsen til at forhindre folkedrab. Tyrkiet har lukket sine havne og luftrum for israelske skibe og fly, herunder alle officielle flyvninger. Og Belgien har bebudet, at landet vil anerkende Palæstina ved FN's generalforsamling senere i september, i forlængelse af tilsvarende beslutninger fra Australien, Storbritannien, Canada og Frankrig.

Imens fortsætter krigens spor ind i Israels egne institutioner. En ny granskning fra Haaretz afslører, hvordan en israelsk brigadechef besøgte Nova-festivalen blot en time før Hamas-angrebet 7. oktober 2023, men undlod at forstærke sikkerheden på trods af alarmerende efterretninger. Rapporten føjer sig til kritikken af en hærs ledelse, der blev taget på sengen, og som i dag fører en krig, stadig mere udskældt både internationalt og internt.

I USA slår krigen også ind i den republikanske bevægelses kerne. På den store konservative NatCon-konference i Washington advarer prominente figurer som Curt Mills og Steve Bannon om, at Israels krig er en politisk byrde for Donald Trump og hans 'America First'-projekt. “Man kan ikke være America First med en fodnote for Israel”, lød det. Selv profiler som Marjorie Taylor Greene har kaldt krigen “folkedrab”. Netanyahu har svaret, at “man ikke kan være Maga, hvis man er anti-Israel”. Men den nye højrefløjs isolationister ser i Israel ikke længere en strategisk allieret, men en politisk byrde.

På den internationale scene er Israels “hemmelige” atomvåbenprogram også blevet genstand for ny mistanke. Satellitfotos viser intensivt byggeri ved Dimona, hvor eksperter mener, at et nyt tungtvandsreaktoranlæg er under opførelse, en struktur, der kan bruges til at producere plutonium til atomvåben. Eksperter understreger, at Israels hemmeligholdelse gør det umuligt at vide med sikkerhed, men vurderer, at byggeriet vil udløse kritik, ikke mindst fordi Israel og USA i juni bombede iranske atomfaciliteter.

På Vestbredden har israelske soldater arresteret Hebrons borgmester Tayseer Abu Sneineh, hvilket ifølge byrådet er et “angreb på den demokratiske proces”. Frygten er, at Israel forsøger at opløse den palæstinensiske selvstyremyndighed og erstatte den med lokale emirater, hvilket falder i tråd med højrefløjens planer om annektering.

Samtidig har FN fordømt et israelsk droneangreb tæt på sine fredsbevarende tropper i Sydlibanon som en “alvorlig krænkelse af international lov”. Og i Haag er nye beviser blevet lagt frem for Den Internationale Straffedomstol om massakren ved Nasser-hospitalet i Khan Younis i august, hvor 22 civile, herunder fem journalister, tre sygehusansatte og et barn, blev dræbt i et såkaldt 'double tap'-angreb (som reelt var et 'triple tap'-angreb, er det siden kommet frem). Ifølge klagen, indleveret af Hind Rajab Foundation og menneskerettighedsorganisationen PCHR, var beslutningen bevidst, præcist dirigeret gennem droneovervågning og godkendt på højeste niveau i Israels militære kommandokæde. “Dette var ikke kaos, men en planlagt massakre”, lød det.

Her til slut vil jeg gerne hive en gammel historie op: da USA i 1988 nægtede Yassir Arafat visum til FN's generalforsamling, måtte forsamlingen flytte til Genève. Nu, i 2025, nægter Washington igen palæstinensiske repræsentanter adgang til at tale, netop som generalforsamlingen skal drøfte anerkendelsen af Palæstina. Jeg vedlægger link til artikel fra 1988 i kommentarsporet.

På tværs af kontinenter og institutioner tegner der sig dermed et billede af et folkedrab, der ikke blot destruerer Gaza og dets befolkningen, men ryster diplomatiske alliancer, driver humanitær folkeret i graven og tvinger lande til at vælge side.

Midt i dette står Gazas befolkning stadig fanget. Hver dag flere hundrede døde. Hver dag børn, der dør i køer efter vand eller mad. Hver dag en hungersnød, der ikke længere kan diskuteres som hypotetisk, men som nu er dokumenteret og erklæret af de internationale systemer selv. Situationen er ikke blot en humanitær katastrofe. Den er blevet, som UNRWA's leder for nyligt har sagt, et gravkammer for den internationale humanitære retsorden.

DEL – KOMMENTÉR – DISKUTÉR

Daglige briefs i denne blog er skrevet af Poyâ Pâkzâd. Følg den her: @gaza@freely.modspil.dk